På denne 3 ugers kør-selv ferie oplever du Australiens enorme variation i både natur og kultur, og en lang række af de populære højdepunkter på Australiens østkyst.
Start din rejse i Sydney, og begiv dig ud på dit livs (2.400 kilometer lange!) kør-selv ferie til det tropiske Cairns i nord.
Rejsens højdepunkter:
Vær opmærksom på, at denne rejse også kan foretages i autocamper, og at du kan bruge nedenstående dag-til-dag beskrivelse som ruteforslag.
Få inspiration til hvad du (også) kan opleve i Australien i vores rejseblogindlæg om 9 seværdigheder i Australien her.
Sydney – Blue Mountains – Hunter Valley – Byron Bay – Brisbane – Fraser Island – Carins – Great Barrier Reef
Ved ankomsten til Sydney tager du på egen hånd ind til dit centralt beliggende hotel for de næste tre nætter. Brug resten af dagen på at slappe af ovenpå flyveturen eller få de første indtryk af denne vidunderlige og smukt beliggende storby.
Dagen er fri til udforskning af Sydneys mange muligheder. I flæng kan nævnes Utzons Operahuse, Sydney Harbour Bridge, Darling Harbour, den botanisk have, de hyggelige gader i The Rocks samt Circular Quay, hvorfra diverse cruises udgår.
I dag venter de første oplevelser af Australiens legendariske natur. Fra Sydney går turen mod Blue Mountains, som er et stort, bjergrigt naturområde cirka 65 kilometer fra Sydney.
Trods beliggenheden nær millionbyen er landskaberne ekstremt dramatiske, og dyrelivet er rigt. Blandt områdets mest berømte klippeformationer er “De tre søstre”.
Du afhenter din bil om formiddagen, og lægger storbyen bag dig med kurs mod Hunter Valley. Snart er du omgivet af vinmarker og de smukkeste, gamle vingårde, der stammer helt tilbage fra 1860’erne.
Du har en overnatning i Hunter Valley, så der er gode muligheder for besøge et par af vingårdene og smage på den lokale produktion.
Rejsen fortsætter nordpå via Raymond Terrace mod Forester og Tuncurry. Det er en utrolig smuk strækning, der hen på eftermiddagen fører dig til Coffs Harbour.
Coffs Harbour er en hyggelig kystby, der siges at have det bedste klima i hele Australien. Det siger ikke så lidt, og området er da også et populært turistmål for folk, der kommer for at nyde byens charme samt de nærliggende strande og regnskove.
Du fortsætter ad kystvejen til Byron Bay, der har udviklet sig til at være en af østkystens mest trendy byer. Ikke mindst blandt surfere, der flokkes hertil for at prøve kræfter med nogle af Australiens bedste surferstrande.
Du har to overnatninger ved Byron Bay.
Også for ikke-surfere er Byron Bay et hyggeligt bekendtskab med sine gode strande, utallige små butikker og glimrende restauranter.
Her er der tid til lidt afslappende badeferie, inden turen fortsætter nordpå.
Dagens strækning til Brisbane er kort, så benyt eventuelt formiddagen på at besøge den spektakulære Lamington National Park, der ligger godt to times kørsel fra Byron Bay. Du har to overnatninger i Brisbane, der er en af Australiens smukkeste storbyer.
Nyd dagen i Brisbane, som er hovedstad i Queensland. Brisbane er en moderne storby med alt, hvad der hører sig til. Byen har en glimrende gågade og et utal af caféer – og som noget helt unikt har byen en meget lækker strandpark i gåafstand fra centrum.
Her kan du bade på den kunstige sandstrand med udsigt til byens moderne højhuse.
Fra Brisbane kører du op langs Australiens Sunshine Coast. En smuk strækning, hvor du eventuelt kan lægge vejen forbi den verdensberømte krokodillejæger Steve Irwings Australia Zoo.
Et andet bud på et godt stop kunne være Noosa Head. Turen fortsætter videre til Hervey Bay, hvor du parkerer bilen ved River Head og tager færgen over til Fraser Island.
Du har to overnatninger på Fraser Island, der byder på helt unikke naturoplevelser.
Efter morgenmaden er det tid til en guidet tur i 4WD rundt på Fraser Island. Her findes ingen jord. Kun det fineste, hvide sand. Men det betyder bestemt ikke, at øen er ren ørken. Her vokser rige tropisk regnskove mellem sandbjergene, og kilometer lange sandstrande stækker sig langs kysterne.
Desuden findes her talrige bække og ikke mindre end 40 smukke ferskvandssøer, der tiltrækker et rigt fugle og dyreliv. Hold bl.a. øje med dingoer, der lever i stort antal på øen.
Undervejs serveres frokost, og om eftermiddagen er du tilbage på resortet. (M, F)
Efter morgenmaden anbefaler vi, at du tager en morgenfærge tilbage til fastlandet, da der venter en meget lang køretur forude.
Dagens mål er Rockhampton, hvor du har en overnatning. (M)
Dagen byder på endnu en lang køretur nordpå til den livlige og populære ferieby, Airlie Beach. Du har to overnatninger i Airlie Beach.
I dag går turen med katamaran ud til øgruppen The Whitsundays. The Whitsundays er med rette berømt for sine 74 billedskønne tropeøer, der ligger spredt ud i det turkisblå hav.
I løbet af dagen stopper du ved Hamilton Island, hvor du besøger en af verdens absolutte flotteste strande, Whitehaven Beach. (F)
Fra Airlie Beach kører du til Townsville, der ikke er større end, at du sagtens kan opleve den til fods. Kig f.eks. fordi den gamle Victoria Bridge, hvor der findes en del hyggelige restauranter.
I Townsville har du en overnatning.
På din tur videre nordpå kan du lave et badestop ved Mission Beach, der strækker sig over en 14 kilometer lang kyststrækning.
Ved ankomsten til Cairns afleverer du din bil på bykontoret og finder selv hen til hotellet, hvor du skal bo de næste fire nætter.
I dag venter endnu et af turens højdepunkter, når du stiger ombord på en stor katamaran, der sejler dig ud til Great Barrier Reef.
Katamaranen lægger til ved en stor, flydende platform, der er indrettet med restaurant, borde og toiletter. Herfra har du alle muligheder for at udforske Great Barrier Reefs farvestrålende verden af koraler, fisk og havdyr i alle tænkelige former, størrelser og farver.
Tag en sejltur i en båd med glasbund, så du kan se livet under havoverfladen tørskoet, eller hop i bølgen blå med snorkeludstyr. Mod ekstra betaling er det muligt at dykke.
Hen på eftermiddagen er du tilbage i Cairns. (F)
Dagene er til fri disposition, så du kan nyde de sidste dage med afslapning ved hotellets pool, gøre de sidste indkøb eller tage på dagstur til den tropiske regnskov Daintree ved Cape Tribulation.
Dette er for øvrigt det eneste sted i verden, hvor en regnskov og et koralrev støder op imod hinanden.
Turen er ved at være slut. Så du tager mod lufthavnen for at flyve hjem eller videre, hvis du har valgt at forlænge din ferie.
(M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad)
Vigtigt:
I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks. 3-5 nætter) på nogle hoteller, samt højere priser grundet messer eller helligdage. Er dette tilfældet, oplyses det ved bekræftelse.
Sydney | 3 |
Hunter Valley | 1 |
Coffs Harbour | 1 |
Byron Bay | 2 |
Brisbane | 2 |
Fraser Island | 2 |
Rockhampton | 1 |
Airlie Beach | 2 |
Townsville | 1 |
Cairns | 4 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.