Oplev det ”ægte” USA på en kør-selv ferie tværs gennem USA på den legendariske Route 66
Route 66 tager dig fra Chicago til Los Angeles gennem mindre kendte delstater og er fyldt med masser af 50’er stemning, smuk natur og amerikansk historie.
Den legendariske Route 66, også kendt som The Mother Road, går tværs igennem USA fra Chicago til Los Angeles. Ruten repræsenter alt det, de fleste turister forbinder med et ægte kør-selv eventyr i USA. Siden ruten fik sit vejnummer i 1926, blev den hurtigt en af landets vigtigste øst-vest-hovedveje.
På denne 16-dages køretur passerer du 8 stater med umiskendelig 50’er stemning og nostalgi. Du oplever alt fra originale diners til autentiske tankstationer (som fx Lucille’s), hyggelige byer og moteller, som hver især har bibeholdt deres originale charme.
På rejsen besøger du også delstaterne Illinois, Missouri, Kansas, Oklahoma og New Mexico. Delstater som rejsende sjældent lægger vejen forbi, og derfor giver dig mulighed for at opleve det ”ægte” USA væk fra alfarvej.
Bestil et tilbud på din rejse til USA her
Udvalgte højdepunkter på Route 66
- Nyd udsigten over Lake Michigan i USA’s tredjestørste by Chicago, shop på Magnificent Mile eller i Wicker Park, se verdens største forstenede dinosaur på Field Museum og nyd alt fra Chicagos berømte hotdogs til Michelin-belønnede restauranter
- Springfield hvor Abraham Lincoln boede frem til 1861 og Devil’s Elbow, som betragtes som et af de smukkeste steder på Route 66
- Masser af kunst og kultur i Santa Fe og New Mexicos største by Albuquerque. Glæd dig til Alberquerques hyggelige og stemningsfyldte Old Town, som emmer af historie og spansk kolonisti, og til Santa Fes markeder og lokale kunstneres fantastiske kreationer.
- En spektakulær naturoplevelse i Grand Canyon med mulighed for en vandretur ad stien “Bright Angel Trail”, der går ned ad kløftens væg (5-8 timer) eller helikopter-sightseeing over kløften
Tip #1. Du kan i princippet køre denne tur året rundt, men den bedste sæson er mellem april og november, hvor du får de mest behagelige temperature. Fra december til marts kan du regne med koldere temperaturer i de nordlige stater med mulighed for både frost og sne i ørkenområderne.
Tip #2. Der er mange spændende afstikkere på denne tur. Overvej bl.a. Petrified Forest National Park, de mindre kendte spøgelsesbyer samt drypstenshuler og salpeterminer i Meramec Caverns.
Få mere inspiration til oplevelser på din kør-selv ferie i USA på rejsebloggen.
Chicago – Route 66 – Santa Fe – Grand Canyon – Santa Monica
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst Chicago
Velkommen til Chicago
Ved ankomsten i Chicago henter du bilen i lufthavnen og kører til hotellet. I Chicago kan du gå en tur på Michigan Avenue og se på bylivet og de flotte bygninger.
Byen med den imponerende skyline
En hel dag til at udforske Chicago, byen med en fantastisk beliggenhed ved bredden af Lake Michigan. Chicagos imponerende skyline har i mange år været byens varemærke.
Èn bygning overskygger dog dem alle, nemlig Willis Tower (tidligere Sears Tower) der med sine mere end 440 meter og 110 etager, rager et godt stykke op over alle de andre bygninger.
En havnefront med liv
Havnefronten Navy Pier er bestemt også et besøg værd. Her er liv og glade dage, specielt i sommerhalvåret. Navy Pier byder på et væld af aktiviteter, forlystelser, underholdning for børn og voksne, museer, restauranter og butikker.
Kom nemt rundt med Hop-On Hop-Off busserne der bl.a. gør stop ved Magnificent Mile, Millennium Park og Old Water Tower.
Dag 3: Chicago – St. Louis (ca. 480 km.)
Kør forbi hyggelige, gamle byer fra dengang Route 66 startede
Så begynder eventyret!
Du kører vestpå gennem forstæderne og rammer snart Route 66. Du passerer adskillige gamle byer med minder fra dengang, Route 66 startede.
I McLean kan du tage en kop kaffe på Dixie Truck Stop, der har holdt åbnet hver dag siden 1928. I Springfield boede Abraham Lincoln frem til 1861, hvor han flyttede til Det hvide Hus i Washington.
Dag 4: St. Louis – Springfield (ca. 340 km.)
Drypstenshuler og det første reklameskilt på Route 66
Du forlader Saint Louis. I Stanton kan du besøge drypstenshuler og salpeterminer i Meramec Caverns. En reklame for disse huler, regnes som starten på de mange farvestrålende reklameskilte, der står langs Route 66.
Devil’s Elbow og Munger Moss Motel
Mellem Rolla og Lebanon anbefales et besøg ved Devil’s Elbow, som af mange betragtes, som et af de smukkeste steder på Route 66. Kør gennem Lebanon og se Munger Moss Motel, et klassisk Route 66 Motel fra 1946.
Sidst på dagen er du fremme ved turens anden Springfield.
Dag 5: Springfield – Tulsa – Oklahoma City (ca. 520 km.)
Minemuseum og Route 66 skilte
Kort efter Springfield kører du ind på MO-96, der passerer en række ældre byer på vejen til Kansas.
I Galena finder du et minemuseum og en række af de karakteristiske Route 66-skilte. Vinita i staten Oklahoma er en anden herlig Route 66-by.
Dag 6: Oklahoma City – Amarillo (ca. 420 km.)
Tid bag rattet – men gør stop undervejs
50 kilometer vest for Oklahoma City kan du besøge Fort Reno, der blev bygget i 1874 for at kontrollere Cheyenne-indianerne.
I Hydro passerer du Lucille’s – en legendarisk tankstation fra 1941. I Shamrock, Texas, kan du tage en kop kaffe på Udrop-Inn fra 1936 – en bygning i ekstravagant Art Deco-stil.
Dag 7: Amarillo – Albuquerque (ca. 450 km.)
Udsmykkede Cadillacs og en berømt café
Læg vejen forbi Cadillac Ranch inden du forlader Amarillo. Se de ti farverige og udsmykkede Cadillacs, som alle står placeret på en lang række med snuden nedad, midt på en mark. Et spektakulært syn.
Turen mod Albuquerque går via byen Adrian, hvor det anbefales at gøre stop ved den berømte MidPoint Café, som udover at være placeret nøjagtig midtvejs på Route 66, også er kendt for sin velsmagende ”ugly crust” tærte.
Spansk kolonistil i Abuquerques gamle bydel
Byen Albuquerque, der er opdelt af Rio Grande, er den største by i staten New Mexico.
Brug dagen på at udforske Downtown Albuquerque og gå en tur ad Central Avenue, hvor der flere steder kan opleves Route 66 landmærker. Albuquerques hyggelige og stemningsfyldte Old Town emmer af historie og spansk kolonistil.
I Pueblo Cultural Center kan der stiftes nærmere bekendtskab med New Mexicos oprindelige historie og kultur.
Dag 9: Albuquerque – Santa Fe – Albuquerque (ca. 190 km.)
Dagens tur til Santa Fe byder på endnu en historisk rejse, der fører dig tilbage til New Mexicos spanske kolonistil og Route 66’s oprindelse.
Santa Fe er USA’s ældste delstatshovedstad, og selvom byen ikke har været en del af Route 66 siden 1938, forbindes Santa Fe stadig med Route 66. Byen blev i sin tid grundlagt på ruinerne af en forladt indiansk landsby. Den dag i dag er byen stadig en af de mest maleriske byer i New Mexico. Besøg nogle af byens mange gallerier, markeder og museer, der alle fremviser og sælger autentiske kreationer og lokal kunst.
På vejen mellem Albuquerque og Santa Fe, kan du overveje at lægge vejen forbi klippeformationen, Echo Amphitheatre.
Dag 10: Albuquerque – Holbrook (ca. 420 km.)
Diners, moteller og neonskilte
I dag forlades New Mexico til fordel for Arizona og landskabet ændrer sig så småt til mere flade ørkenlandskaber. Turen går først igennem byen Gallup, en udpræget Route 66 by, med diners, moteller og massevis af neonskilte. Fra Gallup, kører du på et stykke af den oprindelige og originale Route 66 (Highway 118) som fører frem mod statsgrænsen til Arizona.
Inden du ankommer til Holbrook, anbefales det at gøre stop i Petrified Forest National Park, hvor der kan opleves noget så unikt som forstenede og meget velbevarede træstammer og forskellige dinosaurfossiler, som dateres mere end 200 millioner år tilbage i tiden.
Dag 11: Holbrook – Grand Canyon/Williams (ca. 290 km.)
To af de store drenge i klassen: Las Vegas og Grand Canyon
De næste dage forlades den oprindelige Route 66 rute for en stund, først en afstikker til Grand Canyon og dernæst Las Vegas.
Selvom Grand Canyon ikke officielt indgår i Route 66, så er det et must see, når man befinder sig på de kanter.
Du kan køre mellem udsigtspunkterne langs kanten eller vælge at snøre vandreskoene, fylde drikkedunken og prøve kræfter med vandrestien “Bright Angel Trail”. Det er desuden et absolut must at opleve både solopgang og solnedgang i Grand Canyon, når solens første og sidste stråler rammer klipperne og efterlader kløften i et fantastisk lys.
Dag 12: Grand Canyon/Williams – Las Vegas (ca. 480 km.)
Velkommen til lysenes by!
Start dagen tidligt, så du kan nå at opleve solopgangen over Grand Canyon, inden kursen sættes mod Las Vegas. Kontrasten fra øde ørkenlandskaber til underholdningsmekka er stor, men Las Vegas er en oplevelse! Skiltet ”Welcome to Fabulous Las Vegas” byder dig velkommen når du kører ind i den fabelagtige spilleby.
Kasinoer, shows og natteliv
Med sine mange kasinoer, verdensberømte shows og vilde natteliv er Las Vegas blevet USA’s underholdningshovedstad nummer 1. Oplev det gamle Ægypten, storbyerne Paris og New York, Venedigs kanaler, det gamle Rom samt meget mere på en enkelt eftermiddag. Alt dette, vel at mærke i form af overdådige temahoteller, der bestemt er et besøg værd, også selvom du ikke bor der.
Las Vegas er desuden et fantastisk sted at shoppe, og udvalget af restauranter og spisesteder er gigantisk.
Dag 14: Las Vegas – Santa Monica – Los Angeles (ca. 470 km.)
Gør stop i spøgelsesbyen
Den sidste del af køreturen påbegyndes og ruten går atter via den oprindelige Route 66 rute.
Den første del af turen går igennem Mojave Desert, hvis landskaber prydes af de karakteristiske Joshua Trees. Gør stop i Calico Ghost Town, en nedlagt sølvmineby, som henleder tankerne til Det Vilde Vesten.
Tilbage på Route 66
Herfra går turen via Barstow og du er tilbage på Route 66. I Barstow kan der evt. gøres stop på ”Route 66 Mother Road Museum” inden det sidste stykke mod Santa Monica skal tilbagelægges.
Turen og dagen kan passende afsluttes ved ”End of the Trail” skiltet, der står placeret på Santa Monica Pier.
En hel dag til oplevelser i englenes by, Los Angeles
Besøg evt. det glamourøse Beverly Hills eller nyd stranden og atmosfæren ved den hippe Venice Beach. Du kan også besøge de fine kvarterer i Santa Monica og gå en tur blandt alle stjernerne på Hollywood Boulevard – mulighederne er mange.
Rejser du med børn eller teenagere, vil en tur i Universal Studios helt sikkert falde i god jord.
Dag 16: Afrejse Los Angeles
God hjemrejse!
Så er den oplevelsesrige tur på den legendariske Route 66 forbi, hvis du da ikke vælger at forlænge ferien i USA.
Den lejede bil afleveres i lufthavnen og hjemrejsen påbegyndes.
Dag 17: Hjemkomst Danmark
Efter en nat i flyet er du retur i Danmark.
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse
12.755,-
Pris pr. pers. ved 4 personer i samme værelse
13.960,-
Pris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
19.955,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Los Angeles/Chicago t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Alle overnatninger på standard turistklassehoteller
15 dages billeje (se detaljer herunder)
Program iflg. dag-til-dag-beskrivelse
Ikke inkluderet i prisen
Envejsleje på bilen: USD 500 + lokal skat (med forbehold), der opkræves i Chicago
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Forhåndsgodkendelse til USA (ESTA-registrering koster p.t. USD 21,- pr. rejsende)
Chicago | 2 |
St. Louis | 1 |
Springfield | 1 |
Oklahoma City | 1 |
Amarillo | 1 |
Albuquerque | 3 |
Holbrook | 1 |
Grand Canyon/Williams | 1 |
Las Vegas | 2 |
Santa Monica/Los Angeles | 2 |
Info om billeje
v/2 pers: Kategori Toyota RAV4 automatic e.lign. (større bil kan tilkøbes)
v/4 pers: Kategori Dodge Grand Caravan automatic e. lign. (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
1 chauffør (flere kan tilkøbes)
Første tank benzin opkræves lokalt
Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)
Læs mere om Janni og se hvor i verden, hun har rejst
Janni Brodersen
Jeg elsker at rejse. Der er noget fantastisk ved mødet med nye mennesker rundt omkring i verden, hvor fremmede ofte bliver til nye venner på kort tid - eller ved at miste pusten over en storslået udsigt, hvis lige man aldrig har set. Scenarierne er mange. Jeg elsker at snakke om rejser, planlægge rejser, høre om andres rejsedrømme og hjælpe med at realisere disse.
Mit bedste rejsetip
Få lavet en realistisk rejseplan, som også giver tid til det uventede. Det uventede kan ske at være rejsens bedste minde, når du kommer hjem. Derudover er jeg altid nysgerrig. Jeg kan varmt anbefale, ikke at være bange for at spørge de lokale om ’hvorfor’, ’hvordan’ eller ’kan jeg give en hånd med’. Det kommer ofte tifoldigt igen.
Min næste drømmerejse
Min næste rejse bliver enten en kør-selv-rejse i Florida eller en rundrejse på Bali. Jeg har to drenge på 6 og 8 år og vil gerne lave den næste rejse lidt i deres øjenhøjde. Florida er jo super til dette med både Kennedy Space Center, Disneyland, Everglades og smukke strande hele vejen rundt. Bali er en skarp konkurrent med dens smukke natur, aber, templer, cykelture, rafting, snorkling, madlavningskurser osv. Så det er et svært valg.
Mit bedste rejseminde
Den storslåede oplevelse det var at køre ind i Yellowstone National Park den første morgen. Morgensolen glinsede på flodernes vand, dyr slappede af ved bredden og bjergene kastede skygger i baggrunden. Bare wauw! Og derfra blev dagen kun bedre, utroligt nok. I Yellowstone kan man køre i timevis, og naturen forandrer sig løbende, og der er fantastiske vandremuligheder.
Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst
Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.
Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst
Kristoffer Eriksen
Det er fantastisk, at være med til at skabe glæde, minder og eventyr, du som rejsende vil huske tilbage på resten af livet.
Lige så fedt det er at rejse. Lige så fedt synes jeg det er, i samarbejde med mine kunder, at skabe jeres drømmerejse. Dette samarbejde, og glæden ved at skabe minder for livet til mine kunder betyder, at jeg hver morgen, glæder mig til at komme på arbejde.
Hos DANexplore kan jeg skræddersy drømmerejser til jer, uanset om det er til USA, Thailand eller et helt tredje sted.
Mit bedste rejsetip
Når jeg rejser til en ny destination, så søger jeg altid inspiration hos folk, der har besøgt stedet før. På den måde kan jeg udnytte min tid på destinationen bedst muligt, og forhåbentlig undgå uheldige oplevelser.
Derudover sørger jeg for at have ”huller” i mit program, hvis jeg får anbefalet steder af de lokale, som er umulige at finde i diverse rejsebøger.
Min næste drømmerejse
Min næste drømmerejse går til British Columbia, Canada, hvor de vildeste naturoplevelser venter.
Mit bedste rejseminde
Oplevelsen af at køre ned ad Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, mens solen gik ned over det nordlige Stillehav og den friske brise i ansigtet. Det står som en af min absolut bedste rejseminder.
Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst
Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til enten til USA i autocamper, som er familiens foretrukne rejseform eller til Malaysia, hvor jeg sammen med min kone og fire børn skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. Et par minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Et næsten tomt og smukt snedækket Yellowstone var også fedt. Jeg kan simpelthen ikke vælge....
Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst
Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.