Af Rasmus Skov, skisport.dk
Skiløbere, der savler over områder som Niseko, Whistler og Breckenridge har alle én ting tilfælles – de vil på pudderjagt.
Og jeg forstår dem godt.
Ligegyldigt, hvor du vil på offpiste-eventyr, er det vigtigt, at du har det rette udstyr med.
Her er de 5 stykker grej, jeg smider i min rygsæk som det første, inden jeg drager ud i den dybe sne.
Apropos rygsæk – lad os starte der. Det traditionelle ABS-system anvender en luftpatron til at sende luft ud i airbaggen – det system har dog to væsentlige ulemper.
Hvis du vælger en lavinerygsæk med elektronisk airbag-system bliver patronerne erstattet med et genopladeligt batteri, der udløser airbaggen elektronisk.
Her er en video-demonstration, hvor du kan se, hvordan systemet fungerer:
I de bedste modeller kan batteriet holde sin ydeevne i temperaturer ned til minus 30 grader.
Du kan teste Airbaggen flere gange, hvis du vil øve dig og blive fortrolig med systemet. Når den er løbet tør for strøm, kan du oplade den via USB eller med batterier.
Tjek de nye lavinerygsække fra ABS
Lavinebipperen er noget af det vigtigste grej til offpisteturen. Der er flere producenter, der fremstiller lavinebippere i topklasse – blandt andet: Ortovox, Pieps og BCA.
Der er dog stadig nogle funktioner, du bør kigge efter. Her er fire ting, der kendetegner de bedste modeller:
Bonustips til brug af lavinebipper:
Den perfekte lavineskovl er nem at samle selv med handsker på – også når det skal gå rigtig hurtigt. Herudover skal den være kompakt og let, så den kan være i din rygsæk. Slutteligt skal den have skarpe kanter, så den er effektiv, selv når sneen er meget tæt.
Inden du begynder at grave, skal du have fundet den præcise lokalitet. Det gør du lettest ved hjælp af en sonde. På sonden kan du også aflæse snedybden, så du ved, hvor langt du skal ned. Når sonden er pakket sammen, fylder den intet i din rygsæk – og hvis den er lavet af lette materialer, eksempelvis carbon, vejer den ikke mere end et par hundrede gram.
Se et udvalg af sonder og lavineudstyr.
Så er vi nået til det sidste punkt – en god makker. Husk, at du aldrig bør køre i offpisten alene. Det er simpelthen for farligt.
Med en god makker bliver turen mindre farlig og meget sjovere.
Jeg kan ikke henvise dig til en god makker, men jeg håber, at du finder én at dele pudderjagten med!
… Ellers er der altid mulighed for at opsøge den lokale skiskole og finde en erfaren skiguide.