Tilbage til bloggen

De 3 bedste skiområder for børnefamilier i Canada

Find ud af hvor du kan stå på ski med dine børn i Canada

Hvis du har været på skiferie med dine børn, så har du måske også prøvet at:

  • Stå ned af pister, der var lidt for svære (og ikke spor sjove) for børnene
  • Dine børn bliver trætte ved frokosttid, og vil lave noget andet end at stå på ski

Det hænder. Selv på de bedste skisportssteder.

Derfor får du her 3 af de bedste skiområder for børnefamilier i Canada, hvor der er pister og underholdning nok for både store og små, så alle får gode oplevelser med hjem fra ferien.

Se alle vores skirejser til Canada her

Jeg starter med 3. pladsen. Så hæng i hvis du vil have førstepladsen med.

3. pladsen: Banff

Banff får en flot tredjeplads på vores top 3 over bedste skiområder for børnefamilier i Canada.

Hvordan er pisterne?

Banff ligger i et snedækket smørhul mellem tre skiområder, og dit liftkort giver adgang til alle tre områder.

Faktisk kan Banff prale af at have The Rocky Mountains største skiområde i Lake Louise.

Fordi du har adgang til 3 områder, er der også pister for alle. Børn (og begyndere) boltrer sig på de grønne og blå pister. De grønne pister er de nemmeste, og de er generelt brede og præparerede med lav hældning.

Banff tilbyder også professionelle skiskoler for børn, hvor familiens yngste får en legende undervisning i at stå på ski.

Og så giver det et lille afbræk til mor og far, som kan suse ned af de lidt mere udfordrende nedfarter.

Hvor skal du bo med børn?

En af grundene til at Banff ikke topper listen over bedste ski-destinationer i Canada for børnefamilier er, at du som oftest skal med skibus fra dit resort til de tre bjerge. Og med små børn kan det være en udfordring, da det ikke er lige så nemt at holde pause hjemme på hotellet.

Som udgangspunkt er der cirka 10 kilometer til nærmeste lift fra hotellerne i Banff centrum. Til gengæld skal du ikke gå langt for at nå din ski-shuttle.

Inns of Banff bor du tæt på byens centrum med butikker og restauranter, og så er der kun 100 meter til din shuttlebus. Hotellet har egen restaurant, så I behøver ikke gå langt efter aftensmaden, når børnene bliver sultne.

Skal børnene underholdes med noget andet end ski, har hotellet både inden- og udendørs swimmingpool.

Hvilke aktiviteter er der for børn?

En skiferie kan også bruges på meget andet end ski.

I Banff er det blandt andet muligt at prøve hundeslæde, heste-slæde-kørsel og snesko. For de voksne er der en unik chance for at kaste sig ud i heli-skiing.

Se hvordan en skipakke kan sammensættes og hvilke udflugter du kan tage på i Banff her

 

 

2. pladsen: Panorama

På andenpladsen finder vi Panorama.

Hvordan er pisterne?

Panorama har omkring 120 nedfarter. Og området er særligt kendt for at have et bredt udvalg af pister – også til begynderen og børn. Selv proklamerer området for, at 75% af deres nedfarter er velegnede til begyndere og middel-gode skiløbere.

I Panorama er der mulighed for at sende børnene på skiskole. Skiskolerne underviser børn helt ned til 3-års alderen.

Hvor skal du bo med børn?

I Panorama er der hverken brug for bil eller shuttle-bus. Skibyen ligger nemlig for foden af bjerget, så uanset hvor du bor, får du ski-in/ski-out.

Vi foreslår, at du rådfører dig med en af vores ski-eksperter, som gerne hjælper med at vælge dét hotel, der er rigtigt for dig og dine børn.

Hvilke aktiviteter er der for børn?

Panorama tilbyder blandt andet after-skiing for børn. Først serveres en kop varm kakao og snacks. Og så er der ellers sjove aktiviteter for alle pengene.

Af aktiviteter kan nævnes skøjteløb, tubing (kælkning i en slags badering med bund) og måske bliver der kørt et par ekstra ski-ture ned af børnebakken.

Læs mere om udflugter i Panorama her

 

…. Trommehvirvel. Førstepladsen over bedste skiområde for børnefamilier i Canada går til:

1. pladsen: Whistler

På førstepladsen ligger Whistler. Og det er der mange gode grunde til. Nogle af dem får du nu.

Hvordan er pisterne?

Whistler er Nordamerikas største skiområde. Og af samme grund har Whistler også pister for alle niveauer.

Bjerget inviterer nybegyndere og børn til områder med grønne pister og børneområder, hvor der er de ideelle ski-forhold for børnene. Også i Whistler kan du sende børnene på skiskole, hvor de får en sjov dag med legende undervisning og sammen med andre børn. Børn helt ned i alderen 3 år tilbydes undervisning.

I Whistler er der desuden mulighed for at booke en privat instruktør for hele familien. På sådan en dag handler det om at være sammen som familie, samtidig med at både børn og voksne får kompetent undervisning.

Hvor skal du bo med børn?

I Whistler er der mulighed for at bo med ski-in/ski-out, hvilket gør det nemt at holde frokostpause hjemme på hotellet. Alternativt ligger mange af Whistlers hoteller få hundrede meter fra nærmeste lift.

Men drømmer du om ski-in-ski/out i Whistler kan du for eksempel vælge at bo på Carleton Lodge.

Her bor du desuden i lejlighed med eget køkken, hvilket er praktisk, når du rejser med børn. Så bestemmer du nemlig selv spisetider og dagens menu. Hotellet ligger desuden med alle Whistlers butikker og restauranter lige uden for døren.

Hvilke aktiviteter er der for børn?

I Whistler er der et varieret udvalg af aktiviteter for børnefamilien. Der er blandt andet en kælke-park, hvor børnene suser ned af bakken i en kælk, der ligner en badering med bund.

Trænger børnene til en pause i løbet af skidagen, tilbyder området et ‘fort’ bygget i træ. Fortet (legepladsen) findes for enden af børneliften i ‘The Children’s Adventure Park’.

Af andre aktiviteter kan nævnes hundeslædekørsel, Nintendo gaming lounge og snesko.

Læs mere om skipakker, skisafari og udflugter i Whistler her

 

 

Nu handler det bare om at vælge det skiområde i Canada, der passer bedst til dig og din familie.

God skirejse!

Ps. Fik jeg sagt, at du også kan få 9 argumenter, der overbeviser familien om, at I skal stå på ski i USA?

Skriv et svar