Tilbage til bloggen

3 grunde til at du skal flyve på skiferie

Og hvad skal du tage højde for, når du medbringer dit skiudstyr?

Har du overvejet at skifte køreturen til Alperne eller Trysil ud med en flyrejse til USA, Canada eller Japan?

Du får 3 grunde til, at du skal flyve i stedet for at tage bilen på skiferie.

Og så får du en bonusinfo om, hvad du skal tage højde for, når du medbringer dit skiudstyr på en flyrejse.

1. Flyv på skiferie og din ski-verden udvides

Det siger sig selv, at en skirejse i bil sætter nogle begrænsninger i forhold til ski-destinationer, da de skal ligge inden for køreafstand. Vælger du modsat at flyve, har du pludselig flere destinationer at vælge mellem.

Med en flyrejse kan du nemlig kigge uden for Europas grænser, og det kan godt betale sig. For uden for Europa er snemængderne ofte større og sneen er bedre, fordi den meget sjældent iser til og bliver opkørt.

Flyv på skiferie til for eksempel:

  • Canada hvor du står på ski i ’Champagne Powder’, en let og tør sne der aldrig iser til.
  • USA hvor alting er lidt større. Områderne hænger godt sammen, og du behøver ikke at køre på de samme pister ret mange gange.
  • Japan der er en vaskeægte snefabrik. 12-18 meter sne på en sæson er ikke utænkeligt.

2. Ingen snekæder og glatte veje

Når du kører til Alperne i februar måned, er vejret altid en uforudsigelig størrelse. Man ved aldrig om en snestorm eller et islag rammer vejene. Sker det, er det alt andet end afslappende at køre på de tyske motorveje.

Når du kommer frem til din destination i Alperne, kan der også ligge så meget sne på vejene, at snekæderne skal på for at hive bilen og alle pakkenelliker op af de kringlede bjergveje.

Den slags bekymringer kan du glemme alt om på en flyrejse. Her sætter du dig bare til rette i dit flysæde, starter en film og lader flypersonalet servicere dig.

3. Glemt alt om manglende nattesøvn og baller der sover

En køretur til Alperne indebærer ofte natkørsel og søvnmangel. Det resulterer i, at du kommer frem til din ski-destination med tunge øjne. Trætheden kan endda sidde i kroppen et par dage og gå ud over dine skidage.

Kroppen er også træt efter at have siddet i en bil i op til 24 timer (alt efter køer og trafik på motorvejene), og det er altså ikke den bedste forberedelse til skiløb.

Til sammenligning sidder du kun 12-15 timer i flyet fra Danmark til Canada. Her har du endda mulighed for at strække benene ind i mellem, og så har du også en mellemlanding med tid til lidt bevægelse.

Hvad skal du tage højde for, når du medbringer dit skiudstyr på en flyrejse?

Groft sagt – ingenting.

Som udgangspunkt er det nemlig muligt at booke din flybillet (med udvalgte flyselskaber) med skibagage. Det betyder, at du må medbringe en taske til ski og en taske til skistøvler.

Din hjelm og diverse skiudstyr skal pakkes i din almindelige kuffert.

Alternativt kan du naturligvis også vælge at leje dit skiudstyr på din pågældende destination.

flyv på skiferie

Flyv på skiferie med en skirejse til Japan, Canada eller USA

Skriv et svar