Du kan stå på ski i Canada hele vinteren og frem til det tidlige forår. November til marts er derfor de ideelle måneder for en skirejse til Canada.
Sneen i Canada er mere tør end den, vi kender fra Europa, og den kan faktisk ikke beskrives, den skal opleves. Den tørre sne har fået tilnavnet Champagne Powder, og den er stærkt vanedannende. Så nu er du advaret – du vil med stor sandsynlighed få smag for mere canadisk skiløb efter dit første besøg.
Sneen giver optimale forhold for nybegyndere, fordi den er let og luftig. Det gør også, at du som nybegynder ikke skal bruge lige så mange kræfter på at svinge og køre igennem sneen, som du skal i en tung sne. Samtidig gør sneens tørhed, at den sjældent bliver iset, hvilket også er en fordel for nybegyndere, da det kan være svært at få greb i sneen, hvis overfladen er iset.
De fleste skiområder i Canada har pister for både begyndere og øvede. Du finder noget af verdens bedste off-pist skiløb, men der er også et utal af præparerede pister. Så alle kan være med på en skiferie til en af Canadas mange skiområder.
Canada har mange områder, hvor børnene også kan være med på ski.
Whistler er Nordamerikas største, sammenhængende skiområde, og her finder du pister til alle niveauer. På bjergsiden ned mod byen strækker brede pister sig, og her er der masser af plads – også til familiens yngste.
Vi anbefaler også Panorama til børnefamilier, da denne destination har mange børnevenlige aktiviteter, og stedet har også børnerområder, hvor de mindste børn kan boltre sig med skiene på.
Afhængigt af hvilket skiområde du vælger, så er der aktiviteter som langrend, skøjter, bobslæde, hundeslædekørsel og ture med snesko.
Du kan læse mere om alle vores canadiske ski-destinationer og tilhørende udflugter og oplevelser her
Canada er berømt for sin heliskiing, hvor du, i helikopter, svæver op over vinterlandskabet. Efter flyveturen sættes du af i terrænet, og her kommer du til at sætte de første spor i den uspolerede puddersne, og du får en uforglemmelig skioplevelse. Turen bliver ledet af erfarne guider.
Canada tilbyder også Cat-Skiing, hvor et køretøj på larvefødder (Caterpillar) fragter dig rundt i off-pistens landskab. Også på denne udflugt vil du mærke den dybe powder, og du vil opleve skiløb i verdensklasse. Du kan læse mere om alle vores canadiske skidestinationer og tilhørende udflugter her
Whistler gemmer på tre gletsjere, så det er også her, at skisæsonen er længest i Canada. Faktisk kan du stå på ski langt ind i maj, så her er der mulighed for at kombinere ferien i foråret med lidt skiløb.
Sæsonen er også lang i Banff, hvor du kan stå på ski indtil midten af maj, men for at få de optimale sneforhold anbefaler vi, at du tager afsted på ski i november-marts.
Hyggelige og med et højt serviceniveau. Canadierne er imødekommende og høflige, og byerne har gode (ski)forretninger, restauranter og barer, så der er gode muligheder for at nyde en kold øl til afterski.
I Whistler vil du opleve gader tømt for biler, da store dele af byen er indrettet som bilfri-zoner. I Whistler kan du supplere skiløbet med et besøg på Whistler Museum, hvor du kan blive klogere på Whistlers historie og livet i bjergene, eller du kan forkæle dig selv på et af byens mange wellness-steder.
Banff er en anden hyggelig skiby i Canada. Banff har også et bredt udvalg af restauranter, barer og (ski)forretninger, og gemmer desuden på uden- og indendørs skøjtebaner. Trænger du til at få kroppen helt ned i gear? Så prøv et af Banffs wellness-tilbud, eller hvad med en yoga-lektion?
I Upper Hot Springs kan du hvile ski-benene i de varme kilder, hvor du sidder med udsigt til de mægtige bjerge.
Ja! I Canada er der gode muligheder for at besøge to, tre eller fire destinationer på samme skiferie – det kalder vi en skisafari. Kombiner fx:
Du kan læse mere om vores skirejser og skisafarier i Canada her
Kombiner skiferie & badeferie: Whistler og Hawaii
Oplev skiløb i verdensklasse i Whistler og rund rejsen af med en uge på Hawaii, på Waikiki Beach eller Honolulus hyggelige strandpromenade. Fra Vancouver kan du flyve direkte til Hawaii og afslutte skirejsen under solens varme.
Se hvordan du kombinerer skiferie i Canada med badeferie på Hawaii HER
På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du en opdateret rejsevejledning for rejser til Canada, så du kan få styr på pas og indrejsetilladelser.
Desuden er det vigtigt, at du har en rejseforsikring, når du tager på en oversøisk skirejse. Få flere praktiske informationer før afrejse til Canada her
Foruden de formelle papirer anbefaler vi, at du fylder kufferten med:
Skal du ud i Canadas off-pist? Så er det vigtigt, at du har lavinebipper, sonde, skovl og en førstehjælpskit med. Udstyret kan lejes, hvis ikke du selv vil investere i udstyret.
Rigtig god skirejse til Canada!
Få også svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med skirejser til Japan og USA.