Tag på strandferie i Japan og oplev det underskønne øhav
5 skønne strande i det sydlige og centrale Japan, der bare venter på at blive opdaget.
Drømmer du om strandferie i Japan?
Når man snakker om smukke strande i Japan, kommer de fleste nok til at tænke på Okinawa. Okinawa er kendt for at være Japans svar på Hawaii, men faktisk behøver du slet ikke at tage hele vejen sydpå for at få en skøn strandferie Japan.
Her bliver du introduceret til 5 dejlige strande, som du kan have glæde af når du rejser til Japan, uanset om du befinder dig i det sydlige eller centrale Japan.
1. Katase Higashihama strand og Koshigoe strand tæt på Tokyo
Disse strande ligger side om side og er en af Enoshima øens store turistdestinationer. Blot en times togtur fra Tokyo er det en ideel dagstur, og her kan du solbade og svømme i smukke omgivelser. Strandene er særligt livlige i sommermånederne, hvor madboder og strandhytter popper op langs strandkanten, og Enoshima øen rejser sig som en grøn oase i baggrunden.
2. Kerama øernes strande ved tropiske Okinawa
Kerama ø-kæden er en idyllisk afstikker, og en populær destination for strandløver, grundet øernes uberørte, hvide sandstrande og krystalblå vand. Et ideelt sted for snorkling, dykning og solbadning. Det er umuligt at vælge én enkelt strand ud på de charmerende øer, så hvorfor ikke ø-hoppe, så du kan finde dit eget strand-paradis?
3. Frodige Amami Oshima ø ved sydlige Kagoshima
Amami opfylder tropeøs-forventningerne med sit frodige landskab, mangrove, kæmpebregner og ubefærdede strande. Øen har mange dejlige strande, som eksempelvist Sakibaru Kaigan, og byder på fantastiske dykkermuligheder, paddelboarding, snorkling og meget mere. Her er garanti for en underskøn strandferie i Japan.
4. Shimoda byens skjulte strandperle ved den populære Izu kyst
Izu præfekturet er en af de mest populære afstikkere fra Tokyo og er særligt kendt for sine onsens (varme kilder). Der er flere strande, men den største er Shirahama. Shirahama betyder ’hvid strand’, og er den mest besøgte af strandende i området. Er du til en mere uforstyrret standoplevelse? Så tag i stedet til strandbyen Shimoda, hvor du finder masser af små skjulte strand-perler.
5. Den sorte sandstrand Miho med Fuji udsigt
Miho er omgivet af fyrretræer og byder på en lidt anderledes strandoplevelse. Her møder det klare blå vand sorte sandkorn i stedet for de sædvanlige hvide. Sandet var engang hvidt, men vulkanske sten hentet ned fra Fuji bjerget har igennem tiden farvet sandet sort. Som kronen på værket, kan du også spotte det imponerende Fuji bjerg fra stranden.
Læs mere om vores rundrejser til Japan her.