Tilbage til bloggen

Værd at vide om billeje i USA

Skal du på kør-selv ferie til USA? Få overblik og svar på de oftest stillede spørgsmål om billeje i USA her...

Skal du på kør-selv ferie til USA? Få overblik og svar på de oftest stillede spørgsmål om billeje i USA her

Hvad skal jeg være opmærksom på inden jeg bestiller og kører afsted i min lejebil?

  1. Vær opmærksom på, at hvis du bestiller fly og billeje samlet, er du sikret med pakkerejseloven.
  2. Læs din lejekontrakt grundigt igennem, inden du skriver under. Og hav altid lejepapirerne på dig, når du er ude at køre.
  3. HUSK. Du SKAL have et gyldigt credit card når du lejer bil i USA.
  4. Vær opmærksom på, at det som regel kun er tilladt at køre på asfalterede veje med udlejningsbiler. Hvis du vil køre offroad, bør du overveje at leje en 4WD.
  5. Sikkerhedssele skal bruges på ALLE sæder under kørslen.

 

Hvor gammel skal jeg være for at leje bil i USA?

For at leje bil i USA skal du være mindst 21 år gammel, men vær opmærksom på, at alder kan variere fra bilkategori og udlejningsfirma. Du skal også have haft dit danske kørekort i mindst et år. Bilister mellem 18-24 år bliver påkrævet et ekstra ung-chauffør-gebyr.

Skal jeg have et internationalt kørekort i USA?

Nej. Med mindre du pt. (2017) skal til Georgia, hvor de siden 2009 har haft en regel om, at udenlandske statsborgere, hvis kørekort ikke er udstedt på engelsk, skal kunne fremvise et internationalt kørekort.

Et international kørekort gælder ét år og koster 25 kr. (2017). Du får dit internationale kørekort i din kommunes borgerservice. Læs mere om kørekort i udlandet HER

Hvilke forsikringer er inkluderet i prisen når jeg lejer bil i USA?

Vi anbefaler altid den lovpligtige ansvarsforsikring med en selvrisiko på 0 USD. Selvrisiko betyder, at du hæfter for et beløb, hvis uheldet er ude.

Det kan være lidt af en jungle, det med bilforsikringer, og der er mange til- og fravalg. Er du det mindste i tvivl, så tag fat i din rejsekonsulent. Hvis du lejer bil gennem DANexplore vil din lejebil altid være uden selvrisiko.

Hvad koster det at leje bil i USA?

Prisen på billeje varierer fra dag til dag, afhængigt af udbud og efterspørgsel. Derfor er billejen oftest billigere, jo før du bestiller.

Kan jeg hente og aflevere lejebilen i to forskellige byer?

Det kan du godt, så længe det er inden for USA’s grænser. Nogle udlejere kan dog have begrænsninger på udvalgte bilkategorier, så forhør dig hos din rejsekonsulent, så du er sikker. Vær også opmærksom på, at du kan blive opkrævet et oneway gebyr, hvis du henter din bil i en by og afleverer den i en anden.

Hvor længe må jeg leje bil i USA?

Der er som udgangspunkt ikke nogen tidsbegrænsning på billeje i USA.

Hvilken størrelse bil skal jeg vælge?

Det kommer an på hvor mange børn og voksne I er, og ikke mindst, hvor meget bagage I har med. Husk at tage højde for både håndbagage og antal kufferter – de fylder ofte mere end du tror. Vi anbefaler, at du vælger en bil, der er lige nummeret større end du regner med at få brug for. Det er pengene værd, det lover vi, især på de lange køreturer, hvor den ekstra plads giver langt større komfort.

Er jeg sikker på at få et bestemt bilmærke?

Du kan være sikker på at få en udlejningsbil i den kategori som du vælger ud fra en prisliste, men det er svært at få biludlejerne til at garantere leje af en bestemt bilmodel. Årsagen er, at biludlejerne har så mange forskellige bilmodeller i deres flåde, at en reservation af én bestemt bilmodel vil gøre det svært for dem at få deres ‘bil-kabale’ til at gå op.

Hvad koster det at tilkøbe GPS når jeg lejer bil i USA?

GPS er en stor hjælp, men kan også være en dyr affære. Afhængigt af udbyder så koster det ca. 10 USD (2017) pr. dag at leje en GPS.
Et billigere alternativ er at downloade en GPS-app via din mobil eller tablet inden afrejse, eller medbringe din egen (som du selvfølgelig har husket at installere USA på).

Er der vejskatter i USA?

Ja. Flere stater i USA har betalingsveje, eller det de lokalt kalder Toll Roads eller Turnpikes.

Det er forskelligt fra stat til stat, hvordan du betaler på betalingsvejene. Typisk trækker du en seddel i en automat når du kører ind på betalingsvejen, og afleverer den igen i en ny automat, når du forlader betalingsvejen. Ved de fleste store betalingsstationer er der personale til at hjælpe, men på de mindre afkørsler, kan det godt ske, at der kun er en automat. Hav derfor altid kontanter ved hånden (25 cents og quaters) da det ikke er alle steder, du kan betale med kreditkort.

Biludlejningsfirmaet Sixt har lavet dette meget fine kort over hvor og hvor meget vejskat du skal betale i de respektive stater i USA

Er der nationalpark gebyrer i USA?

Langt de fleste store nationalparker i USA opkræver et entrégebyr, og gælder ofte adgang for en personbil inklusiv alle passagerer i op til syv dage. I de mindre nationalparker betales der pr. person.

Skal du besøge minimum fire af de store nationalparker, kan det betale sig at købe et årspas til nationalparkerne. Et America the Beautiful Annual Pass gælder i 12 måneder og koster 80 USD (2017). Læs mere om America the Beautiful Annual Pass HER

Vil du have mere information om USA’s i alt 54 nationalparker, så tag et kig på National Park Services’ hjemmeside her: www.nps.gov

Kan I hjælpe med at arrangere overnatning og rute?

JA! Det kan vi i hvert fald. Faktisk er vi eksperter på området. Tænk over hvad der er vigtigst for dig at opleve, og tag en snak med din rejsekonsulent. Baseret på dine ønsker, sæson, rejsetid og ikke mindst budget kan I sammen finde lige netop den rejse der passer dig.

TIP! Sådan holder du dine mad- og drikkevare kolde på lange og varme køreture
Køb en køleboks i det nærmeste supermarked og fyld den med drikkevarer, snacks og isterninger. Is er gratis i de fleste supermarkeder og hoteller i USA.

Har du brug for inspiration til hvilken rute du skal vælge?

Så se alle vores kør-selv ruter i USA her

Skriv et svar