Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring – få dine penge tilbage, hvis du må annullere din rejse

Ferien kan hurtigt blive rigtig dyr, hvis ikke du har tegnet forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse din rejse. Vi anbefaler derfor, at du tjekker, om du er dækket af en rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – og husk endelig, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen, så det er vigtigt at sikre, at en eventuel forsikring dækker lige præcis det, du skal på din ferie.

DANexplore samarbejder med Gouda, som er specialister i rejseforsikring, og kan tilbyde dig både afbestillings- og rejseforsikring.

Med en Gouda Afbestillingsforsikring kan du få dine penge tilbage, hvis du er nødsaget til at aflyse din rejse pga. egen – eller rejseledsagers – sygdom eller tilskadekomst, eller samme hos din ikke-medrejsende nærmeste pårørende, eller i tilfælde af skilsmisse eller opsigelse fra arbejde, samt en række andre punkter. NB! Bemærk at forsikringen skal købes samme dag, som du bestiller din rejse, eller senest ved indbetaling af depositum på rejsen.

Betingelser og produktark finder du her

Du er meget velkommen til at ringe til os og få vejledning omkring rejseforsikringer.

(DANexplore modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsprodukter)

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.