Verdensvejr

Verdensvejr i Tanzania, Thailand, Australien, USA og på Bali

Er du helt sikker på, at det ikke regner, når du skal ud at rejse?

På DMI har du mulighed for at se klimatabeller og det aktuelle vejr. Nedenfor gennemgår vi generelle vejrforhold på udvalgte destinationer – med forbehold for lokale vejrændringer, naturligvis.

Vejret i Tanzania

Tanzania ligger i det tropiske savannebælte. Temperaturerne er høje ved Tanzanias kyst, hvor middeltemperaturen kan ligge på 26 grader, mens den inde i landet kan ligge på 21 grader. Det regner mest i kystområderne, hvor den årlige nedbør er 1000-1500 millimeter, mens plateauerne i det indre af Tanzania får omkring 750 millimeter regn. Nedbørsmængden er højest når vindene skifter retning i april og november.

Klimaet i Tanzania varierer fra varmt og fugtigt ved kysten, til et mere tempereret klima i det højere liggende centrum af landet. Tanzania har to regntider, en lang og en tung fra marts til maj, og en kortere, lettere fra november til januar.

Læs mere om rejser til Tanzania her

Vejret i Thailand

Klimaet i Thailand er tropisk med høje temperaturer og en høj luftfugtighed. April og maj er de varmeste måneder . I juni starter regntiden, som først slutter i slutningen af oktober. Den bedste rejsetid og klima er fra november til februar.

Thailand ligger i troperne, så der er varmt året rundt og en relativ høj luftfugtighed. Det meste af regnen falder under sommermonsunen fra maj til oktober. Lige før den kommer, kan der måles op til 40 grader i de nordøstlige egne. Det er køligst i december og januar. I det sydlige Thailand er nedbøren mere jævnt fordelt over året, og det bliver heller ikke mærkbart køligere om vinteren. Monsunregn er kraftigt i et par minutter, og derefter vil solen normalt skinne igen.

Læs mere om rejser til Thailand her

Vejret på Bali

Bali har tropisk klima og gennemsnitstemperaturen ligger på cirka 28 grader året rundt. Den tørre periode begynder i april og slutter med udgangen af oktober. Fra november til marts kan der forekomme heftige regnskyl hen på eftermiddagen, men der er meget sjældent tale om dagsregn på Bali. Men husk altid at have en sweater med, da det godt kan blive koldt om aftenen i bjerglandsbyerne.

Læs mere om rejser til Bali her

Vejret i Australien

Hovedparten af Australien ligger i det subtropiske klimabælte, med lange varme somre og korte milde vintre. Længst mod nord er der tropisk klima med en gennemsnitlig temperatur over 30 grader. Tasmanien og de højeste dele af de Australske Alper har derimod et mildt tempereret klima.

For Australien er årsnedbøren under 25 cm, og størstedelen er ørken, busksteppe og græssteppe. Klimaet i den østlige del af Australien er meget fugtigt, der kommer op mod 200 cm nedbør, og her er der subtropisk skov og savanne. Årstider i Australien er omvendt de danske. Så når vi har vinter her hjemme, er der sommer i Australien.

Læs mere om rejser til Australien her

Vejret i USA

USA er et meget stort land og byder derfor på mange forskellige klimatyper. I de nordlige områder af USA er klimaet tempereret, i den sydlige del af landet er klimaet subtropisk, og på Hawaii og i det sydlige Florida er det tropisk. Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt – staterne ved den mexicanske golf er udsat for orkaner og de fleste af verdens tornadoer opstår i det kontinentale USA.

USA er meget populært om sommeren, så hvis du vil undgå den store menneskemængde, skal du rejse om efteråret eller om foråret.

Læs mere om rejser til USA her

Flere destinationer, hvor du kan blive klogere på verdensvejr

Ovenstående lande er blot nogle af vores rejsemål. Læs fx også om vejret i:

Få hjælp til at sammensætte en rejseplan i dag – tilpasset verdensvejr

Ring til os på 86 40 88 44 – det er helt uforpligtende – eller send en rejseforespørgsel via formularen nedenfor og vi viser dig, hvordan din drømmerejse kan se ud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.