Kili Safari & Zanzibar

Længde: 14 dage / 11 nætter  •  Priser fra kr. 25.550,-

Oplev The Big Five på Masai Mara og Zanzibars bounty strande

Oplev Masai Mara og Zanzibar på denne rejse, som kombinerer det bedste af Kenyas nationalparker og naturreservater med historiske Stone Town og bounty strande på Zanzibar.

I Masai Mara National Park kan du (blandt andet) glæde dig til at opleve:

  • Løver der dovent daser i skyggen
  • En leopard der lusker forbi din jeep på jagt efter sit næste bytte
  • Elefantflokke på vej til et vandthul
  • En ballonsafari over Masai Mara ved solopgang

Tip: Fra juli til oktober kan du opleve en af naturens største dramaer, når 1,5 millioner gnuer krydser Masai Maras sletter, med de store rovdyr lige i hælene på jagt efter deres næste måltid.

Efter din safari går rejsen med fly til Zanzibar.

På Zanzibar får du:

  • Historiske oplevelser i Stone Town, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Stone Towns gader fortæller blandt andet historien om slavehandel
  • Eksotiske markeder hvor du fx kan købe lokale krydderier og kunsthåndværk
  • Din egen liggestol i palmens skygge
  • Hvidt og blødt sand under fødderne

I dag-til-dag beskrivelsen nedenfor kan du læse mere om, hvad du kan se frem til på din rejse til Masai Mara og Zanzibar.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
14 dage/11 nætter
Start:
Nairobi
Højdepunkter:

Nairobi – Amboseli – Lake Naivasha – Masai Mara – Zanzibar

Slut:
Zanzibar
Priser fra:
DKK 25.550,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

Turen går nu mod Kenya!

Dag 2: Nairobi - Amboseli

Velkommen til Kenya

Efter ankomsten til Nairobi lufthavn bliver du først kørt til en privat lounge, hvor du lige kan friske dig op ovenpå flyrejsen. Herefter går turen sydpå og efter en køretur på cirka fire timer, ankommer du til turens første stop, Amboseli National Park, som ligger smukt placeret for foden af Kilimanjaro.

En stor bestand af elefanter

Amboseli National Park er et af Kenyas bedste safariområder med et rigt og varieret dyreliv, bl.a. en stor bestand af elefanter.

Din base de næste dage er Amboseli Sopa Lodge og her serveres der frokost, inden eftermiddagen byder på turens første safari.

Efter eftermiddagens safari er der middag på lodgen.

Dag 3: Amboseli

Morgensafari

Dagen starter tidligt med endnu en safari i Amboseli, hvorefter der serveres morgenmad tilbage i lodgen. Du har nu det meste af dagen på egen hånd, kun afbrudt af frokost.

Nyd dagen ved poolen med udsigt til Kilimanjaro

Du kan slappe af ved poolen og herfra nyde den fabelagtige udsigt til Kilimanjaro med den snedækkede top. Sidst på eftermiddagen, og inden middagen serveres, venter endnu en spændende safari rundt i nationalparken.

Dag 4: Amboseli - Lake Naivasha

Velkommen til Lake Naivasha

Efter morgenmaden går turen nu videre til Lake Naivasha, hvor du ankommer efter fem timer i bil. Lake Naivasha er en stor ferskvandssø med et overfladeareal på 160 km2, hvilket dog kan variere meget afhængig af nedbøren.

Ferskvandssøen med et fugleliv og flodheste

Ved søen findes et mangfoldigt og varieret fugleliv og desuden, er den også hjemsted for et større antal flodheste.

Du ankommer til Lake Naivasha Sopa Lodge, hvor både frokosten og middagen serveres – eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.

Dag 5: Lake Naivasha - Masai Mara

Turen går til Masai Mara

Morgenmaden spises tidligt og forude venter en køretur på cirka 5,5 time frem til Masai Mara National Reserve, der ligger i den sydvestlige del af Kenya. Masai Mara naturreservatet og Marafloden, som løber igennem, er opkaldt efter masaierne, som bor i og omkring området.

The Big Five

Masai Mara er kendt for sit varierede og mangfoldige dyreliv, et stort antal rovdyr og for at huse “The Big Five” – som er løver, elefanter, næsehorn, bøfler og leoparder.

Den store vandring – 1,5 millioner gnuer krydser savannen

Desuden lægger Masai Mara årligt arealer til et helt specielt naturfænomen, nemlig the Great Migration, hvor op mod 1,5 millioner gnuer i følgeskab af et stort antal Thompsons gazeller og zebraer, i perioden fra juli til oktober krydser savannen på deres årlige vandring, med rovdyrene lige i hælene. Den årlige migration forbindes oftest med Serengeti, men krydser altså også Masai Mara.

Efter ankomst til Mara Sopa Lodge og frokost, byder eftermiddagen på safari. Om aftenen er der middag tilbage i lodgen.

Dag 6: Masai Mara

Morgensafari eller ballonsafari

Tidlig start på dagen med endnu en safari inden morgenmaden. Alternativt kan du, mod tillægspris, tage på en enestående ballonsafari, hvor du oplever savannen og dyrene oppefra, når ballonen lydløst bevæger sig hen over Masai Mara, mens solen står op. Turen har en varighed af tre timer og undervejs serveres der champagne-morgenmad i bushen.

Frokosten spises tilbage i lodgen, inden du skal på turens sidste safari om eftermiddagen. Om aftenen serveres middagen i Mara Sopa Lodge.

Dag 7: Masai Mara - Nairobi - Zanzibar

Dit fly til Zanzibar venter

Efter morgenmaden går turen nu tilbage til Nairobi. Turen tager cirka 5,5 time i bil, men du kan også vælge at tage turen retur til Nairobi i fly, dog mod et tillæg i prisen.

I løbet af aftenen flyver du til Zanzibar.

Fra lufthavnen på Zanzibar er der arrangeret transfer til hotellet, hvor de næste dage skal tilbringes.

 

Dag 8-12: Zanzibar

Strandliv, snorkling og afslapning

Fem hele dage med tid til strand- og badeferie i afslappende omgivelser. Dit hotel ligger placeret direkte ved en hvid sandstrand, og i hotellets have finder du swimmingpoolen, så rammerne for en afslappende badeferie er i den grad tilstede.

Kultur og historie i Stone Town

Trænger du til en pause fra sol, vand og strand, kan du f.eks. bruge en dag på at besøge Stone Town. I den gamle bydel kan du opleve de eksotiske, historiske gader, hvor du stadig fornemmer en levende forhistorie. Tempoet i byen er afslappet, og nogle steder kan det næsten føles, som om tiden står stille.

Dag 13: Afrejse Zanzibar

God hjemrejse

Ferien er slut og der tages i dag afsked med Zanzibar for denne gang.

Fra hotellet er der arrangeret transfer til lufthavnen.

Dag 14: Hjemkomst Danmark

Atter dansk grund under fødderne efter en nat i flyet.

Priser
Fra priser
DKK
Pr. person - gruppetur*
25.550,-
Ved 2 personer - privat tur*
29.275,-
Ved 4 personer - privat tur*
25.880,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Kenya/Zanzibar t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Lufthavnstransfer Nairobi t/r
Safariture, inkl. engelsktalende guide, måltider og park fee
Lufthavnstransfer på Zanzibar t/r
6 hotelovernatninger på Zanzibar, inkl. morgenmad
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge
Evt. visum udgifter
Bemærkninger

*GRUPPE: Du deltager som del af en gruppe med andre/fremmede rejsende.
* PRIVAT: Mod tillæg bliver afgangen eksklusiv/privat.

Prisbemærkninger:
Ovenstående priser er lavsæsonpriser og fra-priser!

Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, insektspray, kamera og kikkert.

 

Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.