Thorn Tree Safari

Længde: 7 dage / 4 nætter  •  Priser fra kr. 15.710,-

Store safarioplevelser i vente – Thorn Tree Safari

På denne Thorn Tree Safari kan du se frem til at opleve Kenyas berømte nationalparker, hvor der venter et rigt dyreliv. Der er gode chancer for at komme tæt på The Big Five. Undervejs bor du på lodges tæt på savannens dyr. Du kan vælge mellem enten en privat- eller gruppesafari, og så er alle måltider inkluderet.

Glæd dig til højdepunkter som: 

  • Lyserøde flamingoer, sorte og hvide næsehorn og den sky leopard ved Lake Nakuru
  • Brølende flodheste og et mangfoldigt fulgeliv ved Lake Naivasha
  • Masai Maras berømte savanne, hvor The Big Five (Løve, elefant, leopard, næsehorn og bøffel) holder til

Ved Masai Mara har du muligheden for at få den ultimative safarioplevelse ved at tilkøbe en ballonsafari. Ved solopgang svæver du op mod himlen, mens dyrene er i gang med dagens morgenrutiner under kurven. Udflugten afsluttes med en champagnebrunch midt på savannen.

Bonus: Rejser du til Masai Mara i mellem juli og oktober, kan du være heldig at opleve den store vandring. Millioner af gnuer og zebraer krydser Mara floden for at finde nye græsgange. Lige i hælene følger rovdyrene og i floden ligger krokodillerne på lur. Det er et af naturens helt store dramaer!

Du kan læse mere om, hvilke oplevelser og dyr, du kan opleve på denne safari i dag-til-dag beskrivelserne.

Læs mere om blandt andet visum, vejret og indkvarteringstyper i Kenya

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
7 dage/4 nætter
Start:
Nairobi
Højdepunkter:

Nairobi – Aberdare – Lake Nakuru – Lake Naivasha – Masai Mara

Slut:
Nairobi
Priser fra:
DKK 15.710,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

God tur!

Turen går nu mod Kenya.

Dag 2: Ankomst Nairobi – Aberdare

Velkommen til Kenya

Efter ankomsten i Nairobi lufthavn, går turen først til en safari lounge nær lufthavnen, hvor du har mulighed for at blive frisket op og klæde om efter flyrejsen.

Efterfølgende køres der mod nord gennem landbrugsarealer og farmlandskaber, inden der gøres frokoststop og det sidste stykke mod nattens indkvartering tilbagelægges.

Eftermiddagen og aftenen nydes på lodgen, hvorfra du kan nyde udsigten til dyrene, der besøger et nærliggende vandhul.

Dag 3: Aberdare – Lake Nakuru – Lake Naivasha

Lake Nakuru- Søen med et lyserødt skær

Dagen starter med morgenmad på lodgen, inden turen går gennem Great Rift Valley til Lake Nakuru, hvor der skal spises frokost. Eftermiddagen byder på en game drive safari på vejen mod Lake Naivasha, hvor der skal overnattes.

Lake Nakuru er især er berømt for at huse et stort antal flamingoer, som farver søens bredder lyserød når de er flest.

Et rigt dyreliv

Lake Nakuru National Park har også haft held til at beskytte adskillige andre truede dyrearter. Deriblandt både det sorte og det hvide næsehorn, Rothchild giraffen og den sky leopard. Ud over disse sjældne beboere er der gode chancer for at opleve bøfler, løver, zebraer, vandbukke, gazeller, impalaer og flodheste.

Sidst på dagen er du fremme ved Lake Naivasha, en stor ferskvandssø på ca. 150 km2 (afhængig af nedbør og årstid). Omkring søen findes et mangfoldigt og varieret fugleliv og desuden, er den også hjemsted for et større antal flodheste.

Dag 4: Lake Naivasha – Masai Mara

Afgang mod Masai Mara

Dagen starter tidligt med morgenmad på lodgen i Lake Naivasha og efterfølgende går turen mod Masai Mara National Reserve.

Køreturen er ca. 250 kilometer, og du ankommer til Masai Mara i tid til frokost. Efter frokost og check-in byder eftermiddagen på en game drive safari i Masai Mara.

Dag 5: Masai Mara

Mulighed for at tilkøbe en ballonsafari

Dagen starter før solopgang med endnu en safari inden morgenmaden. Alternativt kan du, mod tillægspris, tage med på en enestående ballonsafari, hvor du oplever savannen og dyrene oppefra, når ballonen lydløst bevæger sig hen over Masai Mara, mens solen står op. Turen har en varighed af tre timer og undervejs serveres der champagne-morgenmad i bushen.

Oplev The Big Five

Masai Mara og Mara-floden, som løber igennem reservatet, er opkaldt efter masaierne, som bor i og omkring området. Masai Mara er verdenskendt for sit varierede og mangfoldige dyreliv, et stort antal rovdyr og for at huse ”The Big Five” – som er løver, elefanter, næsehorn, bøfler og leoparder.

Den store vandringer – Et af naturens helt store dramaer

Desuden lægger Masai Mara årligt arealer til naturfænomenet, ”The Great Migration”, hvor op mod 1,5 millioner gnuer i følgeskab af et stort antal Thompsons gazeller og zebraer, i perioden fra juli til oktober krydser savannen på deres årlige vandring, med rovdyrene lige i hælene. Den store migration forbindes oftest med Serengeti i Tanzania, men krydser altså også Kenya og Masai Mara.

Dag 6: Masai Mara - Afrejse Nairobi

Ude godt, hjemme bedst

Ikke mere safari i denne omgang. Efter morgenmaden sættes kursen mod Nairobi og en ca. fem timers køretur venter forude. Alternativt er det muligt at flyve turen fra Masai Mara til Nairobi – prisen er pr. forespørgsel.

En let frokost og snacks serveres i safari loungen ved lufthavnen, inden turen går hjem mod Danmark eller evt. fortsætter med flere eventyr i Afrika.

Dag 7: Hjemkomst Danmark

Velkommen hjem!

Atter dansk grund under fødderne!

Priser
Fra priser
DKK
Pr. person - gruppetur*
15.710,-
Ved 2 personer - privat tur*
19.260,-
Ved 4 personer - privat tur*
16.325,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Nairobi t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Lufthavnstransfer Nairobi t/r
Safariture
Entréafgift til parkerne
Indkvartering i dobbeltværelse
Guide/chauffør
Alle måltider
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge
Evt. visum udgifter
Bemærkninger

*GRUPPE: Du deltager som del af en gruppe med andre/fremmede rejsende.
* PRIVAT: Mod tillæg bliver afgangen eksklusiv/privat.

Prisbemærkninger:
Ovenstående priser er lavsæsonpriser og fra-priser!

Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, insektspray, kamera og kikkert.

 

Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.