På denne Classic Tanzania Safari og Zanzibar rejse kombinerer du savannens dyreliv med badeferie på Zanzibar. Din rejse starter på savannen:
Bonus: Serengeti National Park lægger fra juli til oktober arealer til den store migration, hvor millioner af gnuer, zebraer og gazeller krydser nationalparkens sletter i deres søgen efter nye græsgange. Lige i hælene følger rovdyrene i jagten på deres næste frokost. Den store migration er et af naturens helt store dramaer.
Efter nogle dage med safari-oplevelser i Tanzania rejser du videre til Zanzibar, hvor du er havnet i et tropisk paradis med:
I dag-til-dag beskrivelserne finder du mere information om de oplevelser, du kan se frem til på denne Classic Tanzania Safari og Zanzibar rejse.
Du kan også komme på safari i Kenya.
Lake Manyara – Serengeti National Park – Ngorongoro Crater – Zanzibar
Fra lufthavnen går turen i bil til Lake Manyara National Park.
Lake Manyara er måske en af Tanzanias bedst bevarede hemmeligheder. Et fantastisk beskyttet område med græssletter, træer og den dominerende røde skråning mod vest, der udgør en fantastisk flot kulisse til Lake Manyara sø. Fuglelivet her er rigt og varieret og mere end 380 forskellige fuglearter er registeret i parken.
Nationalparkens virkelige specialitet er dog løverne, som af uforklarlige årsager, klatrer i træer og til tider sover på grenene højt over jorden. Denne opførsel er meget usædvanlig og ses næppe andre steder i Afrika. Lake Manyara er desuden et godt sted at opleve flodheste.
Sidst på eftermiddagen ankommer du til lodgen, hvor middagen serveres og der skal overnattes.
Efter morgenmaden forlader du Lake Manyara og sætter kurs mod et af turen absolutte højdepunkter, Serengeti National Park. Serengeti er nok Afrikas mest kendte nationalpark og det er ikke uden grund, her finder du flere dyr end noget andet sted og nationalparken leverer derfor noget af det bedste safari man kan ønske sig.
Eftermiddagen byder på den første game drive safari i Tanzanias verdensberømte nationalpark.
Aftenen nydes i campen, hvor middagen også serveres.
Endnu en dag til at opleve og udforske den enorme Serengeti National Park. Dagen byder på to safari game drives, én om morgenen og igen om eftermiddagen.
Serengeti ligger årligt, i perioden oktober til juli, arealer til den store migration, hvor millioner af gnuer, zebraer og gazeller krydser nationalparkens græssletter i deres søgen efter føde. Rovdyrene følger de enorme flokke lige i hælene, ligeledes i deres evige jagt på deres næste måltid. Dette enestående naturfænomen er nok Serengetis største seværdighed, men nationalparken kan også bryste sig af at huse ”The Big Five”, som udgøres af løver, leoparder, næsehorn, elefanter og bøfler.
I dag forlader du Serengeti National Park til fordel for Ngorongoro, som grænser op til Serengeti. Ngorongoro-kratret er et sammensunket vulkankrater på 265 km2 omkranset af op mod 600 meter høje kratervægge – en såkaldt caldera, som er den største af sin slags i verden og som i dag, er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste.
En hel dag med game drive safari nede i det frodige vulkankrater, som har et rigt og varieret dyreliv med bestande af bl.a. løver, elefanter, flodheste, næsehorn, zebraer, hyæner, antiloper, gazeller samt et væld af fuglearter.
Den medbragte frokost serveres som picnic undervejs og sidst på dagen besøges en lokal Masai landsby, hvis tiden ellers tillader det!
Efter morgenmaden i Ngorongoro, sættes kursen mod lufthavnen. Køreturen, som er 200 km., tager ca. 3,5 time og undervejs gøres der stop på en lokal restaurant, hvor der serveres frokost.
Sidst på dagen er der afrejse fra Kilimanjaro lufthavn mod Zanzibar.
Efter ankomsten er der transfer til dit strandhotellet, som udgør din base de næste dage.
De næste dage kan du se frem til strand- og badeferie i afslappende omgivelser. Dit hotel ligger placeret direkte ved stranden, så du har havet og fin hvid sandstrand lige uden for døren.
Trænger du til en pause fra strandlivet og poolen, kan hotellet arrangere dykker- og snorkelture, massage og spa-behandlinger. Hvordan du bruger tiden i dette paradis er helt op til dig.
Du kan også bruge en dag på at besøge Stone Town. Her oplever du du de eksotiske, gamle gader, hvor du stadig fornemmer en levende historie. Tempoet i byen er afslappet, og nogle steder kan det næsten føles som om tiden står stille.
Ferien er slut for denne gang og hjemrejsen til Danmark venter forude.
Der er arrangeret transfer fra hotellet til lufthavnen.
* PRIVAT: Mod tillæg bliver afgangen eksklusiv/privat.
Prisbemærkninger:
Ovenstående priser er lavsæsonpriser og fra-priser!
Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, insektspray, kamera og kikkert.
Camp/lodge | 5 |
Hotel Zanzibar | 6 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.