På en klassisk Tanzania safari oplever du nogle af Tanzanias berømte nationalparker. Der er gode muligheder for at opleve “The Big Five”, som betegner de 5 dyr, der var farligst for jægerme at jage til fods: Løver, leoparder, næsehorn, elefanter og bøfler.
Din safari starter i Lake Manyara, der er kendt for sit rige dyreliv med blandt andet flamingoer og flodheste. Det er også i Lake Manyara, at du kan være heldig at opleve løver, der af uforklarlige årsager klatrer i træer. Denne opførsel er meget usædvanlig og ses næppe andre steder i Afrika.
Dit safari-eventyr fortsætter på Serengetis vidstrakte savanne. Serengeti lægger, fra oktober til juli, arealer til den store migration, hvor millioner af gnuer, zebraer og gazeller krydser nationalparkens græssletter i deres søgen efter nye græsgange. Rovdyrene følger de enorme flokke lige i hælene. Dette dramatiske naturfænomen er nok Serengetis største seværdighed, men nationalparken kan også bryste sig af at huse ”The Big Five.”
De sidste safarioplevelser får du i Ngorongoro krateret, som er et sammensunket vulkankrater på 265 km2. Krateret omkranses af op mod 600 meter høje kratervægge – en såkaldt caldera. Ngorongoro Krateret er den største af sin slags i verden, og i dag er den at finde på UNESCOs Verdensarvsliste.
Læs mere om hvilke dyr og oplevelser du har i vente på denne Tanzania safari i dag-til-dag beskrivelserne.
Du kan også komme på safari i Kenya.
Lake Manyara – Serengeti National Park – Ngorongoro Crater
Fra lufthavnen går turen i bil til Lake Manyara National Park.
Lake Manyara er måske en af Tanzanias bedst bevarede hemmeligheder. Et fantastisk beskyttet område med græssletter, træer og den dominerende røde skråning mod vest, der udgør en fantastisk flot kulisse til Lake Manyara sø. Fuglelivet her er rigt og varieret og mere end 380 forskellige fuglearter er registeret i parken.
Nationalparkens virkelige specialitet er dog løverne, som af uforklarlige årsager, klatrer i træer og til tider sover på grenene højt over jorden. Denne opførsel er meget usædvanlig og ses næppe andre steder i Afrika. Lake Manyara er desuden et godt sted at opleve flodheste.
Sidst på eftermiddagen ankommer du til lodgen, hvor middagen serveres og der skal overnattes.
Efter morgenmaden forlader du Lake Manyara og sætter kurs mod et af turen absolutte højdepunkter, Serengeti National Park. Serengeti er nok Afrikas mest kendte nationalpark og det er ikke uden grund, her finder du flere dyr end noget andet sted og nationalparken leverer derfor noget af det bedste safari man kan ønske sig.
Eftermiddagen byder på den første game drive safari i Tanzanias verdensberømte nationalpark.
Aftenen nydes i campen, hvor middagen også serveres.
Endnu en dag til at opleve og udforske den enorme Serengeti National Park. Dagen byder på to safari game drives, én om morgenen og igen om eftermiddagen.
Serengeti ligger årligt, i perioden oktober til juli, arealer til den store migration, hvor millioner af gnuer, zebraer og gazeller krydser nationalparkens græssletter i deres søgen efter føde. Rovdyrene følger de enorme flokke lige i hælene, ligeledes i deres evige jagt på deres næste måltid. Dette enestående naturfænomen er nok Serengetis største seværdighed, men nationalparken kan også bryste sig af at huse ”The Big Five”, som udgøres af løver, leoparder, næsehorn, elefanter og bøfler.
I dag forlader du Serengeti National Park til fordel for Ngorongoro, som grænser op til Serengeti. Ngorongoro-kratret er et sammensunket vulkankrater på 265 km2 omkranset af op mod 600 meter høje kratervægge – en såkaldt caldera, som er den største af sin slags i verden og som i dag, er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste.
En hel dag med game drive safari nede i det frodige vulkankrater, som har et rigt og varieret dyreliv med bestande af bl.a. løver, elefanter, flodheste, næsehorn, zebraer, hyæner, antiloper, gazeller samt et væld af fuglearter.
Den medbragte frokost serveres som picnic undervejs og sidst på dagen besøges en lokal Masai landsby, hvis tiden ellers tillader det!
Efter morgenmaden i Ngorongoro, sættes kursen atter mod Arusha. Køreturen, som er 200 km., tager ca. 3,5 time og på vejen gøres der stop på en lokal restaurant, hvor der serveres frokost.
* PRIVAT: Mod tillæg bliver afgangen eksklusiv/privat.
Prisbemærkninger:
Ovenstående priser er lavsæsonpriser og fra-priser!
Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, insektspray, kamera og kikkert.
Camp/lodge | 5 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.