Zanzibar med to-dages safari

Længde: 14 dage / 11 nætter  •  Priser fra kr. 19.785,-

Strand- & badeferie på Zanzibar med en kort safari-afstikker til Tarangire National Park

Rejsen starter og slutter på vidunderlige Zanzibar, hvor der flyves til og fra, fra Danmark. Efter nogle dage i afslappende omgivelser på Zanzibar, bliver strandferien sat på pause for en stund og tre dage med store safarioplevelser og Afrikas vilde dyreliv i Tarangire National Park venter forude. Efter endt safari på fastlandet går turen atter tilbage til Zanzibar og endnu flere dage med sol, strand og vand venter. Tidspunktet for safarien er som udgangspunkt valgfrit og du vælger selv hvor mange nætter du vil have på Zanzibar både før og efter safari.

Tarangire National Park – et sandt safari-eldorado i Tanzania

Tarangire National Park i Tanzania er et safari-eldorado med et mangfoldigt dyreliv. Nationalparken er bl.a. kendt for sine imponerende elefantflokke, der strejfer omkring Tarangire-floden. Udover elefanter kan besøgende også forvente at spotte løver, leoparder, giraffer, zebraer og et væld af antiloper. Både de tætte skove og de åbne sletter skaber ideelle betingelser for at observere dyrene i deres naturlige habitat. En safari i Tarangire National Park er en unik mulighed for at opleve Afrikas dyreliv i dets mest autentiske form.

Se flere safari-rejser til Tanzania HER

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
14 dage/11 nætter
Start:
Zanzibar
Højdepunkter:

Zanzibar – Tarangire National Park

Slut:
Zanzibar
Priser fra:
DKK 19.785,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

Rejsen mod Zanzibar påbegyndes

Dag 2: Ankomst Zanzibar

Velkommen til Zanzibar!

Fra lufthavnen er der arrangeret transfer til dit beach resort, hvor feriens første dage skal tilbringes.

Dag 3-4: Zanzibar

Strandliv og afslapning

Lad feriestemningen indfinde sig og nyd et par dage med strand- og badeferie i afslappende omgivelser.

Villa Unaweza Boutique Hotel

En lille hotel-perle ved Matemwe Strand på Zanzibar, kun et stenkast fra Det Indiske Ocean. Dette boutiquehotel har en helt enestående atmosfære, skabt af hyggelige og autentiske omgivelser. Værelserne er stilfuldt indrettet og alle har enten terrasse eller balkon. Ved det indbydende pool-område finder du hotellets bar og restaurant. Udforsk området på cykel, deltag i yoga-klasser eller prøv kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter under dit ophold på Villa Unaweza Boutique Hotel.

Dag 5: Zanzibar - Arusha/Tarangire National Park

Baobab-træer og et rigt dyreliv venter forude

Dagen starter tidligt med at flyve til Arusha på fastlandet. Fra lufthavnen går turen nu mod Tarangire National Park, hvor hele dagen skal gå med safari.

Tarangire National Park, beliggende i det nordlige Tanzania, er kendt for sit mangfoldige dyreliv og unikke landskab. Parken er desuden berømt for de massive baobab-træer, der ofte kan spottes i horisonten, og for Tarangire-floden, som tiltrækker nationalparkens mange vilde dyr.

Der overnattes lige i udkanten af nationalparken på Sangaiwe Tented Camp.

Dag 6: Tarangire National Park

Store safarioplevelser i Tarangire National Park

Fra morgenstunden står den på safari igen.

Besøgende kan forvente at se enorme elefantflokke, der vandrer langs floden og rumsterer i parkens tætte skovområder. Tarangire er også hjemsted for bl.a. løver, leoparder, geparder, giraffer, zebraer, vandbukke og mange andre antiloper. For fugleentusiaster er parken et paradis med over 500 fuglearter, inklusive majestætiske rovfugle som ørne og gribbe.

Den tørre sæson, fra juli til oktober, er ideel til dyresafari, da dyrene ofte samles omkring floden for at slukke tørsten, hvilket gør safarioplevelsen mere koncentreret og imponerende. Tarangire National Park byder både på store dyreoplevelser og et autentiske møde med Afrikas vilde natur.

Sidst på dagen går turen retur til Arusha, hvor der overnattes på et hotel nær lufthavnen.

Dag 7: Arusha - Zanzibar

Retur til Zanzibar med en masse oplevelser i kufferten

Fra morgenstunden flyves der tilbage til Zanzibar, hvor der atter er dømt strand- og badeferie i eventyrlige omgivelser ved Det Indiske Ocean.

Dag 8-12: Zanzibar

Strandliv, snorkling og afslapning

Trænger du til en pause fra strandlivet og poolen, kan hotellerne ofte arrangere både dykker- og snorkelture, massage og spa-behandlinger. Hvordan du bruger tiden i dette paradis er helt op til dig.

Kultur og historie i Stone Town

Du kan også bruge en dag på at besøge Stone Town. Her oplever du du de eksotiske, gamle gader, hvor du stadig fornemmer en levende historie. Tempoet i byen er afslappet, og nogle steder kan det næsten føles som om tiden står stille.

Dag 13: Afrejse Zanzibar

Afsked med Zanzibar

Ferien er slut for denne gang og hjemrejsen til Danmark venter forude.

Der er arrangeret transfer fra hotellet til lufthavnen.

Dag 14: Hjemkomst Danmark

Hjemme i Danmark igen efter et nat i flyet.

Priser
Fra priser
DKK
Pr. person ved 2 personer i dobbeltværelse
19.785,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Zanzibar t/r, inkl. skatter og afgifter
Lufthavnstransfer Zanzibar t/r
3 + 6 overnatninger på Villa Unaweza Boutique Hotel, Zanzibar, inkl. morgenmad
Flyrejse Zanzibar - Arusha t/r, inkl. skatter og afgivter samt div. transfers
Safari dag 5 + 6, inkl chauffør/guide, måltider og entré til Tarangire National Park
1 overnatning på Sangaiwe Tented Camp, inkl. måltider
1 overnatning i Arusha, inkl. morgenmad
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge
Bemærkninger

Prisbemærkninger:
Ovenstående priser er lavsæsonpriser og fra-priser!

Overnatningsteder
Antal
Villa Unaweza Boutique Hotel, Zanzibar3 + 6
Sangaiwe Tented Camp1
Hotel Arusha1
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.