Rejsen starter i kejserbyen Kyoto, hvor bl.a. bambusskov, massevis af templer og røde hellige porte venter. Efterfølgende går turen sydpå, via Hiroshima, til forskellige byer på Kyushu, Japans sydligste hovedø. Afslutningsvis skal der tilbringes nogle dage i eventyrlige og naturskønne omgivelser på Yakushima Island, der er at finde på UNESCOs liste over verdens naturarv. Rejsen rundes af i Osaka, også kendt som Nationens Køkken, pga. byens mange spisesteder og autentiske gadekøkkener.
Bestil et tilbud på rejsen her
Læs om mere om rejsen i dag-til-dag beskrivelsen nedenfor.
Kyoto – Hiroshima – Fukuoka – Nagasaki – Kumamoto – Yakushima Island – Osaka
Efter en overnatning ombord på flyet ankommer du til Osaka. Fra lufthavnen tager du toget direkte til Kyoto, hvor turens første hotel venter.
I Kyoto, Japans gamle kejserby og kulturelle skattekammer, har du to hele dage til at udforske nogle af de over tusind buddhistiske templer, hundrede af helligdomme og ikke mindst, de 17 steder, som du finder på UNESCOs Verdensarvliste. Planlæg dagene omhyggeligt, da der er et overflødighedshorn af seværdigheder i og omkring byen.
Nogle højdepunkter i Kyoto inkluderer Fushimi Inari-taisha-helligdommen med sine tusindvis af røde torii-porte, der danner endeløse arkader. Du kan også gå i den berømte bambusskov, Sagano Bamboo Forest, hvor de imponerende bambusplanter skaber en fortryllende atmosfære. Det spektakulære guldbelagte Kinkaku-ji-tempel, også kendt som Det Gyldne Tempel, er en af byens mest populære attraktioner. Lidt uden for byen finder du Kiyomizu-dera-templet, højt placeret over byen med en udsigt over Kyoto fra templets udendørs terrasse.
Fra Kyoto går turen nu videre til Hiroshima, en by med en langt mere dyster forhistorie.
Hiroshima bærer på en dyster historie, hvilket heller ikke fornægter sig i dag. Men Hiroshima har rejst sig fra fortidens skygger og er i dag en blomstrende japansk by, hvor fortiden mindes på fineste vis i Peace Memorial Park og ved Genbaku Dome (Atomic Bomb Dome), ruinen der står tilbage som et symbol på byens genrejsning. Vil du dykke mere ned i historien omkring den skæbnesvangre augustdag i 1945, kan et besøg på Peace Memorial Museum anbefales.
Fra Hiroshima fortsætter turen nu til byen, Fukuoka.
Fukuoka, en livlig by på Kyushu-øen, som er den tredje største og sydligste af Japans fire hovedøer. Fukuoka byder velkommen med en imødekommende befolkning og en unik blanding af moderne bekvemmeligheder, grønne byparker og traditionel japansk charme.
Oplev det travle Tenjin-distrikt med shopping og kulinariske oplevelser, og besøg Fukuokas ”Central Park”, Ohori Park, som er en yndet åndehul for byens indbyggere. Læg også vejen forbi naboparken, Maizuru Park, hvor du finder det historiske Fukuoka Castle. Gå på opdagelse i de farverige yatai-markeder (små madboder) og nyd den afslappede atmosfære langs kysten ved Hakata-bugten.
Rejsen fortsætter nu til havnebyen, Nagasaki, der deler historie med Hiroshima, da den tre dage efter atombomben i Hiroshima led samme skæbne. I dag er Nagasaki en atmosfærefyldt by der er rig på historie og traditionel japansk charme.
Gå en tur i Fredsparken og besøg Atomic Bomb Museum, og få et indblik i de historiske og tragiske hændelser under 2. Verdenskrig.
Tag svævebanen op på toppen af det 333 meter høje Mt. Inasa, men gør det sidst på dagen og nyd udsigten over en oplyst Nagasaki by efter mørkets frembrud.
Besøg Shimabara, som har fået tilnavnet ”City of Water” pga. byens mange naturlige varme kilder. Læg vejen forbi det imponerende Shimabara Castle og gå langs de gamle vandveje i det historiske Samurai-kvarter.
Sejl over til den lille UNESCO-beskyttede spøgelses-ø, Hashima, også kaldet Gunkanjima, som alle indbyggere forlod i 1974, da øens kulminer lukkede. Ruinerne stå tilbage den dag i dag og spøgelsesbyen er blevet et yndet udflugtsmål, som selv James Bond fandt til i ”Skyfall” filmen.
Fra Nagasaki fortsætter rejsen nu til byen, Kumamoto, som huser en af Japans mest imponerende slotte, Kumamoto Castle.
Kumamoto Castle er svært at komme udenom, når du besøger Kumamoto. Slottet er et af de største og mest velbevarede i hele Japan. Kumamoto by blev ramt af et kraftigt jordskælv i 2016, hvorefter slottet var meget medtaget, men det er siden nænsomt restaureret.
Gå også en tur i Kumamotos hyggelige gågade med butikker og et væld af spisesteder, og læg vejen forbi Suizenji Garden, som er en imponerende japansk have/bypark.
Fra Kumamoto går turen nu med tog til Kagoshima, hvorfra den lokale færge sejler til Yakushima.
Yakushima Island er et naturskønt vidunder ud for Kyushus kyst. Øen byder på enestående oplevelser af uberørt natur og biodiversitet. Endda i et omfang, som har gjort, at hele øen i dag er at finde på UNESCOs Verdensarvliste.
Cedertræet, Jomon Sugi, er en af øens helt store seværdigheder. Det anslås at træet er mellem 2.000 og helt op til 7.200 år gammelt. Vil du opleve det oldgamle træ, skal du afsætte en hel dag til opgaven, da det kræver et ca. ti timers naturskønt hike gennem den eventyrlige naturpark, Shiratani Unsuikyo Ravine, at komme frem til det. Træet kan kun observeres på 15 meters afstand.
Yakushima er desuden kendt for sine fortryllende skove, rå kystklipper, varme kilder og krystalklare floder. Det er et paradis for naturelskere, vandreentusiaster og dem, der gerne vil fordybe sig i Japans naturskønhed og kultur.
Turen går nu retur til fastlandet. Turens sidste dage tilbringes i Japans tredjestørste by, Osaka. Atmosfæren er afslappet og byens farverige gader emmer af liv i alle døgnets vågne timer.
En hel dag til at se nærmere på Osaka, også kendt som Nationens Køkken, hvilket ikke er uden grund. Byen er hjemsted for masser af spændende og varierede restauranter, spisesteder og gadekøkkener. Udvalget og smagene spænder vidt og priserne er overkommelige, så afsæt tid til kulinariske oplevelser i løbet af dagen.
Byens historiske vartegn, Osaka Castle, danner et flot centrum i byens park af samme navn. Slottet dateres tilbage til år 1583 og selvom årene har budt på både brande og nedrivninger, har det nuværende slot prydet Osaka siden 1931.
Bemærk! Priserne er baseret på lavsæson, der tages derfor forbehold for prisstigninger.
Kyoto | 3 |
Hiroshima | 2 |
Fukuoka | 2 |
Nagasaki | 3 |
Kumamoto | 2 |
Yakushima Island | 4 |
Osaka | 2 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.