Japan byder på en overflod af kontraster, storslået natur, rig kulturarv og en fascinerende historie. Tag på en helt uforglemmelig rundrejse med tog i forbindelse med påskeferien fra 10. april til 23. april 2025.
Rejsen starter i den pulserende metropol Tokyo, hvor moderne storby står side om side med historiske templer og kontrastfyldte bydele, og slutter i naturskønne omgivelser i Hakone for foden af Mt. Fuji.
Du kommer nemt, hurtigt og effektivt rundt med dit JR Pass og dit Hakone Free Pass ved hånden. Begge kort er inkluderet i rejsens pris og giver ubegrænset adgang til Japans veludviklede tog-net, der forbinder destinationerne på rejsen.
Tokyo: Fascinerende storby med pulserende energi, moderne arkitektur og traditionel japansk charme.
Kanazawa: Rig på historie fra samuraiernes tid.
Kyoto: Kejserbyen med hele 17 seværdigheder på UNESCO’s Verdensarvliste.
Hakone: Nationalpark med vulkansk aktivitet, Ashi-søen, Owakudani-dalen og kig til Mt. Fuji.
TIP! Benyt dit JR Pass og tag på en dagstur til Hiroshima fra Kyoto – Hiroshima er en historisk, hårrejsende og rørende oplevelse, der i den grad er et besøg værd.
Læs om mere om rejsen i dag-til-dag-beskrivelsen nedenfor.
Vil du se noget helt andet og selv bestemme rejseruten? Intet problem, dagene mellem ankomsten den 11. april og afrejsen den 22. april kan du få skræddersyet helt efter egne ønsker.
Bestil et tilbud på ‘Påskeferie i Japan’ (eller en anden rejse) her
Tokyo – Kanazawa – Kyoto – evt. Hiroshima – Hakone
Efter en nat på flyet ankommer du til Narita International Airport i storbyen Tokyo. Byen er enorm, så det er en godt idé at planlægge de næste dages sightseeing på forhånd, så du får så meget som muligt med.
Udforsk Tokyo
Et metrokort er et must, når du kaster dig ud i Tokyo og storbyens 23 bydele. Afstandene er store og mange af de seværdige attraktioner ligger langt fra hinanden. Oplev Tokyos fascinerende kontraster, når du bevæger dig mellem historiske bydele og hellige templer, og moderne og hippe dele af byen.
Senso-ji Temple: Ældste tempel i Tokyo, beliggende i Asakusa-området. Udforsk det farverige marked (Nakamise Street) der fører op til templets indgang.
Tokyo Skytree: Imponerende 334 meter højt vartegn i Tokyo, hvorfra du kan nyde udsigten. På en klar dag kan du ane Mt. Fuji langt ude i horisonten, og om aftenen kan du se Tokyos enorme tæppe af lys lige så langt øjet rækker.
Shibuya Crossing: Oplev den verdensberømte fodgængerovergang ved Shibuya Station. Opleves allerbedst fra Starbucks i Shibuya Mark City.
Meiji Shrine: Fredfyldt shinto-helligdom omgivet af en skov i Shibuya. Nyd omgivelserne på en stille gåtur og oplev traditionel japansk kultur.
Tsukiji Fish Market: Udforsk verdens største fiskemarked i Chuo-området. Nyd frisk sushi og andet seafood i de mange boder og gadekøkkener i området omkring markedet.
Samurai-historie
Rejsen fortsætter med tog fra Tokyo til samurai-byen Kanazawa, beliggende i Hokuriku-regionen og kendt for sine historiske attraktioner. I samuraiernes æra var Kanazawa den mest velstående by i Japan. Byen undgik bombardementer under 2. verdenskrig, hvilket har resulteret i en yderst velbevaret gammel bydel i dag.
Historiske samurai-huse og geisha-distrikter
Udforsk Kanazawas seværdigheder på egen hånd i dag. Et must-see er Kenroku-en, en overdådig slotshave fra det 17. århundrede, rangeret blandt Japans smukkeste haver. Tæt ved ligger Kanazawa Castle Park, der huser en imponerende fæstning med rødder tilbage til 1580. De velbevarede samurai- og geisha-distrikter, herunder Nishi Chaya, Higashi Chaya, Kazue-machi og det historiske Nagamachi, byder på en rejse gennem fortiden med charmerende træhuse og smalle gader. Besøg også Myōryū-ji, også kendt som Ninja-templet fra 1643, med hemmelige trapper, tunneler og falske døre, bemærk dog, at adgang kun er tilladt med guide, og rundvisninger er på japansk.
Turen fortsætter nu videre til kejserbyen Kyoto, hvor der venter historiske bygningsværker, kulturelle attraktioner og velbevarede templer. Kyoto er uden sammenligning Japans historiske og kulturelle skatkammer.
I har to hele dage til at udforske nogle af Kyotos mange helligdomme, buddhistiske templer og 17 UNESCO Verdensarv-steder. Med hundreder af helligdomme og tusindvis af templer kræver det lidt forberedelse at optimere tiden til rådighed.
Nogle højdepunkter inkluderer det spektakulære guldbelagte Kinkaku-ji-tempel, den ikoniske Fushimi Inari-taisha-helligdom med sine røde torii-porte og den betagende Sagano Bamboo Forest med sine tårnhøje bambus. Et besøg på det højtbeliggende Kiyomizu-dera-tempel uden for byen belønner dig med en imponerende udsigt over Kyoto by. Husk også at få en slurk vand fra Otowa-no-taki-kilden for et langt liv med godt helbred.
TIP! Benyt dit JR Pass og tag til Hiroshima fra Kyoto – Hiroshima er en historisk, hårrejsende og rørende oplevelse, og er i den grad et besøg værd!
Efter nogle dage med templer og helligdomme i Kyoto går turen nu til Hakone, som ligger smukt placeret for foden af Mt. Fuji mellem Tokyo og Kyoto.
Hakone National Park strækker sig over en vulkansk undergrund og et område med flere aktive vulkaner, hvilket resulterer i et betydeligt antal varme kilder. Fra adskillige steder i nationalparken kan du nyde udsigten til Japans ikoniske vartegn, Mt. Fuji, der rejser sig 3.776 meter over landskabet. Den naturskønne nationalpark kan også opleves på en bådtur på Ashi-søen eller med svævebanen over den vulkansk aktive dal Owakudani.
I løbet af dagen går turen fra Hakone mod Narita International Airport i Tokyo, hvorfra der flyves sent om aftenen.
*Der tages forbehold for udsolgte hoteller.
Tokyo | 3 |
Kanazawa | 2 |
Kyoto | 4 |
Hakone | 2 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.