Fra Tokyo rejser du sydpå via Hakone National Park, inden Kyoto venter sidst på turen.
Glæd dig til en rejse, hvor du oplever flere af Japans højdepunkter:
Bestil et tilbud på rejsen her
Læs om mere om rejsen i dag-til-dag beskrivelsen nedenfor.
Tokyo – Hakone – Mount Fuji – Kyoto
Du ankommer til millionbyen, Tokyo, først på dagen. Fra én af Tokyos store lufthavne, Narita eller Haneda, går turen mod centrum, hvor de næste dage skal tilbringes.
Inden du for alvor kaster dig ud i den enorme millionby, anbefales det at anskaffe et metrokort, der giver ubegrænset adgang til metroen i hhv. 24-, 48- eller 72 timer. Skal man bevæge sig nemt og effektivt rundt i Tokyo er metroen svær, hvis ikke umulig, at komme udenom. Menneskerne er mange og nogle af stationerne er enorme, men det punktlige metrosystem fungerer upåklageligt.
Topmoderne Tokyo
Der er meget at se og opleve i Tokyo, så det er en god idé at forberede sig lidt hjemmefra, da nogle af seværdighederne godt kan ligge meget langt fra hinanden, selvom de er placeret i den samme by. Tokyo og forstæder udgør et areal på størrelse med Sjælland og centrum, som består af 23 bydistrikter, huser ikke mindre end ca. 10 millioner indbyggere.
Læg f.eks. vejen forbi den historiske bydel Asakusa, hvor du finder det buddhistiske tempel, Sensō–ji, byens ældste tempel. Af alle vejkryds i Tokyo, er en tur over Shibuya Crossing, næsten et must. Det kendte vejkryds i Shibuya bydelen, hvor op mod 2.500 mennesker passerer pr. grønne lys, har nærmest opnået seværdighedsstatus i Tokyo. Tag også en tur til toppen af Tokyo Skytree, der med sine 634 meter er verdens højeste fritstående tårn. På klare dage kan du se så langt som til det legendariske Mt. Fuji ca. 100 km ude i horisonten.
Tokyos bydistrikter er meget forskellige og nogle har klart mere at byde på end andre, men med et par gode vandresko og et metrokort ved hånden, er du godt på vej!
Japans vartegn – Mt. Fuji
I dag tages der afsked med Tokyo og turen går nu med højhastighedstog mod Hakone National Park, som ligger smukt placeret for foden af Mt. Fuji mellem Tokyo og Kyoto.
Toget, Shinkansen, der kører 200-300 kilometer i timen, er fremme ved Hakone-stoppet efter ca. en halv time.
Hakone National Park spreder sig over en vulkansk undergrund og et område, hvor der stadig findes flere aktive vulkaner. Dette er også årsagen til det høje antal varme kilder der findes i dette område. Fra nationalparken kan du flere steder nyde en uspoleret udsigt til Japans ultimative varetegn, Mt. Fuji, på 3.776 meter. Se nærmere på nationalparkens smukke natur på en sejltur på Ashi-søen eller tag en tur med svævebanen over den vulkansk aktive dal, Owakudani.
Historiske Kyoto
Turen fortsætter nu med tog til kejserbyen, Kyoto. Her venter et overflødighedshorn af templer og helligdomme uden sidestykke, så der er noget at se frem til.
Kyoto – Det gyldne tempel og bambusskov
To dage til at udforske og opleve blot nogle af templerne og helligdommene i Japans gamle kejserby og kulturelle skattekammer. Kyoto kan bryste sig af at huse over 1.000 buddhistiske templer, flere hundrede helligdomme og ikke mindre end 17 steder, som er optaget på UNESCOs Verdensarvliste, så der er rigeligt at kaste sig over.
Ganske som i Tokyo er det en god idé at forberede dagene i Kyoto, da der er rigtig mange seværdigheder at vælge imellem både i og omkring byen.
Besøg f.eks. Fushimi Inari-taisha helligdommen, hvor tusindvis af helligdomsporte (torii) danner endeløse røde arkader eller besøg byens berømte bambusskov, Sagano Bamboo Forest, hvor enorme bambus danner rammen for skovturen.
Kinkaku-ji templet, også kaldet Det Gyldne Tempel, er et spektakulært guldbelagt tempel og en af byens mest populære attraktioner.
Høj placeret lidt uden for byen ligger Kiyomizu-dera templet. Turen derop og selve templet er en oplevelse, og fra templets store udendørs terrasse, kan du nyde en fantastisk udsigt over Kyoto by.
Hjemrejse
Tid til at tage afsked med Kejserriget for denne gang. Fra Kyoto går turen mod Osaka, hvorfra hjemrejsen påbegyndes.
Bemærk! Priserne er baseret på lavsæson, der tages derfor forbehold for prisstigninger.
Tokyo | 4 |
Hakone | 1 |
Kyoto | 3 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.