Rejsen starter med nogle dage i Singapore, inden turen fortsætter til Malaysia. I Malaysia går turen først til regnskoven i Rompin National Park og efterfølgende rundes rejsen af med badeferie i eksotiske omgivelser på Rawa Island.
Bestil et tilbud på din rejse til Singapore og Malaysia her
Læs mere om rundrejsen Singapore, jungle & Rawa Island i dag-til-dag beskrivelsen nedenfor.
Singapore – Rompin National Park – Rawa Island
Flyrejsen mod Malaysia påbegyndes.
Fra lufthavnen er der arrangeret transfer til hotellet.
Singapore er en af Sydøstasiens mest moderne metropoler og en sand kulturel smeltedigel af nationaliteter fra både Malaysia, Kina, Indien, Mellemøsten og Europa.
Ved første øjekast kan Singapore måske udelukkende ligne en moderne storby, men byen er også asiatisk kultur og traditioner, og mange steder i byen gemmer der sig flere historiske og kulturelle tidslommer. Desuden findes der et stort antal grønne områder og parker fordelt over hele byen.
To hele dage til at opleve og udforske Singapore. Besøg f.eks. den grønne og innovative bypark, Garden by the Bay eller tag på et River Cruise og oplev byen fra vandet. Læg også vejen forbi Singapores China Town, hvor det store Buddha Tooth Relic Temple pryder gadebilledet eller tag til Kampong Glam bydelen ved Sultan Mosque og den travle Arab Street, her findes masser af butikker, restauranter og trendy caféer.
(B)
Fra morgenstunden er der transfer fra Singapore, hvorfra turen nu går videre til Malaysia og Rompin National Park. En transfer på ca. fire timer i bil.
Rompin National Park er beliggende i et beskyttet område i delstaten, Pahang. Nationalparken er hjemsted for en mangfoldig flora og fauna. Desuden er parken kendt for sine tætte regnskove, rene floder og betagende vandfald.
Efter ankomsten er der mulighed for at opleve lidt af Rompin National Park på egen hånd.
Når natten falder på og efter aftensmaden er der mulighed for at deltage på guidet tur, som går til området omkring Rainforest Discovery Centre.
(B, A)
I dag er der Rompin National Park, Kinchin River Cruise og Jungle Trekking på skemaet. Dagen tilbringes sammen med en lokal guide. Turens første del foregår i båd, når der sejles opad Kinchin River. Undervejs kan du udover Rompin State Parks smukke natur også være heldig at spotte både næsehornsfugle, ørne og aber, som opholder sig i træerne ved flodbredden.
Efter den medbragte frokost er spist, fortsætter turen ind i regnskoven mod Mahkota Waterfall og du vil opleve endnu mere af en regnskov, som har en helt særlig kompleks og meget varieret biodiversitet.
Sidst på dagen er du atter tilbage på lodgen, hvor aftensmaden serveres.
(M, F, A)
Efter morgenmaden tages der afsked med regnskoven for denne gang og efter en transfer og en ½ times sejltur er du fremme på bounty-øen, Rawa Island.
(M, A)
Der er ikke meget andet at gøre end at smide skoene, sænke skuldrene og slappe af i helt eventyrlige omgivelser, som primært består af turkisblåt vand, hvide sandstrande og grønne palmer.
Nyd livet til lands ved stranden eller gå ture rundt på den lille ø. Det er desuden helt oplagt, at bruge dagene på at dykke og snorkle. Rawa Island er omgivet af koralrev og er kendt et farverigt og mangfoldigt marineliv under havets overflade.
(M, F, A)
Fra Rawa Island er der arrangeret til lufthavnen i Singapore, hvorfra hjemrejsen påbegyndes.
(M)
Måltider:
M: Morgenmad
F: Frokost
A: Aftensmad
Bemærk! Priserne er baseret på lavsæson, der tages derfor forbehold for prisstigninger.
Singapore | 3 |
Rompin National Park | 2 |
Rawa Island | 5 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.