I det vestlige Malaysia vil du opleve alt fra Malaysias største kulturelle seværdigheder til Langkawis langstrakte palmestrande. Samtidig kan du også glæde dig til at vandre igennem en af verdens ældste regnskove i Royal Belum Rainforest Reserve.
Denne rundrejse starter i Kuala Lumpur, hvorfra du rejser nordpå til byen Ipoh og regnskoven i Belum. Rundrejsen slutter på tropiske Langkawi.
Bestil et tilbud på rejsen her
Læs mere om rejsen i det vestlige Malaysia i dag-til-dag beskrivelsen nedenfor.
Kuala Lumpur – Ipoh – Royal Belum Rainforest Reserve – Penang – Langkawi
Fra lufthavnen i Kuala Lumpur er der transfer til hotellet i byen. Resten af dagen er på egen hånd.
En hel dag hvor der skal ses nærmere på Kuala Lumpur og omegn. En guide er med hele dagen og transporten er enten til fods eller med tog, da det er den mest effektive måde at bevæge sig rundt på i storbyen.
Dagen starter med en gåtur gennem byens gamle bydele, og går bl.a. forbi Jamek moskéen, det koloniale centrum, det centrale marked, Sin Sze Si Ya templet, Sri Maha Mariamman templet, samt de indiske og kinesiske bydele. Gåturen varer ca. tre timer.
Efter frokost fortsætter turen med tog til Batu hulerne. Der er i alt tre huler, som ud over at være fantastisk flotte, også er et religiøst sted for hinduer, hvilket ses på de mange flotte statuer og figurer der pryder indgangen.
Du er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.
(M, F)
Efter morgenmad fortsætter turen nu mod Ipoh, som ligger ca. 2½ times køretur fra Kuala Lumpur. Der spises frokost inden ankomsten til Ipoh Heritage Trail, hvor eftermiddagen skal tilbringes.
Turen går bl.a. til Ipohs berømtes bangegårdsbygning, også kaldet ”The Taj Mahal of Ipoh”, rådhuset og retsbygningen. Undervejs passeres ikoniske klokketårn og historiske bydele. Gå en tur i de gamle smalle gader og oplev hvordan området er udsmykket med flere dekorative vægmalerier.
Gå en tur ad historiske Concubine Lane, hvor lokale minearbejdere tidligere holdt til, når de ikke knoklede i minerne. Sidst men ikke mindst, besøg de helt unikke og smukke templer, som er bygget ind i grotterne omkring Ipoh.
Sidst på dagen tjekkes der ind på hotellet i Ipoh.
(M, F)
Efter morgenmad på hotellet fortsætter turen. Dagens første stop er Kellie’s Castle, et ufærdigt slot, som blev påbegyndt opført i starten af 1900-tallet af skotten William Kellie-Smith. Byggeriet blev aldrig gjort færdigt og i dag er den skotske slotsruin i Malaysia blevet en attraktion.
Ca 2½ time fra Kellie’s Castle ligger Belum Rainforest Resort, som er målet for dagens køretur. Nyd resten af dagen i smukke og frodige omgivelser på eller omkring Belum Rainforest Resort. Tilbring dagen ved poolen eller udforsk den omkringliggende regnskov. Vil du udforske regnskoven fra vandsiden, kan det gøres i kajak, på en bambustømmerflåde eller i båd.
(M, A)
En spændende dag med med store naturoplevelser venter forude. Efter morgenmad på resortet går turen til Royal Belum Rainforest Reserve i selskab med en lokal guide.
Regnskoven, som regnes for at være en af verdens ældste er kendt for sin høje biodiversitet og uspoleret natur. Royal Belum Rainforest Reserve dækker et enormt område på 3.000 m2 og er hjemsted for en bred vifte af flora og fauna samt sjældne og truede dyrearter som den malaysiske tiger, den malaysiske tapir og den hvidhåndet gibbonabe. Royal Belum Rainforest Reserve er en unik og vigtig naturressource for Malaysia og der bliver gjort en stor indsats for at bevare og beskytte hele området.
Dagen byder bl.a. på et møde med den sjældne blomst, Rafflesia, som er verdens største blomst med en diameter på helt op til 60-80 cm. samt høje flotte vandfald. Dagen igennem er der fine muligheder for at opleve regnskovens vilde dyreliv, så hold godt øje.
(M, F, A)
I dag køres der fra Belum til Penang. Turen tager ca. 3½ time og efter ankomst og check-in, er resten af dagen til fri disposition i Georgetown – en spændende by med masser af kultur.
(M)
Dagen starter med en privat byrundtur i Georgetown i en trishaw cykel. Turen går blandt andet forbi St George kirken, Goddess of Mercy templet, Joss Stick Maker, Little India, Sti Mahamariaman Templet, Kepitan Kling moskeen, Street Art og Khho Kongsi. Frokosten spisen på en hyggelig restaurant i byen.
Efter frokost skal øen udforskes og turen går bl.a. forbi Kek Sok Li templet, som er Sydøstasiens største buddhistiske tempel.
(M, F)
Dagen er til fri disposition til at udforske Georgetown på egen hånd.
(M)
Fra hotellet er der transfer til havnen, hvorfra båden til Langkawi sejler. Efter check-in på hotellet på Langkawi, er resten af dagen til fri disposition.
(M)
Fire hele dage på egen hånd til at nyde og udforske de flotte omgivelser. Ved hotellet findes både pools og en lækker strand samt butikker og flere restauranter. Skal øen og omgivelserne udforskes, kan hotellet være behjælpelige med at arrangere forskellige udflugter.
(M)
Fra hotellet er der transfer til lufthavnen og der tages hul på flyrejsen hjem mod Danmark.
(M)
Måltider:
M: Morgenmad
F: Frokost
A: Aftensmad
Bemærk! Priserne er baseret på lavsæson, der tages derfor forbehold for prisstigninger.
Kuala Lumpur | 2 |
Ipoh | 1 |
Belum | 2 |
Penang | 3 |
Langkawi | 5 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.