Totem Peaks

Længde: 16 dage / 14 nætter  •  Priser fra kr. 15.025,-

Kør-selv ferie i Canada med krystalklare søer, sneklædte bjerge og charmerende byer

På denne kør-selv ferie i Vest Canada udforsker du kilometervis af skovområder, krystalklare søer og sneklædte bjerge. Og så krydres naturoplevelserne med bystemning i de charmerende byer, Vancouver og Victoria. På turen får du desuden mulighed for at nyde udsigten til Inside Passage, som er et seværdig levn fra gletsjer æraen. Den kæmpe passage, af kløfter, frodige landskaber og is, åbner op til Vancouver Island. Øen regnes for at være en af de smukkeste på Stillehavskysten. åbner op til Vancouver Island, en af de smukkeste øer på Stillehavskysten.

Vil du hellere på en skirejse til Canada? Så finder du alle vores rejser til Canada her.

Få hjælp til at sammensætte en (realistisk) rejseplan

Ring til os på 86 40 88 44 – det er helt uforpligtende – eller send en rejseforespørgsel via formularen nedenfor og vi viser dig, hvordan din drømmerejse til Canada kan se ud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
16 dage / 14 nætter
Start:
Vancouver
Højdepunkter:

Penticton – Revelstoke – Banff National Park – Port Hardy (cruise) – Campbell River – Victoria

Slut:
Vancouver
Priser fra:
DKK 15.025,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst til Vancouver

Velkommen til Vancouver

Du ankommer til Vancouver lufthavn, hvor du, på egen hånd, tager ind til dit hotel og indkvarteres. Resten af dagen er fri til oplevelser på egen hånd i Vancouver.

En af verdens smukkest beliggende byer

Du er havnet i en af verdens smukkest beliggende byer, omgivet af Georgia Strædet på den ene side og storslåede bjerge på den anden. I nærheden af Vancouver finder du spændende udflugtsmål såsom Grouse Mountain. Her kan du vandre, se på fugle eller bare nyde den postkort-smukke udsigt ud over byen.

Lynn Valley er et regnskovsområde med hængebro og mange andre fantastiske oplevelser i det omkringliggende landskab. Regnskovsområdet er uden tvivl også et besøg værd.

Dag 2: Vancouver

Sightseeing i Vancouver

Du har hele dagen til at udforske Vancouver og det omkringliggende område. Forslag til udflugter er blandt andet Stanley Park, Mount Seymour, the MacMillan Planetarium, Chinatown, Gastown, Granville Island, Capilano Suspension Bridge og Stanley Park, som er ideel til at cykle mountainbike, holde en romantisk picnic eller nyde duften af grannåle.

Gammel bydel og gader, der har lagt scener til flere film

Det historiske Gastown må du heller ikke gå glip af. Gastown er den gamle bydel med et mix af forretningsliv, natklubber, restauranter og designbutikker.

Udover fantastisk natur er Vancouver også en af Nordamerikas største filmbyer, og faktisk er mange amerikanske film indspillet her. På en gåtur gennem Vancouver dukker berømte bygninger og steder op, der er brugt i stribevis af film, fx “Den 6. dag” med Arnold Schwarzenegger og den populære vampyrfilm “Blade Trinity” med Wesley Snipes er optaget her.

Dag 3: Vancouver - Penticton

Frodige frugtplantager og strande

Start dagen med en smuk køretur til Penticton i Okanagan Valley, som er kendt for dens frodige frugtplantager, strande og et varmt og tørt klima.

Dag 4: Penticton - Revelstoke

Køretur forbi vandfald, bjergtinder og søer

Du har morgenen til at nyde Okanagan Valley. Videre på din færd kører du forbi spektakulære vandfald, knejsende bjergtinder og smukke søer på vejen til Revelstoke.

Dag 5: Revelstoke - Banff

Køretur gennem Glacier National Park

Kør gennem Glacier National Park og Rogers Pass på din vej til de canadiske Rockies. Yoho National Park markerer den provinsielle grænse og er samtidig Canadas første nationalpark. Kicking Horse Pas er uden tvivl et højdepunkt i parken. Inden du fortsætter turen til byen Banff, forslår vi et besøg til den krystalklare Lake Louise.

Dag 6: Banff National Park

På eventyr i Banff National Park

Hele dagen er fri til at udforske Banff og det omkringliggende område. Vi forslår et besøg til Banffs naturhistoriske museum. Prøv også river rafting eller tag en bådtur på Lake Minnewanka.

Dag 7: Banff - Jasper

Icefields Parkway – En af de mest spektakulære ruter i verden

Kør til Jasper via den spektakulære Icefields Parkway, der snor sig i gennem de sneklædte bjergkæder med gletsjer og fører dig videre gennem to nationalparker, som er rige på historier og imponerende natur. Landevejen siges at være den mest spektakulære rute i hele verden. Vi forslår et stop ved Peyto Lake og et besøg i Maligne Canyon i Jasper National Park. På turen har du optimale muligheder for at fotografere snedækkede bjergtoppe, vandfald og alpine enge, mens du kører ad den smukkeste rute i verden.

Dag 8: Jasper - Prince George

Kør forbi det højeste bjerg i Rocky Mountains

Yellowhead motorvejen snor sig forbi Mount Robson, det højeste bjerg i Rocky Mountains, og ned i de store skove i det nordlige British Columbia. Følg den nordlige rute langs floden Fraser gennem Cariboo regionen.

Prince George byder på en unik blanding af by og natur elementer. Find alle de bekvemmeligheder du behøver, såsom førsteklasses hoteller, shopping, vandreture i naturen og fiskeri.

Dag 9: Prince George - Smithers

Køretur gennem vildmarken til Smithers

Kør gennem vildmark-terrænet omringet af tårnhøje bjergkæder. Gør evt. stop og nyd den storslåede natur undervejs.

Smithers har cirka 6000 indbyggere og ligger i Bulkley dalen i det nordvestlige British Columbia, på Trans Canada Yellowhead Highway (omkring halvvejs mellem Prince Rupert og Prince George). Der er alt lige fra natur til kulturelle begivenheder i byen Smithers. Oplev spændingen ved at spotte sorte bjørne på landevejene i området om dagen og tag til koncert med prisbelønnende kunstnere om aftenen.

Dag 10: Smithers - Prince Rupert

Sportsfiskeri, naturudflugter og aboriginal kultur

Følg den fantastiske Skeena River Valley til den aktive havneby Prince Rupert. På den vilde og smukke nordvestlige kyst ligger Prince Rupert, som er en levende by hvor natur, historie og byliv møder hinanden.

Legendarisk sportsfiskeri, enestående guidede naturudflugter, attraktioner, ældgammel aboriginal kultur, gode restauranter, spændende butikker og farverige kvarterer gør Prince Rupert til det ideelle valg for en familieferie, kæresteferie eller en ferie med vennerne.

Dag 11: Prince Rupert - Port Hardy (Cruise)

Krydstogt i Inside Passage

Nyd et heldags cruise ombord på BC færgen langs den Britisk Columbias kystlinje. Den berømte Inside Passage krydstogt ender i Port Hardy. Færgeturen varer 15 timer og sejler forbi smuk natur.

Dag 12: Port Hardy - Campbell River

Se laks, ørne eller hvaler

Rejs ad Vancouver Islands østlige bred til Campbell floden, et knudepunkt for laksefiskeri. Tag på en spadseretur i den friske havluft på Discovery Pier, hvor du kan se laks, ørne eller spot en hval, hvis du har heldet med dig. Nyd udsigten over Discovery Passage, Quadra Island, og i det fjerne kan du se den barske kyst med bjergkæder på fastlandet.

En verden af bjerge, kyststrækninger og øer

Vi anbefaler også en smuttur til Strathcona Park, Discovery Island og det afsides nordlige og vestlige Vancouver Island. I disse berømte vildmarks destinationer, vil du finde en betagende verden af bjerge, kyststrækninger og øer, der bare venter på at blive udforsket.

Dag 13: Campbell River

Besøg maleriske havnebyer

Fortsæt langs kysten forbi maleriske havnebyer såsom Courtenay, Qualicum Beach, Parksville og Nanaimo. I Duncan kan du besøge Quw’utsun’ kultur og konferencecenter og i Chemainus kan du se de berømte vægmalerier. Når du nærmer dig Victoria, British Columbias hovedstad, anbefaler vi, at du kører langs den naturskønne Malahat Drive, der har en skøn udsigt over vandet og Golf øerne.

Dag 14: Victoria - Vancouver

Farvestrålende blomster, hyggeligt minicruise eller shopping

Inden du forlader den charmerende og smukke havneby Victoria, kan du eksempelvis besøge Butchart Gardens, som er en pragtfuld udstilling af farvestrålende blomster og buske beliggende i et gammelt stenbrud.

Nyd et minicruise med BC færgen, som sejler dig omkring Gulf Islands, gennem Georgia strædet og videre til fastlandet for last-minute shopping, inden ferien er slut for denne gang.

Dag 15: Vancouver - Vancouver lufthavn

God tur hjem til Danmark

Turen går til Vancouver lufthavn og videre hjem til Danmark.

Dag 16: Hjemkomst Danmark

Hjemme i Danmark efter en nat i flyet

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse
15.025,-
Pris pr. person ved 4 personer i samme værelse
16.995,-
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse
23.345,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Vancouver t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Alle overnatninger på turistklassehoteller
Færge til Inside Passage cruise Prince Rupert til Port Hardy
Færge mellem Swartz Bay og Tsawwassen
15 dages billeje (se detaljer herunder)
Ikke inkluderet i prisen
Evt. envejsleje på lejebil
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
GPS i udlejningsbilen
Overnatningsteder
Antal
Vancouver2
Penticton1
Revelstoke 1
Banff2
Jasper1
Prince George 1
Smithers1
Prince Rupert 1
Port Hardy 1
Campbell River 1
Victoria1
Vancouver Airport 1
Info om billeje
v/2 pers: Kategori Toyota RAV4 automatic e.lign. (større bil kan tilkøbes)
v/4 pers: Kategori Dodge Grand Caravan automatic e. lign. (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
Fri kilometer
Op til 3 ekstra chauffører
En tankfuld benzin
Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.