Følg sneen til Canadas kendte og ukendte skiområder, og få en ekstraordinær kør-selv ferie i motorhome gennem det vestlige Canadas smukke vinterlandskab
Fra december til marts omdannes CanaDreams Maxi Motorhome til et special-designet vinterkøretøj, som er ideelt til dig, der ønsker at tage på en skiferie i motorhome.
Motorhomet bliver ekstra-isoleret både inde og ude, får lagt gulvtæpper og kan klare helt ned til -30 grader. Desuden skiftes det almindelige sengelinned ud med fleece, og CanaDream giver dig alle de varme tæpper med på rejsen, som du har brug for.
Motorhomet kan hentes i: Vancouver, Calgary og Edmonton.
Fordele ved at tage på skiferie i motorhome i Canada:
- Frihed til at vælge dagens destination
- Friske, rene, klare, snefyldte og solrige dage
- Stilheden når det sner
- Følg sneen! Lyt til vejrudsigten og kør til skiområderne med den nyeste sne hver dag.
- Dit motorhome er din skihytte på hjul
- Nyd de varme kilder omgivet af sneklædte bjergtoppe
Forslag til kør-selv ruter og skiområder i det vestlige Canada
CanaDream har lavet et 14 dages ruteforslag inkl. dag-til-dag beskrivelse og tip til campingpladser, hvor du får rabat med CanaDream. Se ruteforslaget The Powder Trail her
Find også forslag til din kør-selv ferie i Canada her, og vær opmærksom på, at der i vinterhalvåret kan være veje og nationalparker, som er lukkede p.g.a. vejret.
En skiferie i Canada er ideel for både børnefamilien og de rutinerede gutter, der skal på året skirejse. Skiområderne i det vestlige Canada – fra Whistler til Banff og Jasper – har udfordringer og underholdning for alle aldre og ambitions-niveauer. Find dit ideelle skiområde i Canada her
Skiferie i motorhome med plads til hele familien og vennerne
I CanaDreams Maxi Motorhome får du plads til hele familien (op til 4 voksne og 2 børn) eller alle vennerne. Det betyder rigelig med senge-plads og albuerum rundt om middagsbordet.
Køkkenet er udstyret med både komfur, ovn, mikroovn, et stort køleskab og flere skabe til service og madvare. På mange campingpladser kan du også tænde bål og nyde både varm kakao og den imponerende stjernehimmel, når du parkerer for natten.
Desuden har motorhomet masser af skabsplads til din bagage og medbragte ski.
Bestil et tilbud på din vinter kør-selv ferie i Canada her
Har du spørgsmål til rejsen? Så er du altid velkommen til at ringe til en af vores Canada-eksperter på 86 40 88 44.
Pris pr. person v/ 4 voksne
9.925,-
Ekstra dag med camper pr. person pr. dag
275,-
Gælder i perioden december til marts.
Inkluderet i prisen
Flybillet Danmark - Canada t/r
Gratis transport af medbragte ski/snowboards
8 dages camperleje (vintermodel)
Camperleje er inkl. alle forsikringer (selvrisiko 1000 USD), 800 kilometer, vinterdæk, personlige kits og vognkit, fri generator samt transport til og fra CanaDream depotet.
Ikke inkluderet i prisen
Overnatning på campingpladser
Liftkort (koster cirka 125 CAD pr. dag)
Ekstra information
Max antal personer i motorhome
4 voksne + 2 børn
Alder på camper
Maks. 2 år
Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst
Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.
Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst
Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til enten til USA i autocamper, som er familiens foretrukne rejseform eller til Malaysia, hvor jeg sammen med min kone og fire børn skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. Et par minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Et næsten tomt og smukt snedækket Yellowstone var også fedt. Jeg kan simpelthen ikke vælge....
Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst
Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.