New England Explorer

Længde: 13 dage / 11 nætter  •  Priser fra kr. 11.165,-

Oplev charmerende bade- og fiskerbyer og unik natur i New England på USAs østkyst

På denne New England kør-selv ferie besøger du 5 af de 6 stater, som udgør New England. Turen går langs kysten gennem charmerende bade- og fiskerbyer til Maine, hvor du besøger den flotte Arcadia National Park.

Stift også bekendtskab med sofistikerede Newport og Cape Cod, og glæd dig til en køretur gennem smukke skove, forbi pittoreske søer og bjerglandskaber i New Hampshire og Vermont. Vermont er iøvrigt den stat i USA, hvor der produceres mest ahornsirup, så overvej at besøge en af de mange ahornsirup-gårde (Maple Syrup Farm) på vejen.

På rejsen får du rig lejlighed til at nyde de mange små og hyggelige byer, som du støder på undervejs. Her kan du fordybe dig i den lokale historie, og ikke mindst i de lokale delikatesser. Kennebunkport er kendt for fabelagtig seafood, og i Waterbury, Vermont, kan du besøge den kendte Ben & Jerry’s Ice Cream Factory.

Tilbage i Boston kan du runde rejsen af med en herlig (smags)oplevelse i The Boston Beer Company, hvor øllen Samuel Adams Boston Lager fremstilles.

Bestil et tilbud på din rejse til USA her

Udvalgte højdepunkter på din New England kør-selv ferie

  • Gå på opdagelse i universitetsbyen Boston og følg den historiske ”Freedom Trail”
  • Besøg de smukke, atmosfæriske fiskerbyer som fx Martha’s Vineyard og Freeport langs kysten
  • Tag på vandretur, spot elge og sejl i kajak i Arcadia National Park og White Mountains
  • Ferieparadis Cape Cod med skønne, gamle bygninger og hyggelige gader med butikker, gallerier og spisesteder

Tip! New Englands efterårsfarver er berømte verden over. Så har du mulighed for at rejse til efteråret, så glæd dig til at opleve New Englands enorme skove skifte farve til imponerende nuancer af rød, gul(d) og orange.

Få mere inspiration til din New England kør-selv ferie på rejsebloggen, hvor du kan læse om New Englands højdepunkter.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
13 dage / 11 nætter
Start:
Boston
Højdepunkter:

Boston – Bar Harbor – White Mountains – Stowe – Green Mountains – Cape Cod

Slut:
Boston
Priser fra:
DKK 11.165,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst Boston

Velkommen til Boston

Ved ankomsten til Boston henter du bilen og kører til hotellet. Du har resten af dagen samt dagen i morgen til at opleve historiske Boston og byens mange seværdigheder. Der er meget at foretage sig i den fascinerende by, hvor du har to overnatninger.

Dag 2: Boston

Amerikansk historie og Freedom Trail

Boston, New Englands hovedstad, er grundlagt i 1630 og er dermed en af USAs ældste byer.

Freedom Trail der løber gennem Boston, er en af de bedste måder at opleve den historiske by på. Ruten, Freedom Trail, er ca. 4 km. og tager du turen fra start til slut vil du undervejs opleve ikke mindre end 16 af byens mest historiske milepæle.

Dag 3: Boston - Kennebunkport (Ca. 150 km)

Køretur til Kennebunkport via Salem og Maine

Langs Massachusetts Bay går turen nordpå via Salem, kendt for sine hekseprocesser i det 17. århundrede, op langs kysten til Maine. Du fortsætter til Kennebunkport, hvor du har en overnatning.

Dag 4: Kennebunkport - Bar Harbor (Ca. 340 km)

Skønne naturoplevelser i Bar Harbor

Du fortsætter op langs kysten til Freeport – en smuk kystby med eksklusive butikker, hyggelige caféer og fantastiske restauranter. Dagens mål, Bar Harbor, ligger på øen Mount Desert Island, som også lægger jord til den spektakulære Arcadia National Park. Bar Harbor er en lille by, der lever af sin turisme. Stil bilen, lej cykler og tag på opdagelse. På cykel kører du forbi krystalklare søer og farverige bjerge. Du kan også stige på en trolley, der tager dig på en guidet tur rundt i alle herlighederne eller benyt en af de mange små færger, der fragter folk mellem nationalparkens mindre øer.

Dag 5: Bar Harbor

Tæt nåleskov og forrevet kystlinie

Acadia National Park er Maines eneste nationalpark. Der findes næsten 200 kilometer vandreruter, der bl. a. går til toppen af Cadillac Mountain. Herfra er der en imponerende udsigt over Porcupine Bay og Frenchman Bay. Acadia National Parks trækplastre er den tætte nåleskov og den forrevne kystlinie.

Dag 6: Bar Harbor - White Mountains (Ca. 370 km)

Vandreruter, dyreliv og charmerende byer

I dag kører du vestover mod New Hampshire og White Mountains. Whites, som bjergkæden kaldes, rejser sig i stærk kontrast til det flade New Hampshireplateau. I hele området er der mulighed for at vandre, kigge på dyrelivet eller nyde de mindre byers charmerende stemning.

Dag 7: White Mountains - Stowe (Ca. 200 km)

Se den gyldne kuppel i Montpellier

Du lægger New Hampshire bag dig og kører til Vermonts hovedstad, Montpellier, hvis skyline domineres af regeringsbygningens gyldne kuppel, som kan ses fra lang afstand. Du fortsætter til Stowe ved foden af Mt. Mansfield – det højeste punkt i Vermont med sine 1.339 meter.

Dag 8: Stowe - The Berkshires (Ca. 260 km)

Moss Glen Falls of Granville og Green Mountains

Dagens tur går fra Stowe til The Berkshires via Green Mountains National Forest. På vejen passerer du Vermonts nok mest fotograferede attraktion, vandfaldet Moss Glen Falls of Granville. Green Mountains er fantastisk til vandreture og tilbyder flere forskellige ruter, der varierer i både længde og sværhedsgrad.

Gåtur mellem floder, vandløb og søer med bjergene i baggrunden

Dagen mål er The Berkshires i Massachusetts. Naturområdet har et stort udbud af historiske steder, lokale arrangementer og ikke mindst alverdens muligheder for aktiviteter i de idylliske omgivelser. Du går mellem floder, små vandløb og søer flankeret af bjergene i baggrunden.

Dag 9: The Berkshires - Newport (Ca. 290 km)

Velkommen til newyorkernes foretrukne feriested

Rhode Island er USA’s mindste stat, og de rige newyorkeres foretrukne feriested. Flere steder passerer du villaer og palæer bygget til den 19. århundredes velhavende overklasse. Men det er langs Bellevue Avenue, inde i Newport, du finder de mest overdådige villaer og pæler. Hvis vejret og tiden tillader det, skal du tage en smuk gåtur ad Cliff Walk langs kysten øst for Newport.

Day 10: Newport - Cap Cod (Ca. 160 km)

Gamle bygninger, gallerier, Provincetown og hvalsafari

Du fortsætter til endnu en af amerikanernes favoritdestinationer, Cape Cod, som tiltrækker tusinder af turister året rundt. Her er atmosfærefyldte små byer med de skønneste, gamle bygninger og hyggelige gader med butikker, gallerier og spisesteder.

Lad turen gå ud til halvøens nordspids, hvor du finder den farverige kunstnerby, Provincetown. Intet besøg på Cape Cod er helt fuldendt uden et hvalcruise.

Dag 11: Cape Cod

Fyrtårne ligger som perler på en snor

Fra Falmouth kan du tage turen ud til den gamle hvalfangerø Nantucket eller Martha’s Vineyard. På Martha’s Vineyard er der små byer med maleriske pandekagehuse, både i havnen, isboder på kajen og hvide stakitter omkring haverne.

Tag færgen over  til øen, og lej en cykel. Det er den perfekte måde at komme rundt på øen. Tilbage på fastlandet kan du køre en tur op langs Cape Cods østvendte kyst, som er fredet og fremstår i smuk uberørt stand med uspoleret kystlinie, klitter, marsk og skov.

Hele vejen langs den forrevne kyst ligger fyrtårne som perler på en snor.

Dag 12: Cape Cod - Boston (Ca. 130 km)

Rejsens sidste stræk

På turens sidste dag sætter du kursen mod nord. Du kan køre gennem Cape Cods ældste by Sandwich, hvis oprindelige befolkning var kvækere. I Plymouth, der officielt er stedet, hvor pilgrimmene lagde til efter den lange rejse over Atlanten ombord på skibet Mayflower, ligger museet Plymouth Plantation, der skildrer pilgrimmenes liv.

Ved ankomsten til Bostons lufthavn, afleveres bilen og turen går nu videre eller hjem til Danmark.

Dag 13: Hjemkomst Danmark

Atter hjemme i Danmark

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse
11.165,-
Pris pr. pers. ved 4 personer i samme værelse
13.530,-
Pris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
18.085,-
Pris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse på B&B og Inn's
20.160,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Boston t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Alle overnatninger på standard hoteller
12 dages billeje (se detaljer herunder)
Program iflg. dag-til-dag-beskrivelse
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
GPS i udlejningsbilen
Forhåndsgodkendelse til USA (ESTA-registrering koster p.t. USD 21,- pr. rejsende)
Overnatningsteder
Antal
Boston2
Kennebunkport1
Bar Harbor2
White Mountains 1
Stowe1
The Berkshires1
Newport1
Falmouth / Cap Cod2
Info om billeje
v/2 pers: Kategori Toyota RAV4 automatic e.lign. (større bil kan tilkøbes)
v/4 pers: Kategori Dodge Grand Caravan automatic e. lign. (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
Fri kilometer
1 chauffør (flere kan tilkøbes)
Første tank benzin opkræves lokalt
Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Janni og se hvor i verden, hun har rejst

Janni Brodersen

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.