Sydstaterne

Længde: 15 dage / 13 nætter  •  Priser fra kr. 12.860,-

Tag på kør-selv ferie gennem USAs sydstater og oplev stemningsfulde musikbyer, Great Smoky Mountains og historiske fodspor fra borgerkrigen.

I USAs sydstater stifter du bekendtskab med landets stærke musikarv, de historiske fodspor fra borgerkrigen, imponerende plantager og områdets berømte madkultur såsom soulfood og barbecue. På din kør-selv ferie gennem USAs sydstater kan du også sejle ned ad Mississippi-floden med en hjuldamper og tage en afstikker til Pensacolas hvide sandstrande.

Rejsen gennem USAs sydstater starter i Atlanta, Georgia, og fortsætter gennem 7 delstater med stop i blandt andet musikbyerne New Orleans, Nashville og Memphis.

Bestil et tilbud på din rejse til USAs sydstater her

Udvalgte højdepunkter

  • Verdens største indendørs-akvarie og Coca-Colas hovedsæde i Atlanta. Faktisk var det her, den hemmelige opskrift kom til verden, og byen har naturligvis et Coca-Cola museum.
  • Countrymusik og de berømte pladeselskaber i Nashville
  • Jazzkoncerter, soul food og festlige aftener på Bourbon Street i New Orleans
  • Besøg Graceland og bliv klogere på Elvis Presleys liv og musik. Læg også vejen forbi det legendariske Sun Studio, hvor både Elvis Presley og Johnny Cash indspillede plader i Memphis
  • Den smukkeste nationalpark i USAs sydstater, Great Smoky Mountains, med indianer-historie, brusende vandfald og sorte bjørne
  • Brostensbelagte gader, grønne haver, museer og historiske palæer i stemningsfulde Savannah

TIP! Få mere inspiration til rejsen på rejsebloggen, hvor du kan læse om 5 udvalgte byer i USA’s sydstater

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
15 dage / 13 nætter
Start:
Atlanta
Højdepunkter:

Atlanta – Nashville – Memphis – New Orleans – Savannah – Charleston

Slut:
Atlanta
Priser fra:
DKK 12.860,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst Atlanta

Velkommen til Atlanta

Bilen afhentes i lufthavnen efter ankomst og efterfølgende køres der til hotellet i byen.

Nyd resten af dagen i Atlanta. Byen blev anlagt i 1830’erne som et jernbanepunkt, men voksede hurtigt til sydstaternes transportknudepunkt.

Dag 2: Atlanta

En hel dag til at opleve Atlanta

Byens nok mest populære attraktion er Atlanta Georgia Aquarium, som er blandt de allerstørste indendørs akvarier i verden.

Coca Colas hjemby

Atlanta og Coca Cola hænger unægtelig sammen. Det var her John Pemberton lavede den oprindelige, og meget hemmelige opskrift, og det er også her, at hovedsædet, The Coca Cola Company, ligger. Selvfølgelig er der også et Coca Cola Museum, og et besøg på World of Coca Cola er næsten et must, når du er i Atlanta.

Læg evt. også vejen forbi Martin Luther King, Jr. National Historical Park og besøg hans barndomshjem ikke langt derfra.

Dag 3: Atlanta – Nashville (ca. 390 km.)

Musikkens by

Turen går nu fra Atlanta mod Nashville. Ruten bringer dig via byen Chattanooga, som ligger ved Tennesseefloden, placeret mellem Appalacherne og Cumberland Plateauet.

Sidst på dagen ankommer du til en af sydstaternes musikbyer, nemlig Nashville. Gå en tur i downtown og læg vejen forbi Music Row, hvor det primært handler om countrymusik og pladeselskaber.

Er du heldig at komme til Nashville en dag, hvor der er koncert i Grand Ole Opry, er det et must at få den oplevelse med.

Riverfront Park, som er byens grønne oase ned mod floden, er også et besøg værd.

Dag 4: Nashville – Memphis (ca. 335 km.)

The River City

I dag forlader du en musikby, for blot at køre videre til den næste. Memphis venter nemlig forude.

Memphis ligger placeret ved Mississippifloden, hvilket også har givet byen tilnavnet ”The River City”. Mud Island River Park som ligger ved flodens bredder er et yndet tilflugtssted i byen.

Dag 5: Memphis

En musikalsk rundtur i Memphis

En hel dag til at udforske Memphis, og det er nok svært at komme uden om, at det bliver i musikkens tegn.

Musikken fylder rigtig meget i Memphis og dagens musikalske rundtur bør da også indeholde Sun Studio, som har været indspilningsstudie for bl.a. Elvis Presley, Johnny Cash, BB King, Ike Turner og mange flere.

Rock’n’rollens fødested

Det legendariske Sun Studio, som er verdenskendt som ”The Birthplace of Rock’n’roll”, fungerer stadig som studie, men det er også åben for musikelskere fra hele verden, som gerne lægger vejen forbi. Oplev også musikgaden Beale Street, med mere en 25 spillesteder og et utal af musikbutikker.

Du kommer selvfølgelig ikke udenom ”The King”, Elvis Presley, når man besøger Memphis, så en tur forbi Graceland er et must og nok byens allerstørste attraktion.

Dag 6: Memphis – Vicksburg (ca. 345 km.)

Et historiske indblik i den amerikanske borgerkrig

Turen fortsætter nu mod Vicksburg, som er en lille by med godt 26.000 indbyggere, grundlagt i 1826. Vicksburg er kendt for sin afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig i 1863, hvor Slaget ved Vicksburg fandt sted.

Byen ligger på en lerbanke syd for et stort sumpområde og er derfor et oplagt sted at placere en fæstning, hvorfra man kunne kontrollere sejladsen på Mississippifloden.

Dag 7: Vicksburg – New Orleans (ca. 300 km.)

Følg rute 18 langs floden

Turen fra Vicksburg til New Orleans går via byen, Natchez, som også ligger placeret ved Mississippifloden. Gør evt. stop i den lille historist by med cirka 15.000 indbyggere, inden det sidste stykke mod New Orleans tilbagelægges.

Er tiden til det, så anbefales det at følge rute 18 langs floden hele vejen til New Orleans. Undervejs kommer du igennem en masse små hyggelige byer og mindre samfund.

Dag 8: New Orleans

Jazz og blues i French Quarter

En hel dag til at udforske New Orleans med en fantastisk atmosfære og stemning overalt.

Det legendariske French Quarter er svært at komme uden om, når turen går til New Orleans. Det berømte kvarter tiltrækker mange besøgende, både i dag-, aften- og nattetimerne. Her findes masser af mindre spillesteder og gadehjørner, hvor du kan høre både jazz og blues.

Hovedgaden Bourbon Street, som er både berømt og berygtet, er et livligt og kulørt indslag med god stemning, fest og farver.

Dag 9: New Orleans – Pensacola (ca. 300 km.)

Hvide strande ved den Mexicanske Golf

Turen fortsætter nu langs kyststrækningen ad Floridas nordlige kyst, hvor Florida møder den Mexicanske Golf.

Fremme i Pensacola er det oplagt at nyde nogle timer på de flotte hvide strande og ved havet, hvis vejret ellers tillader det.

Alternativt gå på opdagelse i- og omkring byen i Seville Historic District, hvis historie går helt tilbage til 1559.

Dag 10: Pensacola – Tallahassee (ca. 310 km.)

Uspoleret natur og en af verdens dybeste ferskvandskilder

Fra kysten går turen nu videre i Florida og lidt ind i landet igen, hvor byen Tallahassee venter sidst på dagen.

Den direkte og hurtigste rute går inde i landet, men du kan vælge at tage den lidt længere, men meget smukkere, tur og følge kysten helt frem til Panama City.

Inden du ankommer til Tallahassee, så læg evt. vejen forbi Wakulla Springs State Park, som byder på uspoleret natur og en af verdens dybeste ferskvandskilder.

Natten tilbringes i Tallahassee by.

Dag 11: Tallahassee – Savannah (ca. 485 km.)

Historiske huse og gamle bomuldslagre

I dag venter endnu en sydstatsperle, nemlig Savannah. I Savannah findes der mere end 100 huse, der kan dateres tilbage til før revolutionen.

Historic District, som findes i hjertet af byen, byder på brostensbelagte gade, udsøgte haver og et væld af pladser, hvor du kan nyde atmosfæren i de gamle mosbelagte træers skygge. Rundt i byen findes der mere end 20 flotte pladser, hvor du finder museer, kirker, palæer og monumenter.

Besøg også River Street, et af de ældste områder i byen som byder på gamle historiske bygninger. Mange af bygningerne er tidligere bomuldslagre fra en svunden tid, og i dag fungerer de som hyggelige antik butikker, gallerier, caféer og restauranter.

Dag 12: Savannah – Charleston (ca. 170 km.)

Sydstaternes plantager

Fra stemningsfyldte Savannah, går turen nu mod Charleston længere mod nord. Fremme i Charleston er Boone Hill Plantation ved Mount Pleasent, én af de ting du bør opleve.

Plantagen er indbegrebet af sydstaternes plantager og omgivelserne kan genkendes fra flere scener i tv-serien Nord & Syd.

Nyd eftermiddagen i Charlstons gamle bydel med mange kirker, små kirkegårde, små hyggelige haver og brostensbelagte gader.

Dag 13: Charleston – Atlanta (ca. 465 km.)

Tilbage til Atlanta

Turens sidste køretur bringer dig fra kysten og tilbage til Atlanta, hvor det hele startede 12 dage tidligere.

Dag 14: Afrejse Atlanta

God hjemrejse!

Udlejningsbilen afleveres i lufthavnen og turen går enten hjem til Danmark eller måske videre i USA

Dag 15: Hjemkomst Danmark

Retur i Danmark!

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse
12.860,-
Pris pr. pers. ved 4 personer i samme værelse
13.450,-
Pris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
20.385,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Atlanta t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Alle overnatninger på standard turistklassehoteller
13 dages billeje (se detaljer herunder)
Program iflg. dag-til-dag-beskrivelse
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
GPS i udlejningsbilen
Forhåndsgodkendelse til USA (ESTA-registrering koster p.t. USD 21,- pr. rejsende)
Overnatningsteder
Antal
Atlanta3
Nashville1
Memphis2
Vicksburg1
New Orleans2
Pensacola1
Tallahassee1
Savannah1
Charleston1
Info om billeje
v/2 pers: Kategori Toyota RAV4 automatic e.lign. (større bil kan tilkøbes)
v/4 pers: Kategori Dodge Grand Caravan automatic e. lign. (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
Fri kilometer
1 chauffør (flere kan tilkøbes)
Første tank benzin opkræves lokalt
Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Janni og se hvor i verden, hun har rejst

Janni Brodersen

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.