Bliv klogere på mysteriet om Area 51
Area 51, også kendt som ”Groom-Lake”- basen, ligger i staten Nevada 135 kilometer nord for Las Vegas.
Siden 2013 har basen officielt været en anerkendt del af nationens luftvåben, men Area 51 blev allerede skabt som et øvelsesområde under Den Kolde Krig i 1955. Her testede US Air Force tophemmeligt og nyt materiel. Bl.a. har luftvåbnet senere indrømmet at have testet luftvåbenets spionfly, U-2.
Konspirationsteorier – sandt eller falsk?
Area 51 har altid været omgivet af mystik grundet sit meterhøje hegn, ”adgang forbudt” og advarselsskilte. Den manglende udmelding omkring basens laden og gøren har betydet, at basen i årtier har været genstand for utallige konspirationsteorier.
Den mest berømte teori går ud på, at den hemmelighedsfulde base huser både rumvæsner og rumskib – mere specifikt et rumskib, der skulle være styrtet ned i Roswell i staten New Mexico i 1947. Dog viser det sig, at rumskibet faktisk var en luftballon, som var en del af et klassificeret statsprojekt.
Desuden fastholder adskillige rum-entusiaster, at de har set UFO’er i området. Nogle påstår endda, at de er blevet bortført af rumvæsner, ovenikøbet eksperimenteret på, før de blev transporteret tilbage til jorden.
Hvad sker der, når du nærmer dig Area 51?
Selvom du ikke kan komme ind på basen, kan du stadig opleve områdets gådefulde atmosfære. Grænsen til basen er ikke indhegnet, men markeret med orange stænger og advarselsskilte, der advarer mod ulovlig indtrængen og fotografering. Faktisk kan du køre op til hegnet, der adskiller basen fra offentligheden, men desværre er den rigtige indgang 24 kilometer væk derfra.
Jo tættere du kommer på basen, vil du opleve, at du bliver iagttaget. Kamuflerede vagter kører rundt i området og holder øje med dig på afstand – med mindre de opdager, at du prøver at trænge ind på basens område, tage billeder eller er en direkte trussel!
Om Area 51 virkelig huser statshemmeligheder om UFO’er og rumvæsner, er der dog stadig ikke noget bevis for. Uanset om det er opspind, eller har hold i virkeligheden, er basen blevet et pilgrimsmål for UFO-entusiaster.
Tag på en udflugt til Area 51 området
Få en spændende og anderledes dag, hvor du helt sikkert kommer retur til Las Vegas med flere spørgsmål end svar. Denne dagudflugt til Area 51 inkluderer også seværdige naturområder, byer og butikker samt en lufthavn, der alle har tilknytning til Area 51 og mysteriet om de UFO’er, der måske (eller måske ikke) har besøgt området.
Få også ruteforslag til din kør-selv ferie i USA her
UFO-observationer og indianske tegn
På dagens første stop introduceres du for flyselskabet, der ikke eksisterer. Nemlig det tophemmelige Janet Airlines, som holder til i Las Vegas lufthavn i en afsides hangar. Her flyves der dagligt hundredvis af mennesker på arbejde i Area 51.
Fra Las Vegas går turen mod byen Rachel, som du finder efter 2,5 timers køretur ad øde og isoleret ørkenvej igennem Nevadas imponerende ørkenlandskaber.
Undervejs gøres der stop ved en udtørret sø, hvor adskillige UFO’er er blevet observeret, og man har fundet ældgamle indianske tegn, der forestiller aliens. I Rachel besøger du den berømte Little A’Le’Inn, som har været med i både dokumentarfilm og Hollywood film som for eksempel Independence Day.
Hos Little A’Le’inn kan du købe alt, hvad hjertet begærer inden for alien- og UFO-souvenirs, og få indsigt i de mystiske og utrolige historier hele området er opspundet af. Vil du grave lidt dybere i Area 51 mystikken? Så kan du købe en interessant bog skrevet af den tidligere air force kaptajn Chuck Clark.
Efter frokost, som naturligvis er en Alien burger, går turen videre mod Black Mailbox, som er et mødested for UFO entusiaster.
Det tophemmelige Area 51, som ingen rigtig ved, hvad er
Efter Black Mailbox kører du retur til ørkenen til udkanten af det tophemmelige Area 51 område.
Undervejs kan du tydeligt se overvågnings- og aflytningsudstyr, utallige advarselsskilte og ikke mindst tungt bevæbnede vagter i 4WD biler med tonede ruder. En oplevelse der på én gang er både fascinerende og en smule skræmmende, men så længe du holder dig på den rigtige side af ”grænsen”, er der intet at frygte.
Den amerikanske regering benægtede tidligere eksistensen af Area 51, men i dag er ingen i tvivl. Der er helt sikkert noget langt ude i Nevadas ørken som regeringen og militæret passer rigtig godt på, men hvad det helt præcist er, er fortsat tophemmeligt og et mysterium.
Bestil et tilbud på din rejse til USA her
Se hvilke kør-selv rejser i USA, du kan kombinere med en udflugt til Area 51 her
Pris for dagudflugt pr. person (OBS! Ingen børnerabat)
1.500,-
Vær opmærksom på, at udflugten starter og slutter i Las Vegas.
Læs mere om Janni og se hvor i verden, hun har rejst
Janni Brodersen
Jeg elsker at rejse. Der er noget fantastisk ved mødet med nye mennesker rundt omkring i verden, hvor fremmede ofte bliver til nye venner på kort tid - eller ved at miste pusten over en storslået udsigt, hvis lige man aldrig har set. Scenarierne er mange. Jeg elsker at snakke om rejser, planlægge rejser, høre om andres rejsedrømme og hjælpe med at realisere disse.
Mit bedste rejsetip
Få lavet en realistisk rejseplan, som også giver tid til det uventede. Det uventede kan ske at være rejsens bedste minde, når du kommer hjem. Derudover er jeg altid nysgerrig. Jeg kan varmt anbefale, ikke at være bange for at spørge de lokale om ’hvorfor’, ’hvordan’ eller ’kan jeg give en hånd med’. Det kommer ofte tifoldigt igen.
Min næste drømmerejse
Min næste rejse bliver enten en kør-selv-rejse i Florida eller en rundrejse på Bali. Jeg har to drenge på 6 og 8 år og vil gerne lave den næste rejse lidt i deres øjenhøjde. Florida er jo super til dette med både Kennedy Space Center, Disneyland, Everglades og smukke strande hele vejen rundt. Bali er en skarp konkurrent med dens smukke natur, aber, templer, cykelture, rafting, snorkling, madlavningskurser osv. Så det er et svært valg.
Mit bedste rejseminde
Den storslåede oplevelse det var at køre ind i Yellowstone National Park den første morgen. Morgensolen glinsede på flodernes vand, dyr slappede af ved bredden og bjergene kastede skygger i baggrunden. Bare wauw! Og derfra blev dagen kun bedre, utroligt nok. I Yellowstone kan man køre i timevis, og naturen forandrer sig løbende, og der er fantastiske vandremuligheder.
Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst
Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.
Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst
Kristoffer Eriksen
Det er fantastisk, at være med til at skabe glæde, minder og eventyr, du som rejsende vil huske tilbage på resten af livet.
Lige så fedt det er at rejse. Lige så fedt synes jeg det er, i samarbejde med mine kunder, at skabe jeres drømmerejse. Dette samarbejde, og glæden ved at skabe minder for livet til mine kunder betyder, at jeg hver morgen, glæder mig til at komme på arbejde.
Hos DANexplore kan jeg skræddersy drømmerejser til jer, uanset om det er til USA, Thailand eller et helt tredje sted.
Mit bedste rejsetip
Når jeg rejser til en ny destination, så søger jeg altid inspiration hos folk, der har besøgt stedet før. På den måde kan jeg udnytte min tid på destinationen bedst muligt, og forhåbentlig undgå uheldige oplevelser.
Derudover sørger jeg for at have ”huller” i mit program, hvis jeg får anbefalet steder af de lokale, som er umulige at finde i diverse rejsebøger.
Min næste drømmerejse
Min næste drømmerejse går til British Columbia, Canada, hvor de vildeste naturoplevelser venter.
Mit bedste rejseminde
Oplevelsen af at køre ned ad Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, mens solen gik ned over det nordlige Stillehav og den friske brise i ansigtet. Det står som en af min absolut bedste rejseminder.
Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst
Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til enten til USA i autocamper, som er familiens foretrukne rejseform eller til Malaysia, hvor jeg sammen med min kone og fire børn skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. Et par minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Et næsten tomt og smukt snedækket Yellowstone var også fedt. Jeg kan simpelthen ikke vælge....
Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst
Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.