Udflugter i Australien
Ture i Australien
Når du rejser til Australien venter både storbyferie og forunderlige naturoplevelser til lands, til vand og i luften. Glæd dig bl.a. til at opleve:
Det, og meget mere, kan du glæde dig til på en kør-selv ferie i Australien.
Du kan blandt andet leje en bil eller autocamper og køre langs Great Ocean Road, trekke i Blue Mountains nationalpark, smage på vin i Barossa Valley og opleve vidunderlige og rå Tasmanien.
TIP! Få flere gode idéer til oplevelser i Australien på vores rejseblog.
Australien er spækket med oplevelser, og heldigvis kan en rundrejse i Australien skræddersys nøjagtigt efter dine behov.
Du kan (næsten) ikke rejse til Australien uden at besøge Sydney.
Foruden Jørn Utzons berømte operahus og Sydneys hyggelige havnepromenade, så har storbyen også et vælg gode butikker og caféer samt den berømte Bondi Beach, der er en af verdens bedste surferdestinationer. Nyd solen på den brede sandstrand, og har du mod på det, kan du prøve kræfter med bølgerne.
I det tropiske Queensland i nord, også kaldet ”The Sunshine State”, finder du lange hvide sandstrande med krystalklart vand, det storslåede Great Barrier Reef og de ældgamle regnskove, Daintree og Cape Tribulation.
I Queensland finder du også Airlie Beach, som er en livlig og populær ferieby. Området ud for Airlie Beach hedder Whitsunday Islands og er kendt for sine 74 smukke øer.
Læs mere om oplevelser på Australiens østkyst her
Australiens midte, også kaldet “Red Centre”, byder på ægte australsk outback, aboriginal kultur og imponerende naturoplevelser.
Den største seværdighed er uden tvivl Uluru, kendt som Ayers Rock og aboriginernes mest sagnomspundne vartegn. Den enorme klippe skifter farve afhængigt af, hvordan solens stråler rammer den, og derfor er mange ture planlagt, så du besøger klippen ved enten solop- eller nedgang.
Ved første øjekast er her kun rødt støv og klipper, så langt øjet rækker. Men ser du nærmere efter, vil du se kænguruer, vandhuller, termitbo og et unikt planteliv.
I Red Centre finder du Alice Springs, som er den tredje største by i Northern Territory. Både i og omkring byen er der masser at opleve for den nysgerrige rejsende. Oplev for eksempel outbacken fra en luftballon, og se hvordan naturen langsomt vågner op, mens solen begynder at titte frem over horisonten.
En anden unik oplevelse er Alice Springs Desert, som ligger ved foden af MacDonnell range. Parken giver dig en vidunderlig introduktion til hele det centrale Australiens økosystemer. På de kilometerlange stier kommer du gennem et vekslende landskab, der giver dig et godt billede af ”outbacken”.
Syd for Sydney finder du Victoria, den mindste stat i Australien, og samtidig den tættest befolkede.
Victoria byder på alt fra et pulserende storbyliv i hovedstaden, Melbourne, til fantastisk surfing ved de storslåede kyststrækninger og ”bushwalking” i højlandet.
Her finder du den imponerende og ikoniske kyststrækning ”Great Ocean Road”, der danner rammen om en fantastisk kør-selv ferie. På strækningen finder du blandt andet de utrolige klippeformationer ”De 12 apostle”, der står som enlige klippesøjler ud for kysten.
Få hjælp til at planlægge din rejse til Australien i dag
Ring til os på 86 40 88 44 – det er helt uforpligtende – eller send en rejseforespørgsel via formularen nedenfor og vi viser dig, hvordan din drømmerejse til Australien kan se ud.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tryghed
Personligt rejsebureau
Hjælp på rejsen døgnet rundt
Konkurrencedygtige priser
Over 30 års rejseerfaring
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.