New Zealand – kort & godt

Længde: 17 dage / 14 nætter  •  Priser fra kr. 21.070,-

Det bedste af New Zealand på 15 dage

Denne kør-selv ferie på New Zealand er til dig med begrænset tid, som gerne vil opleve det bedste af New Zealand, og hvor det meste er planlagt hjemmefra.

Kort om New Zealand

På et verdenskort syner landet ikke af meget, men New Zealand er faktisk på størrelse med Storbritannien og fra Auckland i nord til Milford Sound i syd er der over 1.600 km via landeveje. Fordi landet er så tyndt befolket er der kun få store hovedveje mellem byerne som, dikteret af den lokale geografi, bugter sig rundt om bjerge, søer og floder. Til gengæld sikrer de kringlede ruter en endeløs række af svimlende smukke udsigter.

Med kun 15 dage til at køre landet rundt, er det vigtigt at prioritere kør-selv-turens stop, når du planlægger ruten hjemmefra, og at din lejebil står klar i lufthavnen. Det er også vigtigt, at du har styr på dit kørekort hjemmefra.

Herunder kan du se et kort over New Zealand med ruten indtegnet.

Højdepunkter på rejsen

Glæd dig til at opleve det bedste af New Zealand, på en kør-selv ferie, der viser dig de vigtigste højdepunkter samt naturoplevelser af den helt store skuffe på både New Zealands nord- og sydø.

Rejsen starter i metropolen Auckland på nordøen og slutter i atmosfærefyldte Christchurch på sydøen.

  • Boblende mudderpøle og gejsere i Rotorua
  • Havnemiljø og victorianske huse i Wellington
  • Vinområder ved Blenheim
  • New Zealands smukkeste vejstrækninger på vestkysten og mod Mount Cook
  • Franz Josef gletsjeren

Kontakt os og få et tilbud på din rejse til New Zealand her

TIP! Det er også muligt at opleve New Zealand i autocamper. Her kan du fx se, hvordan du får mest for pengene, når du rejser med autocamper i New Zealand

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
17 dage / 14 nætter
Start:
Auckland
Højdepunkter:

Auckland – Rotorua – Tongariro – Franz Josef – Queenstown – Mount Cook – Christchurch

Slut:
Christchurch
Priser fra:
DKK 21.070,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

Flyrejsen mod New Zealand påbegyndes

Dag 2: Ankomst Auckland

Velkommen til Auckland

Ved ankomsten til Auckland afhentes bilen i lufthavnen og du kan herefter køre til hotellet i byen. Stræk benene ovenpå den lange flyrejse og gå en tur i Auckland. Oplev den hyggelige og livlige atmosfære omkring Lorne og Queen Streets eller gå en tur ved Americas Cup Village og havnefronten – at New Zealand er en sejlsportsnation fornægter sig ikke.

Dag 3: Auckland - Rotorua (ca. 350 km.)

En stjernehimmel af lysende Glowworms

Turen går nu sydpå. Gør evt. stop ved Waitomo Caves, hvor du finder en labyrint af kalkstensgrotter, underjordiske floder og lysende Sankt Hans-orme, som danner en flot ”stjernehimmel” i grotternes lofter.

Boblende mudderpøle og gejsere med høje søjler af kogende vand

Målet for dagens køretur er byen Rotorua og som du nærmer dig, er lugten ikke til at tage fejl af. Rotorua er en af Nordøens helt store attraktioner. Der er meget høj termisk aktivitet i Rotoura, så i og omkring byen kan du derfor opleve de forunderlige landskaber den termiske aktivitet har skabt. Her er boblende mudderpøle, dampende varme kilder og gejsere der sender søjler af kogende vand flere meter op i luften. Det er fascinerende at opleve jordens kræfter så tæt på, men naturkræfterne bliver også udnyttet på bedste vis, så du flere steder i byen kan nyde godt af spabade og wellness behandlinger, alle baseret på områdets varme undergrund.

Dag 4: Rotorua

Kunst, håndværk og en aktiv gejser

Du har hele dagen til at se nærmere på Rotorua og omegn, og de naturfænomener der gør byen så særlig. Besøg evt. Te Puia, hvor du bl.a. finder områdets berømthed, Pohutu-gejseren, som 20 gange i døgnet sender en 30 meter høj søjle af varm vand op i luften. Læg også vejen forbi Maori Arts & Crafts Institute, hvor du finder traditionel maori kunst og håndværk.

Maori hangi-fest

Om aftenen anbefales det at deltage i en maori hangi-fest, et kulturelt indslag med sang, dans og underholdning med efterfølgende traditionel maori middag, hvor maden tilberedes ved hjælp af varme sten og områdets varme undergrund.

Dag 5: Rotorua – Tongariro (ca. 180 km.)

Nationalparken med tre aktive vulkaner

Du lægger nu Rotoura bag dig og kører videre sydpå forbi Lake Taupo, New Zealands støreste sø og Tongariro National Park. Tongariro National Park, som i dag er at finde på UNESCOs liste over verdens naturarv, domineres af de tre aktive vulkaner Ruapehu, Ngauruhoe og Tongariro. Nationalparkens rå natur har lagt kulisse til flere storslåede scener i ”Ringenes Herre” filmene.

Et af de bedste vandreområder

Området er også kendt som et af de bedste vandreområder i New Zealand, så er du frisk på at snøre vandreskoene venter der fantastiske udsigter oppe i højderne.

Dag 6: Tongariro – Wellington (ca. 335 km.)

Havnemiljø, victorianske huse og et rigt udvalg af spisesteder

Fra det vulkanske højland går turen nu til hovedstaden Wellington på Nordøens sydspids. Wellington, også kendt som verdens sydligste hovedstad, ligger fantastisk smukt omgivet af havnen, grønne bakker og stejle skråninger, bebygget med smukke victorianske huse. Byen er stolt af at være kunst- og kulturcenter og den byder på et rigt udvalg af restauranter og caféer samt et aktivt natteliv. Selve bymidten er nem at overskue til fods. Kig f.eks. forbi havnefronten og glem heller ikke Wellingtons absolut største attraktion: Te Papa Tongarewa, som er New Zealands nationalmuseum og et must for alle besøgende. Museet huses i en højteknologisk bygning, der rummer rigtig meget interessant information om landets natur, kultur og historie.

Dag 7: Wellington – Picton – Blenheim (sejlads + ca. 25 km.)

Færge til Sydøen

I dag tages der afsked med Nordøen og med færge går turen nu mod Picton på New Zealands sydø. Færgeoverfarten tager ca. 3½ time og specielt den sidste time gennem Queen Charlotte Sound anbefales at tilbringe på dækket. Belønningen er flotte udsigter og med lidt held kan der også spottes forskellige vilde dyr og fugle.

Berømte vinområder

Fra færgelejet er der ca. en halv times kørsel til byen, Blenheim i hjertet af vinregionen Marlborough, hvor natten skal tilbringes. Blenheim er en af de mest solrige byer i hele New Zealand målt på solskinstimer. Besøg områdets mange vingårde, gå en flot tur langs Taylor River eller læg vejen forbi Omaka Aviation Heritage Centre, hvor du kan opleve Peter Jacksons private samling af sjældne og historiske fly i alle afskygninger.

Dag 8: Blenheim – Punakaiki (ca. 300 km.)

Great Coast Road og ‘Pancake Rocks’

I dag går turen på tværs af Sydøen mod Punakaiki på vestkysten. Fra Blenheim går tures første del langs Wairau River, som langsomt fører dig væk fra vinmarkerne i Marlborough regionen. Efterhånden når du sydøens forrevne, men helt utrolig smukke, vestkyst. Dagens allersidste strækning langs kysten mod Punakaiki på New Zealands Great Coast Road, giver en lille forsmag på de fantastisk flotte køredage der venter de næste par dage.

Fremme i Punakaiki er det oplagt, hvis ikke et must, at besøge områdets berømte ’Pancake Rocks’  – ikoniske stenformationer ud for kysten der til forveksling ligner stabler af pandekager.

Dag 9: Punakaiki – Franz Josef (ca. 220 km.)

Vandretur ved Franz Josef Glacier

Endnu en flot køredag venter forude, så tag god til og gør nogle stop undervejs. Vejen følger den rå kystlinje og modsat kysten og havet, kan udsigten til frodige regnskovsbeklædte bjerge nydes. Gør evt. et formiddagsstop i byen, Greymouth, som er vestkystens største by, inden turen går videre. Lidt længere mod syd venter Hokitika, en tidligere mineby, som i dag kendt for produktion af newzealandsk grøn jade og som desuden afholder utallige små-festivaler med forskelligt tema.

Syd for Hokitika ligger Lake Mihinapua, som byder på forskellige vandreruter fra helt korte til søen rundt på ca. 2½ time.

På det sidste stykke inden Franz Josef forlades kysten og turen går nu gennem fladere landskaber og høje snedækkede bjergtinder begynder så småt at vise sig i horisonten.

Af sydøens mere end 60 gletsjere er Franz Josef Glacier i Westland Tai Poutini National Park en af de mest imponerende. Området lokker med fantastiske vandreture ved Franz Josef og langs Waiho River. Desuden er der også mulighed for en afslappende stund i Franz Josef Hot Pools.

Dag 10: Franz Josef – Queenstown (ca. 350 km.)

Køretur med udsigt til bjerge, vandfald, sletter og himmelblå søer

Dagen byder på en ualmindelig flot køretur over passene til Queenstown. Er det klart vejr, så start dagen tidligt og oplev hvordan Mount Tasman og Mount Cook spejler sig i Lake Matheson spejlblanke overflade. Turen fortsætter herefter mod Queenstown gennem Haast Pass og Wanaka, hvor sceneriet konstant ændrer sig fra bjerge med masser af høje vandfald og tætte skove, til åbne sletter, brusende floder og dybe søer.
Sidst på dagen er der ankomst i Queenstown, også kendt som New Zealands action-hovedstad. Så vil du prøve kræfter med bungee jump, river rafting eller noget helt tredje, er du kommet til det rette sted.

Dag 11-12: Queenstown

Queenstown er meget mere end bungy jump og river rafting

To hele dage til at opleve og udforske Queenstown og omegn. Folk fra hele verden valfarter til Queenstown på jagt efter adrenalin-kick i form af bl.a. bungy jump, river rafting, faldskærmsudspring, jetboat og andre alle mulige andre dristige udfoldelser. Har du ikke selv modet til at tage springet, er det ganske fornøjeligt at se andre kaste sig ud i vildskaben.

Alt i Queenstown foregår dog ikke i højeste gear. Byen er i sig selv hyggelig og uden for bygrænsen venter et fint udbud af smukke halv- og heldags vandreruter.

Skippers Canyon

Lad lejebilen stå for en dag og tag på en helt utrolig flot og naturskøn tur til Skippers Canyon med en lokal guide. Nyd suset, når bilen kører ad Skippers Road der snor sig på de meget stejle skråninger ned mod Shotover River i bunden af dalen.

Dag 13: Queenstown – Mount Cook (ca. 275 km.)

Endnu en helt enestående køredag

I dag venter endnu en af turens absolutte højdepunkter forude. Mt. Cook er med sine 3.724 meter New Zealands højeste bjerg. Mount Cook National Park er et yndet udflugtsmål for bjergbestigere, vandrere og naturelskere.

Køreturen fra Queenstown til Mt. Cook er en oplevelse i sig selv og blandt de flotteste vejstrækninger i hele New Zealand. Der er meget at se og opleve undervejs, så afsæt god tid til dagens køretur.
Kør dagens første strækning ad The Crown Range Road, som forbinder Queenstown med Wanaka. Ruten bringer dig op i 1.120 meters højde, hvilket gør det til den højest beliggende vej i New Zealand. Start dagen med et stop i den historiske og charmerende guldmineby, Arrowtown. Gør efterfølgende fotostop ved det ikoniske Cardrona Hotel, New Zealands ældste hotel og efter sigende mest fotograferede bygning.
Den lille by Wanaka ved bredden af Lake Wanaka, er endnu et oplagt stop, inden turen fortsætter, bl.a. via den historiske 100 meter lange ensporet Red Bridge fra 1915.

Som turen skrider frem begynder mægtige Mt. Cook med sin snedækkede top og Southern Alps for alvor at vise sig – et flot og imponerende syn, som følger dig resten af dagens køretur.

Dag 14: Mt. Cook National Park

Bjerge, gletsjere og søer

En hel dag til at udforske og opleve Mt. Cook National Park og omegn. Der venter bl.a. helt enestående bjerglandskaber og New Zealands højeste bjerge, landets længste gletsjer, Tasman Glacier samt søerne Lake Pukaki og Lake Takepo. En dag, hvor kameraerne må forventes at komme på overarbejde!

Dag 15: Mt. Cook – Christchurch (ca. 330 km.)

Christchurch ‘The Garden City’

Turen er så småt ved at være ved vejs ende og den sidste køretur over Canterbury sletten frem til Christchurch venter forude. Nyd eftermiddagen i Christchurch med shopping, sightseeing eller en tur i en af byens mange parker og grønne oaser.

Dag 16: Afrejse fra Christchurch

God hjemrejse!

Tid til afsked med New Zealand for denne gang. Bilen afleveres i lufthavnen.

Dag 17: Hjemkomst Danmark

I Danmark igen efter en nat i flyet

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse*
21.070,-
Pris pr. pers. ved 4 personer i samme værelse*
23.430,-
Pris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
26.280,-
* To værelser kan forekomme
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Auckland/Christchurch t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
15 dages billeje (se detaljer herunder)
14 overnatninger på hotel
Færgebillet fra Wellington til Picton
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
GPS i lejebilen
Overnatningsteder
Antal
Auckland1
Rotorua2
Tongariro1
Wellington1
Blenheim1
Punakaiki1
Franz Josef1
Queenstown 3
Mount Cook2
Christchurch1
Info om billeje
v/2 pers: Kategori midsize SUV (anden bil kan vælges)
v/4 pers: Kategori full size SUV (anden bil kan vælges)
Fri kilometer
Ekstra chauffør
Alle skatter
Ansvarsforsikring på bil og ansvarsforsikring overfor 3. part
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Janni og se hvor i verden, hun har rejst

Janni Brodersen

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Mille og se hvor i verden hun har rejst

Mille Kjeldal Raun

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.