Rejsemål
Rejsemål
Trygge rejser med DanExplore

Pakkerejser med DanExplore

Tryghed er ikke et tilvalg - det er et udgangspunkt

Australien
Canada
Bali
Japan
Kenya
Malaysia
New Zealand
Tanzania og Zanzibar
Thailand
USA
Vietnam
Sydkorea
Rejsetyper
Rejsetyper
Forår i Japan - Kiyomizu-dera Temple i Kyoto

Påskeferie i Japan

Japan på egen hånd 16. - 30. marts 2027

Kør-selv i bil
Kør-selv i autocamper
Skirejser
Rundrejser
Trekking
Safari
Grupperejser
Jordomrejse
Generations- & familierejser
Om DanExplore
Inspiration
Bestil tilbud
Søg efter jeres rejse
Søg
Søg
8640 8844
Kontakt os:
info@danexplore.dk
+45 8640 8844
Telefontid:
mandag: 10.00 - 16.00
tirsdag: 10.00 - 16.00
onsdag: 10.00 - 16.00
torsdag: 10.00 - 16.00
fredag: 10.00 - 16.00
lørdag: Lukket
søndag: Lukket
Besøg os:
Randers-kontor: Niels Brocks Gade 8, 1 8900 Randers C Aarhus-kontor: Europaplads 16, 1. sal, 8000 Aarhus Centrum
Rejsemål
  • Canada
  • USA
  • Japan
  • New Zealand
  • Australien
  • Bali
  • Thailand
  • Malaysia
  • Tanzania og Zanzibar
  • Kenya
Praktisk information
  • Visumansøgning
  • Vaccination
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Pakkerejse
  • Mobildata i udlandet
  • Betaling af rejse
  • Nødtelefon
  • Indførsel af planter og frø
Om DanExplore
  • Om DanExplore
  • Job hos DanExplore
  • Generelle betingelser
  • Privatlivs- og cookiepolitik
  • Dem vi sponsorerer
Få mails med rejseinspiration

Vi sender kun, når vi har noget, der er værd at dele. Du får inspiration til rejser, der hænger godt sammen – ruter, steder og oplevelser, vi selv ville vælge. Derudover deler vi konkrete rejseforslag og tilbud.

Samtidig deler vores rejseeksperter og rejselystne kollegaer deres bedste tips – og de steder, de selv gerne ville rejse tilbage til.

loading...
Katja fra DanExplore i Australien

Blæst bagover af rå naturoplevelser i Australien

Rejseforslag i bil

Det tætte møde med vartegnet Uluru/Ayers Rock var en langt vildere oplevelse, end Katja havde forventet - og Australiens rå og smukke natur blæste den rutinerede rejsende fuldstændig bagover. 

I maj 2023 var DanExplores Product Manager Katja Aunsbjørn på studietur til Australien. Hendes første møde med det store kontinent gav en masse store oplevelser, som vi har fået hende til at tage os igennem her.

Turen startede på østkysten i Sydney, hvorfra hun begav sig ind i landet. Efter nogle dage i outbacken stod den på oplevelser tilbage i millionbyen Sydney, inden Perth og vestkysten stod for tur. Her følger hendes beretning.

Det centrale Australien (outbacken)

Det centrale Australien og outback’en var bare helt fantastisk. Tre farver beskriver mine dage helt perfekt og det er rød, grøn og blå. Jeg blev overvældet af sand og klipper i alverdens røde nuancer og af den skyfri blå himmel samt den overraskende grønne frodighed, der også fandtes i den ellers rå natur.

Mødet med Ayers Rock – Uluru på aboriginsk- i Red Centre var jeg slet ikke forberedt på. Den store historiske ”sten” var en langt større oplevelse, end jeg havde forventet, og der var en magisk, ja nærmest religiøs aura omkring den. Solnedgangene i området var ’second to none’ i forhold til, hvad jeg ellers har oplevet i mit rejseliv og er man til stjernekiggeri, så venter der en helt unik oplevelse langt væk fra byernes gadelamper og andet lysstøj.

Det blev også til en gastronomisk oplevelse i et minimalistisk køkken-setup. Herfra blev der serveret lokale delikatesser som emu, kænguru og krokodille. Jeg blev dog overrumplet af en syltet agurk med pynt på. Først da det knaste lidt opdagede jeg, at det var tissemyrer, der udgjorde det ekstra ovenpå agurken. Det smagte godt, og der er jo godt med protein i myrer. Så desserten, en lækker lime-pie med myrer, blev selvfølgelig også spist Mums.

Næste stop var nogle timers kørsel videre til en spektakulær ’Rim Walk’ i Kings Canyon - en vandretur på seks meget ujævne og helt enestående kilometer. Det var den flotteste tur og natur - usandsynligt smukt og samtidig hårdt og råt. Jeg var betaget af at være så langt væk fra alting og være et sted, hvor det var helt og holdent på naturens præmisser.

Sydney (og omegn)

Det gav altså et gib i mig at komme gående og så få øje på de ikonisk ”sejl” på Jørn Utzons berømte operahus - et vartegn af de helt store i Australien. Det er et ikonisk byggeri på globalt plan, men den danske tilknytning gør nok også det endnu større som dansker at opleve. Men uanset tilhørsforhold og arkitektonisk interesse tror jeg, at alle vil kunne nyde oplevelsen.

Stort var det også at opleve Operahuset – og resten af byen - på 'bridge climb' fra toppen af Sydney Harbour Bridge 134 meter over vandet. Det var en sjov måde at se Sydney, og der var skyfri himmel, så der var virkelig en masse at se. Man kunne kigge helt ud til Blue Mountains. Da jeg var der, dukkede en flyvemaskine pludselig op på himlen. Først ”tegnede” den et hjerte, så et kvindenavn og slutteligt et ’marry’ med dertilhørende spørgsmålstegn. Det var lidt morsomt at opleve en kærlighedserklæring på den måde.

Derudover var Taronga Wildlife Retreat i Sydney Zoo en sjov og anderledes indkvartering, hvor kænguruerne lige uden for vinduet gav et smil på læben. Det kan også anbefales at se Sydney fra vandet. Jeg var så heldig at være der til den årlige ’Vivid Sydney’-festival, der er en imponerende lysfestival. Farver og 3D-projektioner oplyste Operahuset,  men selv uden et lysshow kan det anbefales at komme til vands og opleve Sydney.

Det blev også til en dagstur til Blue Mountains. Desværre var der noget overskyet, da jeg var der, men det var stadig en flot tur. Det var utroligt smukt at se, hvordan skyer indhyllede det flotte område. Jeg ville dog ønske, at jeg havde haft endnu mere tid til at udforske området og de mange hiking trails.

Perth (vestkysten)

Perth er en virkelig fin storby med mange muligheder. Som stor dyreelsker var et af højdepunkterne klart turen til Rottnest Island. Naturen på øen er virkelig smuk og kan anbefales at opleve på lejecykel. Man møder sjældent andre køretøjer, så det var fantastisk at cruise derudaf på den tohjulede. Øen er kendt for de supernuttede quokkaer, som ikke kan beskyldes for at være menneskesky. Da hollænderne kom til øen i 1600-tallet, troede de, at det var store rotter, de mødte. Sandheden er dog, at det er de mest nuttede og tamme væsener. De er så søde, at der er blevet skabt en trend, som handler om at tage selfies med quokka, og det fik jeg selvfølgelig også gjort. Resultatet er jeg godt tilfreds med #quokkaselfie

Man kan sejle til Rottnest Island fra såvel selve Perth som forstaden Freemantle. Sidstnævnte er en virkelig hyggelig havneby med flotte og velbevarede bygninger fra det 19. århundrede, et berømt marked og et populært fængsel, som nu er omdannet til museum. Helt klart et besøg værd, hvis du spørger mig.

Er man til vin i verdensklasse kombineret med flotte kystrækninger, så er Margaret River et besøg værd. Det er et af Australiens hotteste vinområder, så der er rig mulighed for vinsmagninger, hvis man er til det. 

Vil du også opleve Australien? 

Så udfyld formularen herunder og bestil et tilbud

Se vores rejseforslag

Rejser til Australien i bil

Australien Coral Coast Pink Hutt Lake Port Gregory
Australien Kangaroo Island
Australien Byron Bay
Tasmanien Kyst Natur
Australien Outback Red Center
Australien Sydney (2)
Australien Apollo Bay
Australien Port Douglas
Australiens vestkystfra 23.390,- kr/pr. person
Kør-selv
Oplev den australske vestkyst på 3 uger med hyggelige kystbyer og smukke nationalparker
Varighed21 dage
Læs mere