Et tastatur med fly, bil og hotel-ikoner

Pakkerejse

Hvorfor skal man bestille en pakkerejse?

Derfor er din investering i sikre hænder, når du bestiller en pakkerejse.

Hvis du vil være økonomisk sikret, hvis der fx opstår epidemier, naturkatastrofer eller andre uforudsete hændelser i forbindelse med din ferie, så er det en rigtig god idé at købe en pakkerejse. Når du vælger en pakkerejse hos DanExplore, får du nemlig en ekstra tryghed, fordi du er dækket af pakkerejseloven. Det betyder, at du står stærkere som rejsende, hvis noget uventet gør, at rejsen ikke kan gennemføres som planlagt.

Hvad er en pakkerejse?

En pakkerejse er, når du køber mindst to rejseydelser samlet hos samme udbyder og på samme tidspunkt. Det kan fx være flybillet og hotel, flybillet og billeje eller en kombination af alle tre. Det vigtige er, at det er bestilt som én samlet rejse hos samme rejsebureau. Så er du omfattet af pakkerejseloven og har ret til hjælp eller refusion, hvis der sker større ændringer eller aflysninger uden for din kontrol.

Hvis du derimod booker flybillet selv og fx billeje eller hotel et andet sted bagefter, så er det ikke en pakkerejse. I det tilfælde er du ikke dækket af pakkerejseloven, og du kan risikere at miste de penge, du har investeret, hvis situationen på destinationen ændrer sig – fx ved epidemier, naturkatastrofer eller andre alvorlige forhold.

Hvornår får du refusion?

OBS! Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til din destination, og der er under 14 dage til afrejse, har du ret til fuld refusion for din pakkerejse i overensstemmelse med pakkerejseloven. Det giver dig en klar økonomisk sikkerhed, hvis forholdene pludselig ændrer sig tæt på afrejse.

Ekstra tryghed med DanExplore

Husk også, at når du bestiller din rejse hos DanExplore, er du garanteret hjælp på rejsen 24 timer i døgnet. Så uanset om du står med et aflyst fly, ændringer i programmet eller bare har brug for hurtig assistance, er vi kun et opkald væk. Det er tryghed hele vejen – både før og under rejsen.

Nyttige links til før, under og efter rejsen