Oplev Sapporo, hovedstaden på Japans nordø Hokkaido, og Japans femte største by med omkring to millioner indbyggere.
Byen har brede boulevarder og rummelige parker i kontrast til fx Tokyo, hvor pladsen til tider er lidt mere trang. Sapporo er på mange måder et godt miks mellem Europa og Japan, da den kosmopolitiske stemning og cafékulturen henleder tankerne mere på Paris og Milano, end på et ultramoderne Japan.
Byens oase, Odori Park, som løber gennem centrum på bedste Central Park-vis, er et populært sted til en spadseretur eller en picnic i de varme måneder. En uge i februar er Odori Park og Sapporo, hvert år, centrum for The Snow Festival, som er en af de mest populære vinterbegivenheder i hele Japan. Der er op mod to millioner besøgende fra ind- og udland. Under festivallen fremvises spektakulære og overdådige sne- og isskulpturer flere steder i byen.
Byens mest fotograferede seværdighed er uden tvivl Sapporo Clock Tower, som er et klokketårn opført i 1870’erne i en vestlig udseende bygning opført med hjælp fra den amerikanske regering. Bygningen er i sig selv ikke noget specielt, men den vestlige arkitektur og historien gør den til noget helt specielt for japanerne.
Et andet populært udflugtsmål er Sapporo Beer Garden & Museum, som oprindeligt var Japans ældste og første bryggeri, etableret i 1876. I dag er Sapporo Beer stadig et af Japans mest populære ølmærker.
Sapporo er et besøg værd, også selvom det kun er i kortere tid!
Ring til os på 86 40 88 44 – det er helt uforpligtende – eller send en rejseforespørgsel via formularen nedenfor og vi viser dig, hvordan din drømmerejse til Japan kan se ud.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.