Panorama Mountain Resort er en ægte perle i de canadiske Rocky Mountains, hvor naturskønne omgivelser, familievenlig atmosfære og ski in/ski out-indkvartering går hånd i hånd. Resortet ligger i British Columbia, blot 20 minutter fra byen Invermere, omkring fire timers kørsel fra Calgary og cirka to timer fra Banff.
Skiløbet i Panorama er alsidigt og velegnet til både begyndere, øvede og eksperter. For nybegyndere og familier findes lange, brede pister og et effektivt skiskolemiljø. De øvede kan glæde sig til masser af røde nedfarter og teknisk skiløb, mens Taynton Bowl, som tidligere kun var til heli-skiing, i dag er tilgængelig med lift – og byder på stejlt og urørt terræn for den erfarne skiløber.
Panorama er udstyret med moderne højhastighedslifte, naturlige varme kilder og et roligt byområde med restauranter, barer og aktiviteter for hele familien – herunder snowtubing, skøjtebane og børnevenlige arrangementer.
En af de bedste skidestinationer i Canada, hvor udfordringer, komfort og udsigt går op i en højere enhed.
Hvorfor vælge en skiferie i Panorama?
