Japan er et land der rammer én fra alle sider på én gang. Det er et land med en historie og en kultur så rig, at uanset hvor mange gange man vender tilbage, er der altid mere at opdage.
Her venter tusind år gamle templer, uforglemmelig natur og noget af verdens bedste mad – og det er kun et lille udpluk af, hvad landet har at byde på.
Vi har samlet ti højdepunkter i Japan, I ikke må gå glip af.
Hanami betyder bogstaveligt 'blomsterbetragtning' og refererer til traditionen med at beundre de blomstrende kirsebærtræer, som kaldes sakura.
Hvornår træerne beslutter sig for at blomstre varierer hvert år afhængigt af vejret, men normalt strækker sæsonen sig fra februar til maj og bevæger sig fra Okinawa i syd mod Hokkaido i nord. I Tokyo og Kyoto er den bedste visningstid typisk begyndelsen af april.
Fuld blomstring nås typisk en uge efter de første blomster åbner sig – og cirka en uge efter det er det hele forbi.
Fushimi Inari er en af Japans mest ikoniske religiøse bygninger. Helligdommen, der blev grundlagt helt tilbage i år 711, er hjemsted for cirka 10.000 orange torii-porte, der slynger sig op ad det skovklædte Inari-bjerg i udkanten af Kyoto.
Portene er donationer fra japanske virksomheder og privatpersoner, der søger velvilje fra guden Inari.
Den samlede rute er 4 km lang og stiger 233 meter til toppen. Halvvejs oppe ligger Yotsutsuji-krydset, det eneste egentlige udsigtspunkt med panorama over hele Kyoto – mange vender om her, men dem der fortsætter, belønnes med næsten tomme stier og en helt anden ro.
Fra kl. 9-10 begynder turisterne at ankomme, og ved middagstid er de nedre portgange propfulde. Er man der ved solopgang, venter et nærmest magisk syn. Alternativt er stedet åbent 24 timer og gratis – og belyst om natten.
I hjertet af Tokyo ligger et lyskryds. Ikke et hvilket som helst lyskryds – men et hvor al biltrafik standser på én gang, og fodgængere strømmer ind fra alle seks sider samtidigt. Diagonalt, på tværs, imod hinanden. Op til 3.000 mennesker krydser gaden hvert andet minut.
På en travl dag passerer over 260.000 mennesker krydset i løbet af 24 timer, svarende til den samlede befolkning i Odense og Esbjerg tilsammen.
Du kan opleve det fra to vinkler – og det er værd at prøve begge. Kast dig ud i menneskemængden og mærk, hvad det vil sige at være ét menneske i en by på 14 millioner. Eller sæt dig i vinduesruden på Starbucks i Tsutaya-bygningen lige over krydset og betragt det hele oppefra med en kop kaffe. Om aftenen, når neonskiltene tænder, er det en anden oplevelse end om dagen.
Lige ved siden af krydset finder du statuen af Hachikō, hunden, der efter sin ejers pludselige død mødte op på stationen hver eneste dag i næsten ti år i håbet om, at han ville vende tilbage.
Fuji-bjerget er 3.776 meter høj, helt symmetrisk og synlig fra Tokyos skyline på klare dage. Det er en aktiv vulkan – og alligevel valfarter japanere hertil. Da UNESCO optog det på Verdensarvslisten, var det ikke som naturvidunder, men som genstand for tilbedelse og kunstens kilde. Bjerget har meget stor betydning i Japan.
Du kan bestige det fra juli til september. De fleste tager to dage og overnatter i en bjerghy halvvejs oppe, så man når toppen ved solopgang. Det er koldt, det er hårdt, og det er værd at gøre én gang.
Vil du hellere betragte det udefra, er søerne ved Kawaguchiko stedet. Her spejler bjerget sig i vandoverfladen om morgenen, og på særligt heldige dage opstår det der kaldes "Double Diamond Fuji" – et øjeblik hvor toppen og dens spejling er synlig præcis idet solen rammer bjergets top.
En af søerne i området, Lake Motosu, er i øvrigt motivet bag kunstværket på den japanske 1.000 yen-seddel.
En onsen er en japansk varmekilde, hvor geotermisk opvarmet vand kommer op fra undergrunden og samles i badebassin udendørs eller indendørs.
For at en kilde officielt må kaldes en onsen, skal den ifølge japansk lov have en bestemt temperatur og indeholde specifikke mineraler. Opfylder den særlige krav, klassificeres den som "medicinsk kilde" med dokumenterede sundhedseffekter.
Når man går i onsen, skal man først vaske sig grundigt i et rigtigt bad. Først derefter må man sætte sig ned i det fælles bassin med det varme mineralvand, som typisk holder 40-42 grader.
Den mest autentiske oplevelse er på et ryokan, som er en traditionel japansk kro med tatami-gulve, futon-senge og sæsonbetonet mad, ofte med udsigt til naturen.
Har du tatoveringer, så tjek reglerne på forhånd, da mange onsens stadig forbyder dem på grund af historiske associationer til Yakuza.
Hver morgen, mens resten af Tokyo sover, er Toyosu allerede i fuld gang. Verdens største fiskemarked modtager dagligt leverancer fra hele verden, og klokken er sjældent mere end fem når de første auktioner begynder. En enkelt blåfinnet tun kan her gå for tocifrede millionbeløb i danske kroner.
Toyosu åbnede i 2018, da det legendariske Tsukiji-marked efter 83 år flyttede ud af sin gamle hal. Grossisthandlen rykkede med, men Tsukijis ydre marked lever stadig med hundredvis af små butikker og restauranter, der åbner ved daggry.
Den friskeste sushi, man nogensinde har smagt, spiser man her til morgenmad.
Efter 2. verdenskrig opstod Akihabara som et sortmarked for overskydende elektronik. Under togbroerne satte sælgere boder op med radioer og komponenter, og bydelen fik hurtigt øgenavnet "Electric Town".
I 1980erne begyndte butikkerne at skifte fokus mod hjemmecomputere, hvilket tiltrak en ny type kunde – otaku – dybt engagerede fans af anime, manga og videospil – og bydelen forandrede sig for altid.
I dag er bygningerne dækket af gigantiske farverige billboards og anime-butikker på størrelse med lejlighedskomplekser.
Akihabara er også fødestedet for AKB48, en af J-Pops mest indflydelsesrige pigegrupper. AKB står for "Akiba", som er kælenavnet for Akihabara, mens 48 er antallet af medlemmer i gruppen.
Selv hvis anime og manga er langt fra din verden, er det værd at gå en tur gennem gaderne. Der er ingenting der ligner det.
Den 6. august 1945 klokken 8:15 blev byen Hiroshima udsat for verdens første atomangreb, som dræbte op mod 146.000 mennesker. Det område der i dag er Peace Memorial Park var dengang byens centrale handelsdistrikt.
Midt i parken står A-Bomb Dome – den tidligere industribygning tegnet af en tjekkisk arkitekt i 1915, der stod næsten direkte under nedslagsstedet.
Hvert år den 6. august holdes en mindeceremoni i parken med et minuts stilhed præcist klokken 8:15.
Ikke langt fra Hiroshima ligger Miyajima. Her finder I den 1.400 år gamle Itsukushima-helligdom, som er bygget på pæle ud over vandet i Hiroshima-bugten, fordi selve øen blev betragtet som hellig og derfor ikke måtte betrædes af almindelige mennesker.
Foran helligdommen står den store orange torii-port i havet. Ved højvande ser den ud til at flyde på vandet, mens man ved lavvande kan gå helt ud til den på sandbunden. Har man et JR Pass er turen derud inkluderet.
En 500 meter lang sti løber gennem bambusstængler der rejser sig 20 meter op i vejret og lukker himlen ude.
Området var i Heian-perioden fra 794 til 1185 et tilflugtssted for aristokrater der byggede villaer og haver her i udkanten af Kyoto. Den ro har holdt sig – men kun om morgenen. Fra midt på morgenen strømmer turisterne til, og stien er smal.
Hvert år i december illumineres skoven og broen under Hanatouro-festivalen, hvor lanterner oplyser hele området om aftenen.
Lige ved siden af ligger Nonomiya-helligdommen, hvor kejserlige prinsesser historisk set rensede sig inden de tog tjeneste ved Japans vigtigste helligdom.
Ramen kom til Japan i 1910, da en kinesisk restaurant i Asakusa i Tokyo begyndte at servere retten. I dag er det en national besættelse med tusindvis af restauranter der hver især vogter over deres egen opskrift på bouillonen.
De tre store stilarter kommer fra tre byer. Tokyo har den klassiske sojasauce-baserede ramen. Sapporo er synonymt med miso-ramen. Fukuoka med tonkotsu – en cremet, uklar svineknogle-bouillon der angiveligt opstod ved et tilfælde, da en kok lod knoglerne koge for længe.
Mange ramen-restauranter har ingen tjenere. I stedet er der en automat ved indgangen hvor man vælger sin ramen, indsætter penge og afleverer billetten til kokken. Man sætter sig ved disken, får sin skål og slubrer løs.
I 2016 blev Tokyos Tsuta den første ramen-restaurant nogensinde til at modtage en Michelin-stjerne – og den billigste restaurant i guiden med under 1.000 yen per måltid.
Se vores rejseforslag
