Ski-safari
Powder guide

Oplev Japans pudder i små grupper med integreret skiundervisning. Fra Niseko til Kiroro venter guidede offpiste ture og tekniktræning – perfekt for nye i pudder.

Dette er turen for de erfarne piste-skiløbere, der vil tage skridtet ind i dyb powder og lære teknikkerne til kontrol, flow og sikkerhed i bundløs puddersne. De første dage i Niseko fokuserer erfarne instruktører på vægtfordeling, bevægelse og rytme, kombineret med udforskning af Niseko United (fire sammenhængende skiområder) samt dagsture til områderne, Moiwa og Rusutsu med varieret terræn og skovområder.

Herefter flyttes basen til Otaru, hvor Kiroro og Kokusai der er berømt for stabilt snefald. Her introduceres lavineudstyr og grundlæggende backcountry-teknik, så overgangen fra piste til off-piste sker trygt og sikkert.

Med små grupper på max. fire skiløbere pr. instruktør er der garanti for individuel feedback og reel udvikling – samt adgang til nogle af Hokkaidos mest legendariske powder-områder.

Højdepunkter

Små grupper med personlig undervisning med max. fire deltagere pr. guide
Flere resorts på én og samme tur. Oplev Niseko United, Moiwa, Rusutsu, Kiroro og Kokusai
Teknik og tryghed. Lær at mestre dyb powder trin for trin
Optimale forhold. Guiderne kender terrænet og finder sneen, hvor den er dybest og bedst
Workshop i lavinesikkerhed
Japansk atmosfære og gæstfrihed, fra lokale seværdigheder og autentiske oplevelser
Pr. person / 9 dage
Inkluderet i rejsen
9 dage / 8 nætter
Fly Danmark - Japan t/r
Hotel
Ski-instruktører & powder guides
Liftkort
Datoer: 10., 17., 24. og 31. januar | 7., 14., 21. og 28. februar
Dag 1: Ankomst Sapporo

Dag 1: Sapporo - Niseko (ca. 110 km.)

Efter ankomst til New Chitose Lufthavnen i Sapporo går turen til Hirafu Welcome Centre i hjertet af Niseko. Herfra går turen det korte stykke til indkvarteringen på Always Niseko, et moderne boutique-hotel med hyggelig atmosfære, stilfulde værelser og en afslappet loungebar, der hurtigt bliver et naturligt samlingspunkt. Hotellet ligger kun få minutter fra pisterne og byen Hirafu, så både skiløb, restauranter og aftenstemning er tæt på.

Om aftenen mødes I med turens instruktører/guider samt de øvrige deltagere. Ugens program gennemgås og I får en introduktion til skiområderne, vejret og sneforholdene. Aftenen rundes af med velkomstmiddag med japanske specialiteter.

Dag 2: Niseko - første dag på ski

I dag begynder eventyret for alvor! De første dage er fokuseret på at give en solid introduktion til at køre i Japans verdensberømte powder, som er markant lettere, blødere og dybere end sneforhold i Europa.

Instruktørerne hjælper med at komme godt fra start. I lærer om udstyr, hvordan man står rigtigt på skiene, hvordan svingene tilpasses og hvordan teknikken styrer fart og balance i den dybe sne. 

Om aftenen er der aftensmad på en japansk restaurant – en oplagt mulighed for at smage lokale retter, som ramen, nabe (varmende hotpot) eller frisklavet sushi. 

Dag 3: Niseko United

I dag skal det store Niseko United-område udforskes. Området består af fire sammenhængende skiområder; Annupuri, Niseko Village, Grand Hirafu og Hanazono. I jagter frisk powder og lærer hvordan man bevæger sig vertikalt og roterende, så svingene bliver bløde og kontrollerede, selv i skovterræn.

Instruktøren tager jer til områder, hvor I får prøvet kræfter med tree skiing og snefyldt terræn. Undervejs er der afsat tid til pauser, hvor varm misosuppe eller en dampende kop kakao er perfekte ledsagere til udsigten over det imponerende landskab med Mount Yotei, også kaldet "Hokkaidos Fuji", som ses i baggrunden, hvis vejret tillader det.

Dag 4: Moiwa Ski Area (ca. 10 km.)

Denne dag går turen til Moiwa, et mindre skiområde kendt for sine rolige pister og imponerende mængder sne. Området er en favorit blandt lokale guider, fordi terrænet både har brede og lette pister samt stejle skovområder med dyb powder.

Her får I mulighed for at fordybe jer i teknikken, med god plads til at øve sving i terræn uden for meget trængsel. Moiwa føles ofte mere autentisk og uopdaget end de større resorts, hvilket giver mere rolig og intens skioplevelse.

Om aftenen kan I nyde den afslappede atmosfære i Hirafu by, måske med et besøg på en izakaya (japansk gastropub), hvor småretter og sake er på menuen.

Dag 5: Dagstur til Rusutsu Resort (ca. 30 km.)

I dag venter et af Japans mest alsidige skiområder, Rusutsu. Turen dertil går gennem snedækkede dale, inden I når Rusutsus særprægede hotelkompleks, hvor en forlystelsespark om sommeren vidner om områdets alsidige karakter.

Her er fokus på at styrke jeres selvtillid i dyb sne. I lærer at udnytte terrænet og begynder at udfordre jer selv på naturlige features som små klippeformationer, bølgende bakker og skovpassager. Rusutsu er kendt for sine lange, brede pister og de ikoniske birkeskove, som giver en næsten magisk oplevelse, når man kører igennem det stille, snefyldte landskab.

Dag 6: Avalanche workshop og Otaru (ca. 70 km.)

Efter fire intense dage i Niseko-området går turen mod den historiske havneby Otaru, kendt for sine smukke kanaler, kulturarv og hyggelige caféer.

Ved ankomst til Otaru møder I jeres powder guide, som introducerer jer til backcountry-udstyr og gennemgår en grundlæggende lavine-workshop. I lærer hvordan man bruger lavineudstyr, lavinebipper, sonde og skovl – vigtig viden, når man færdes uden for pisterne i de japanske bjerge.

Efterfølgende bliver I indkvarteret på OMO5 Otaru, et moderne og stilfuldt hotel midt i byen med hyggelige fællesområder og kort afstand til restauranter, butikker og de historiske kanaler.

Om eftermiddagen er der tid til at udforske Otaru. Besøg fx Nikka Whisky Distillery, gå en tur langs de smukke oplyste kanaler, prøv friskfanget sushi på byens fiskemarked eller nyd atmosfæren i de små lokale caféer og glasværksteder, der fortæller byens historie.

Dag 7: Kiroro (ca. 30 km.)

I dag venter en kort køretur til Kiroro, et resort som ofte får nogle af de største snefald på hele Hokkaido. Her venter dyb powder, åbne bowls og masser af skjulte stashes, som guiderne kender indgående.

Kiroro er et ideelt sted at afprøve de teknikker, I har finpudset de seneste dage, og virkelig mærke, hvordan det er at mestre Japans legendariske sne. Efter dagens skiløb kan I, hvis I ønsker det, besøge en onsen (traditionel japansk varm kilde) på vejen tilbage til hotellet. At sidde i det varme vand under åben himmel, mens sneen stille falder, er en oplevelse, der fuldender en skiferie i Japan.

Dag 8: Kokusai Resort og afskedsmiddag (ca. 25 km.)

Sidste dag på ski går turen til Kokusai Resort, et område kendt for sine enorme snemængder og gode muligheder for backcountry-kørsel. Her kan I prøve kræfter med nye linjer og udfordre jer selv på de sidste nedfarter, inden turen afsluttes.

Om aftenen samles gruppen til afskedsmiddag. Menuen står på friske lokale råvarer, ofte med et fokus på Hokkaidos berømte skaldyr. En perfekt afslutning på ugen, hvor I kan dele oplevelserne. 

Dag 9: Tjek ud og afrejse Sapporo (ca. 85 km.)

Efter en uge fyldt med skiløb, læring, japansk kultur og uforglemmelige oplevelser, er det tid til at sige farvel. I bliver kørt til togstationen i Otaru, som bringer jer retur til Sapporo New Chitose Lufthavn. I bagagen tager I både minder og nye færdigheder samt oplevelsen af at have kørt i noget af verdens bedste sne.

Ændringer i dag-til-dag program kan forekomme, da dagene tilpasses efter vejr- og sneforhold, så optimale forhold opnås. 

Dag 9: Afrejse Sapporo
Kort over Powder Progression Tour
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse*
DKK37.985,-
Fra-priser*Tillæg for evt. enkeltværelse | Der tages forbehold for udsolgte afgange!
DKK
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Sapporo t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
5 overnatninger i Niseko, inkl. morgenmad
3 overnatninger i Otaru, inkl. morgenmad
Transport i h.t. dag-til-dag beskrivelsen
6-dages liftkort
4 dages teknikundervisning i powder
2 dages skiløb med powder guides
Lavineworkshop
Velkomst- og afskedsmiddag
Lokal guide/instruktør under hele turen
Guidet tur i Otaru inkl. Nikka Whiskey Distillery
Prisen inkluderer ikke
Lufthavnstransfer Otaru - Sapporo
Transport af skibagage på fly
Leje af lavineudstyr (påkrævet)
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring