Rundrejse

En eventyrlig rejse fra nord til syd med Vietnams mange kontraster og masser af unik natur og kultur.

Denne rundrejse bringer jer fra det historiske og farverige Hanoi i nord til det frodige Mekongdelta i syd. Undervejs oplever I Vietnams mangfoldige kultur, naturrigdom og varme gæstfrihed.

I går på opdagelse i Hanois summende gader, sejler mellem kalkstensklipper i eventyrlige Halong Bay, og bevæger jer gennem grønne rismarker og små bjerglandsbyer i Mai Chau og Pu Luong.

Slentre gennem charmerende Hoi An, hvor farverige lanterner, kolonihistorie og smagfulde gadekøkkener venter, oplev storbylivet i Ho Chi Minh og kom ind i Mekongdeltaets flodlandskaber og besøg de flydende markeder.

Højdepunkter

Sejltur til Halong Bay & Bai Tu Long Bay
Hoi An, Sydøstasiens mest charmerende by
Mekong Delta med Cai Rang-flydende marked
Streetfood tur og cykeltur til lokal landsby
Mau Chai og Pu Luong med smuk natur og unik kultur
Hanoi - Vietnams farverige hovedstad
Storbyliv i Ho Chi Minh
Pr. person / 20 dage
Inkluderet i rejsen
20 dage / 17 nætter
Fly
Transfers
Hoteller
Tog
Udflugter
Guide

I dag starter rejsen mod skønne Vietnam med en oversøisk flyvetur. 

Dag 2: Ankomst Hanoi

Velkommen til Vietnams hovedstad, Hanoi!

Med en autentisk og farverig atmosfære, der giver et unikt indblik i Vietnams kultur og dagligliv, er Hanoi en af landets mest ikoniske og spændende byer. Gadernes kaotiske liv er både fascinerende og dragende. Smage, farver og dufte vækker sanserne og kaster jer ind i en hvirvelvind af forskellige kulturer. Landets koloniale fortid ses stadig i den franske indflydelse, ligesom tilstrømningen af kinesiske og andre asiatiske indvandrere har sat deres præg.

Oplev byens smukke templer og fantastiske markeder, køb en Egg Coffee (en speciel Hanoi-opfindelse), og gå langs byens grønne hjerte Hoan Kiem-søen, eller nyd stemningen ved West Lake, Hanois største sø, som ligger blandt templer, pagoder og moderne caféer, en blanding af gammelt og nyt - helt i Hanois ånd.

Hanoi West Lake Vietnam
Dag 5: Hanoi - Halong Bay

Vietnams fortryllende bugt

Om morgenen bliver I hentet fra jeres hotel i Hanoi og kørt til Halong Bay, hvor cruise-eventyret begynder. Ombord på det charmerende flydende hotel bydes I velkommen med en drink og en introduktion. Herefter starter naturens show! I sejler gennem den billedskønne Bai Tu Long Bay og nyder en lækker frokost, mens storslåede kalkstensbjerge og smaragdgrønt vand glider forbi.

Om eftermiddagen kan I tage på kajaktur i det fredelige og smukke område - en helt særlig naturoplevelse. Om aftenen venter der jer drinks på soldækket, et madlavningsshow og middag under stjernerne.

Stille solopgang og spændende oplevelse

Start dagen i roligt tempo med Tai Chi i solopgangen (valgfrit), efterfulgt af morgenmad. Derefter sejler I afhængigt af turen til den autentiske Vung Vieng flydende landsby, hvor I fra en bambusbåd oplever det unikke liv på vandet, eller sejler i land og udforsker den skjulte skat, Thien Canh Son-grotten, en fascinerende hule gemt i kalkstensklipperne. Efter formiddagens oplevelser serveres der et sidste måltid ombord, mens båden sejler tilbage mod Halong havn. Herfra bliver I transporteret retur til Hanoi og jeres hotel.

 

Kajaktur i Halong Bay, Vietnam
Dag 6: Halong - Hanoi

Et kort farvel til Hanoi

Efter turen til Halong Bay er I atter retur i Hanoi sidst på dagen og kan bruge aftenen i byens gamle kvarter eller slappe af på en god restaurant, inden videre rejse næste dag. 

 

Temple of Literature Hanoi
Dag 7: Hanoi - Mai Chau - Pu Luong

Oplevelser i højlandet

De næste dage skal I opleve Vietnams autentiske højland, hvor frodige rismarker, traditionelle bjerglandsbyer og storslået natur venter.

I hentes fra hotellet i Hanoi om morgenen, og kører Mai Chau i Hoa Binh-provinsen. Undervejs gør I stop ved Thung Khe-passet, en af de smukkeste bjergpassager i Vietnam, hvor kameraet med garanti bliver aktiveret. Ved ankomst nyder I en autentisk lokal frokost. Efter måltidet går turen videre gennem Mai Chau, hvor I hopper på cykler og kører gennem frodige rismarker og kalkstensbjerge. Undervejs besøger I fredelige landsbyer langs ruten. 

Senere på eftermiddagen får I indblik i dagliglivet hos det etniske Thai-folk, når I besøger en lokal håndværkerfamilie, der har bevaret de traditionelle væve- og broderiteknikker. Her er alle produkter håndlavet med stor omhu og smukke mønstre. Dagen afsluttes med en smuk biltur til naturreservatet Pu Luong ad små veje gennem terrasserede rismarker hvor I sidst på dagen tjekker ind på jeres hotel og senere spiser på en lokal restaurant.

Eventyr i Pu Luong

Efter morgenmad går dagens eventyr i gang. I begiver jer ud på små stier gennem bjergene og besøger fjerntliggende landsbyer og får indblik i livet blandt lokale etniske minoriteter.

Dernæst udforsker I Doi Cave, Pu Luongs største drypstenshule, hvor naturens kraft og skønhed viser sig i spektakulære klippeformationer og dryppende kalkstenslofter. Frokosten nydes på en lokal restaurant, som sikrer I har kroppen fyldt op med energi til resten af vandreturen. Om eftermiddagen kommer I til Uoi og Lan landsbyerne, omgivet af rismarker og grønne bjerge. Udsigten fra højderne over dalene er intet mindre end betagende. Dagen afsluttes med afslapning ved poolen og en rolig middag med lokal risvin i hjertet af naturreservatet.

Mai Chau Valley Vietnam
Dag 9: Pu Luong - Nihn Bihn

Et sidste farvel til højlandet

Efter morgenmad tjekker I ud og besøger evt. det lokale marked i Pho Doan. Senere tager I cyklerne og kører gennem rismarker og jungle til det vilde og smukke Hieu-vandfald, et af højdepunkterne i Pu Luong. Herefter er der tid til frokost, inden rejsen videre mod Vietnams centrale perle – Hoi An begynder.

I kører fra Pu Loung til togstationen i Nihn Bihn, hvorfra I tager nattoget til Da Nang, nær Hoi An.

Nattog til Vietnams perle – Hoi An

I toget bliver man indkvarteret i en 4-personers sovevogn med køjer (det er som regel muligt at opgradere rejsen, så man har kupeen privat, hvis man rejser 2 personer). Toget er enkelt, men det er stadig en behagelig måde at rejse på, og de fleste får en fin nattesøvn. Nattog er en klassisk rejseform på en tur gennem Vietnam, og efter afgang ruller I stille og roligt ud af byen, gennem forstæder og små landsbyer. Til sidst glider I ind i søvnen og vågner næste morgen op til nye omgivelser og et helt andet Vietnam. Togrejsen er en afslappet og charmerende måde at rejse på. Medbring lidt snacks, læn jer tilbage og nyd den rolige tur ned gennem landet.

Tog Vietnam
Dag 10: Hoi An

Sydøstasiens mest charmerende by

Efter jeres morgen transfer fra Da Nang togstation ankommer I til Hoi An, som forener kultur, stemning og skønhed. Resten af dagen har I tid på egen hånd til at opleve byen og de nærtliggende strande. Hoi An er kendt for sine farverige lanterner, gule kolonihuse og charmerende gader. Byen er en del af UNESCO’s verdensarvliste, og har mange muligheder.

Cykeltur til lokal landsby og smagfulde gadekøkkener

I starter dagen på egen hånd, og hentes om eftermiddagen ved jeres hotel, og skal nu på en hyggelig og autentisk guidet tur på cykel, til en lokal landsby og smage på Hoi Ans skønne madscene. I cykler til Tra Que Village, ca. 3 km. fra Hoi An, som er kendt for områdets økologiske grøntsagsproduktion og grønne marker. Herefter cykler I videre og besøger den stemningsfulde Chuc Thanh Pagode, en af Hoi Ans ældste pagoder, hvor historien og arkitekturen danner en fredelig kontrast til Hoi Ans travle hverdag. Undervejs på turen gør I stop ved fem nøje udvalgte spisesteder, hvor I smager jer gennem hele ni forskellige vietnamesiske retter.

Menuen byder blandt andet på White Rose dumplings, Bun Bo-nudelsuppe, Fried Wonton, Banh My sandwich, kokos-pandekager, vietnamesisk kaffe og meget mere, alt serveret i ægte gadekøkkenstil. Turens sidste stop er helt særlig og autentisk, hvor en lokal familie slår dørene op og invitere på middag med hjemmelavet middag. Turen slutter nær Hoi Ans gamle bydel, så I kan passende runde aftenen af med en slentretur blandt de charmerende lanterner og nyde Hoi Ans skønne stemning.

Sightseeing på egen hånd

Brug de følgende dage på at gå opdagelse i de hyggelige markeder med kunsthåndværk, lædervarer og souvenirs. Besøg den bilfri gamle bydel, og gå på den ikoniske Japanske Bro, der forbinder to kvarterer i den gamle bydel og nyd synet om aftenen, hvor hundredvis af farvede lanterner lyser gaderne op og skaber en magisk stemning. Tag en kaffepause på en af caféerne langs floden, eller slap af på en af byens nærliggende strande som An Bang og Cua Dai. Få byer i Sydøstasien har samme charme som Hoi An, så dagene flyver afsted her.

Dag 14: Hoi An - Ho Chi Minh

Det sydlige Vietnam venter

Rejsen fortsætter i dag med fly ned til Ho Chi Minh som, er Vietnams største by, der emmer af kultur, handel og historie. Byen forener det moderne Asien med spor fra kolonitiden og Vietnamkrigen, hvilket mærkes i arkitekturen, maden og stemningen. I køres fra lufthavnen til jeres hotel, og har herefter nogle dage på egen hånd til at opleve byen.

Oplev storbyen på egen hånd

Ho Chi Minh byder på en masse seværdigheder både i og omkring byen. Tag en stærk vietnamesisk kaffe i en af byens mange caféer, nyd udsigten fra en rooftop bar. Spis jer mætte på en af byens street food markeder hvor man kan finde lokale og verdenskendte retter. Vil I opleve storbyens puls, skal I tage til Dong Khoi og District 1, som er essensen af det moderne Ho Chi Minh med shopping centre, historiske bygninger, luksushoteller, og travle caféer.

Der er også mulighed for at komme tæt på landets hårde historie med et besøg på det rørende Krigsmuseum, den ikoniske Notre Dame-katedral, eller tage på en dagstur til Cu Chi-tunnellerne, som er et underjordisk netværk af tunneller brugt af Viet Cong under krigen.

Ho Chi Minh Vietnam
Dag 16: Ho Chi Minh - Mekong Delta

Mekong Delta - Vietnams spisekammer

Mekongdeltaet er et grønt og frodigt flodnetværk i det sydlige Vietnam, hvor livet leves på og langs vandet. Mekongdeltaet kaldes ofte Vietnams spisekammer, fordi det er landets vigtigste fødevareproducent og et centrum for lokal madkultur.

Efter morgenmad tjekker I ud og hentes på jeres hotel i Ho Chi Minh, hvorfra I kører mod den charmerende by Cai Be, porten til Mekongdeltaet. Undervejs får I jeres første smagsprøve på deltaets særlige stemning.

Første stop er ved det farverige Cao Dai-tempel, et symbol på regionens unikke religion. Herefter hopper I på cykler og besøger det lokale marked i Cai Be, hvor I kan smage friske tropiske frugter inden I fortsætter gennem byen med de historiske koloniale huse. Efter en kort sejltur til Tan Phong-øen kan I (alt efter vandstanden) ro i en traditionel sampanbåd gennem små kanaler under grønne kokosblade. 

Efterfølgende cykler I til et charmerende homestay, hvor I nyder en frokost med lokale specialiteter og forfriskninger. I cykler videre gennem den frodige ø, smager på friskplukkede frugter, hører traditionel "Đờn ca tài tử"-musik som er en UNESCO-kulturarv, og kan prøve kræfter med traditionelt håndværk. Ved dagens slutning kører I til Can Tho og tjekker ind på jeres hotel og har aftenen i byen på egen hånd.

En dag i Mekongdeltagets hjerte

Tidligt om morgenen besøger I Mua Xuan-skoven (Spring Cajuput Forest), en naturperle midt i deltaet. I sejler stille af sted i båd, omgivet af fuglesang, rismarker og svajende palmer. Undervejs nyder I frisk kokosvand og det rolige tempo.

Herefter besøger I en kakaogård, hvor I lærer om chokoladeproduktion og smager frisklavet chokolade. Efter en kort pause fortsætter dagen med en cykeltur ad små landeveje. Undervejs besøger I et smedeværksted og et privat hjem, hvor I deltager i en hyggelig madlavningsaktivitet og nyder en let frokost med friske risnudler. Sidst på dagen lærer I at lave banh chuoi, den elskede vietnamesiske banankage, sammen med lokale bagekyndige. Sidst på dagen er I tilbage på jeres hotel og har aftenen på egen hånd.

Cai Rang flyende marked

Dagen starter med en tidlig sejltur gennem små kanaler, hvor I ankommer til Cai Rang – det største flydende marked i Mekongdeltaet. Oplev livet på vandet og prøv lokale morgenretter som hu tieu, banh mi og friskbrygget vietnamesisk kaffe – serveret direkte fra bådene. Efter markedet besøger I en lokal nudelfamilie, hvor tre generationer laver risnudler med håndkraft - et sjældent indblik i lokalt liv væk fra turiststrømmen. Herfra bliver I kørt tilbage til Ho Chi Minh og jeres hotel, inden afrejse i morgen.

Dag 18: Mekong Delta - Ho Chi Minh

Efter en spændende tur til Mekong Delta, har I en enkelt nat i Ho Chi Minh, inden hjemrejsen til Danmark, hvor I kan suge det sidste af Vietnams skønne kultur og madscene til jer. 

Dag 19: Ho Chi Minh - Lufthavn

Afrejse

Efter en rejse fyldt med spændende indtryk fra nord til syd i Vietnam, vender I nu retur til Danmark efter en skøn rejse. 

Dag 20: Hjemkomst Danmark
Kort over Asien og Oceanien
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Vietnam t/r inkl. gældende skatter og afgifter
Indenrigsfly Hoi An - Ho Chi Minh inkl. gældende skatter og afgifter
Nattog med sovekupé fra Nihn Bihn - Da Nang
Transfers fra/til lufthavne samt fra/til togstationer
2 dages seljtur til Bai Tu Long og Bay Halong Bay inkl. 1 overnatning i dob. cahyt og forplejning
3 dages tur til Mai Chau og Pu Luong inkl. 2 overnatninger på hotel, forplejning og engelsktalende guide
Cykeltur til lokal landsby og streetfoodtur i Hoi An m. engelsktalende guide
3 dages tur til Mekong Delta inkl. bådture, cykelture, 2 overnatninger på hotel og engelsktalende guide.
11 nætter på hotel inkl. morgenmad
Prisen inkluderer ikke
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Drikkepenge til chauffører og guider
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
DKK19.250
Fra-priserPris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (2-11 år)*
DKK18.520