Vietnams hovedstad Hanoi, er en af landets mest ikoniske og spændende byer. Gadernes kaotiske liv er både fascinerende og dragende. Smage, farver og dufte vækker sanserne og kaster jer ind i en hvirvelvind af forskellige kulturer. Landets koloniale fortid ses stadig i den franske indflydelse, ligesom tilstrømningen af kinesiske og andre asiatiske indvandrere har sat deres præg.
Hanoi ligger i det nordlige Vietnam, ved den Røde Flod, og fungerer som både politisk, kulturelt og historisk centrum for landet. Byen er et naturligt udgangspunkt for rundrejser mod Halong Bay, Sapa og det vietnamesiske højland – men i sig selv byder den på mindst lige så mange oplevelser.
Oplev byens smukke templer og fantastiske markeder, køb en Egg Coffee (en speciel Hanoi-opfindelse), og gå langs byens grønne hjerte Hoan Kiem-søen, eller nyd stemningen ved West Lake, Hanois største sø, som ligger blandt templer, pagoder og moderne caféer – en blanding af gammelt og nyt – helt i Hanois ånd.
Får du skræddersyet din rejse til Vietnam hos DanExplore, sørger vi for, at jeres ophold i Hanoi bliver både trygt, spændende og velbalanceret. Uanset om I har én dag eller flere, hjælper vi jer med at opleve det bedste af byen.
Se vores rejseforslag
Vi sætter den personlige kontakt og det gode rejsehåndværk i højsædet. Og sidder klar til at hjælpe jer med jeres eventyr til Vietnam.
Her kan du læse mere om og finde kontaktinfo på vores rejsekonsulenter, der har base på vores kontorer i Randers og Aarhus.
T: 8712 4920
@: jhb@danexplore.dk
Siden 2004 har Janni haft sin gang i rejsebranchen, og hun er lige så engageret og dedikeret, som da hun startede. Janni elsker at snakke om rejser, planlægge rejser, høre om andres rejsedrømme og hjælpe med at realisere disse. Der er ikke to rejser, der er ens og det med at sammensætte en rejse helt ned i detaljen hver eneste gang, er noget Janni virkelig nyder ved sit arbejde.
Verden står aldrig stille, og det gør Janni heller ikke. Hun sætter nemlig en ære i at udvikle sig og hele tiden have fingeren på pulsen i forhold til de destinationer, hun sender rejsende ud på. Derfor rejser hun også lige så ofte, hun kan. Mødet med nye mennesker og fantastiske naturoplevelser er noget af det, der betyder mest for hende, når hun selv er ude i verden.